Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:

Vi er stolte af vore trængsler

Rom 5,3-5. Om hvordan Gud kan bruge trængslerne til at virke tålmodighed i det at hænge fast ved Guds løfter.

Og ikke alene det; vi er også stolte af vore trængsler, fordi vi ved, at trængslen skaber udholdenhed, udholdenheden fasthed, og fastheden håb. Og det håb gør ikke til skamme, for Guds kærlighed er udgydt i vore hjerter ved Helligånden, som er givet os (Rom 5,3-5).

Dette er en underlig sag i Guds rige.

Med trængsler tænker vi på alt, der er trangt og vanskeligt for os i livet som kristne. Modgang, lidelser, vanskeligheder, fristelser osv. Alt sådan noget, vi ønsker, Gud vil befri os fra.

Og lad mig sige: Trængsler er ikke noget, vi skal lede efter. De skal nok komme – og aldrig på vores indbydelse.

Man skal heller ikke forherlige trængsler. De er nemlig, hvad ordet udtrykker: virkelig trange og vanskelige for Guds barn.

De er også farlige og kan ende med bitterhed.

Men trængslerne kan også virke noget særdeles vigtigt i vores liv, nemlig tålmodighed i det at hænge fast ved Guds løfter. Når vi så oplever, at de holder og er til at stole på, får vi et prøvet sind og en prøvet tro, som skal blive ”til pris og herlighed og ære, når Jesus Kristus åbenbares” (1 Pet 1,7).

Dermed giver de os også et levende håb om, at Guds løfter holder og bærer mig helt hjem til Guds herlighed.

Disse ting har betydet meget for mig de seneste år.

Efter 30 år som forkynder og 10 år som bibelskolelærer oplevede jeg helbredssvigt, depression, som endte med førtidspension.

Jeg havde tidligere tjent Jesus ved at tale og gøre. Nu skulle jeg tjene ham bare ved at ”være”. Det vil sige – én ting kunne jeg: passe og køre med syge så vel som raske børnebørn! Så blev der højtid over turene med barnevognen, når jeg kunne gøre det ”i Jesu navn”.

Du skulle have været forkynder og bibelskolelærer nu!”

Nej,” sagde jeg. ”Nu er dette min tjeneste!”

Jeg vil gerne sige til dig, som nu lever midt i trængsler og vanskeligheder: Guds løfter til os i de mange livssituationer må du tage til dig. Retten til at tage dem til dig er ikke på grund af noget hos dig selv, men altid uforskyldt ved Jesus Kristus.

Og så er det løfterne, der bærer dig, og ikke dig, der bærer løfterne.

Nogle gange klamrer du dig til dem, uden at du synes at opleve kraften i dem.

Andre gange oplever du bærekraften i dem og bliver styrket i din ånd.

Uanset, efter kort eller lang tid: En dag oplever du opfyldelsen, og at løfterne holdt, hvad de lovede. Da takker, lover og ærer vi Gud!

Synes du, at du er langsom til at lære, ja så er vi i samme båd – en spændende båd.

Oversættelse: Henrik Gren Hansen


Artiklen er fra Nyt Livs blad nr. 1-2020. Hele bladet kan læses her.

Udgivet af

Knut Pedersen

Knut Pedersen, Flekkerøy, tidligere prædikant, bibelskolelærer og kredssekretær i Norsk Muslimmisjon, nu pensionist.

Knut Pedersen

Knut Pedersen, Flekkerøy, tidligere prædikant, bibelskolelærer og kredssekretær i Norsk Muslimmisjon, nu pensionist.