Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:

Vi mødes på opstandelsens morgen

Om nogle ord på en gravsten. Om hvad det levende og salige håb gør ved døden.

Gravstedets vidnesbyrd

Min bedstemor og bedstefar boede på en gård i Åmotsdal, en lille by i Telemark.

Her levede de hele deres liv under meget enkle forhold. Selv mødte jeg aldrig mine bedsteforældre. De døde begge, før jeg blev født.

Men når jeg i dag besøger Åmotsdal, tager jeg ofte en tur forbi kirkegården, ved siden af den hvidmalede korskirke i centrum af byen, og går hen til bedstemors og bedstefars grav.

Den mørke sten på gravstedet bærer tydeligt præg af at være gammel. Alligevel er det ikke vanskeligt at læse, hvad der står skrevet på stenen: To navne. Datoer og årstal. Og så en enkel sætning nederst på stenen: VI MØDES PÅ OPSTANDELSENS MORGEN.

Dette gør indtryk på mig, hver gang jeg står der ved graven. En enkel sætning, med store bogstaver og i guldskrift.

Min bedstemor og bedstefar troede på Jesus. De levede deres liv i troen på ham, og de døde i troen på ham. Det var den tro, der gav dem del i et håb, som strækker sig ud over død og grav. Og dette taler de om, også efter deres død: VI MØDES PÅ OPSTANDELSENS MORGEN.

Jeg er blevet utroligt glad for denne sætning. Den taler til mig om noget, som var, men også om noget, som kommer.

Det, som var

Ordene fortæller om noget, som var: En opstandelsens morgen, som var, og som vi siden har lært at kalde ”påskedag”! En strålende morgen, som bar budskabet med sig om en tom grav og en levende frelser.

Selve frelsesværket var fuldbragt og nu godkendt af den himmelske far. Synden var sonet, dødens magt brudt, og vejen til Himlen genåbnet.

Nu kan alle mennesker, hvem som helst, blive frelst! Havde det ikke været for en sådan opstandelsens morgen, så havde verden fremdeles ligget i mørke, og ingen frelsesjubel havde været at høre.

Det, som kommer

Men ordene fortæller også om noget, som skal komme: en ny, strålende morgen med det samme opstandelseslys og den samme Jesus i centrum: Dagen da Jesus skal komme igen og tage alle sine med sig hjem til Himlen. De kristnes levende og salige håb!

Digterpræsten Magnus Brostrup Landstad var i mange år præst i Seljord og havde ofte gudstjenester også i Åmotsdal kirke. Jeg synes, det er utroligt fint at tænke på, at det netop er ham, som har givet os en af de stærkeste opstandelsessalmer, som i hvert fald jeg kender til.

Hør på disse ord:

Jeg ved mig en søvn i Jesu navn,
den kvæger de trætte lemmer.
Der redes en seng i jordens favn,
så moderligt hun mig gemmer.
Min sjæl er hos Gud i himmerig,
og sorgerne sine glemmer.

Dette er dødens uundgåelige virkelighed. Men Landstad synger også om noget mere:

Jeg ved mig en morgen, lys og skøn,
der synges i livsens lunde,
da kommer han, Guds velsigned’ søn
med lystige ord i munde.
Da vækker han os af søvne op
alt udi så salig’ stunder.

Dette er opstandelsens vidunderlige virkelighed!

VI MØDES PÅ OPSTANDELSENS MORGEN.

Sådan står der altså at læse på mine bedsteforældres gravsted.

Nu forstår du nok, hvorfor disse ord betyder noget helt særligt for mig, gør du ikke?


Oversat af Henrik Gren Hansen fra p7.no. 


Artiklen er fra Nyt Livs blad nr. 3-2014. Hele bladet kan læses her.


Takket være et samarbejde med Lumi Radio Aalborg kan denne og andre artikler også høres i lydudgave, indtalt af Inge Lise Schmidt.
Evt. fejl i lydfilen kan meldes til lumi@lumiradio.dk eller tlf. 5192 4628 (husk at angive minuttal for fejlen).

Lyd

Åbn lyd i nyt vindue
Downloads

Downloads

Udgivet af

Johnn Hardang

Johnn Hardang, Bergen, radiopræst.

Johnn Hardang

Johnn Hardang, Bergen, radiopræst.