Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:

Vejen, der fører forbi Guds vrede

Ugens vidnesbyrd, uge 37 2021. Sl 32,8.

Jeg vil lære og undervise dig om den vej, du skal gå, jeg vil give dig råd, mit blik er rettet mod dig (Sl 32,8).

Selv om det efterhånden er en del år siden, vi fik en GPS til at finde vej for os, kan jeg godt huske, dengang man måtte forberede sig og læse kort både inden og undervejs, når der skulle findes frem til en ny og ukendt adresse.

Gud er ingen GPS, men Gud har ligesom GPS’en et ”indbygget system” – eller rettere sagt: Gud har en omsorg og kærlighed til os, som altid fører os ad den rette vej, hvis vi har ”installeret” ham, altså hvis vi tror på ham, og hvis vi med frimodighed også stoler på, at han vil føre os ad de rette veje. Og det kan vi roligt stole på, for han siger det jo selv i sit ord.

Guds blik er rettet mod os, hans råd lyder til os, og han vil føre os frem mod det himmelske mål. Det gør han i første omgang ved at undervise os om, at vi gennem Adams syndefald, og hvad vi bærer med os derfra, gør oprør mod Gud. Oprøret i os viser sig også ved, at vi fortæller Gud, at det er fint nok, at han vil vise os vej, men vi kan faktisk godt finde vejen selv. Det er da ok, hvis han vil hjælpe os med det, men helt hjælpeløse er vi ikke.

Men hvad var det, der stod i Sl 32,8? Nej, ikke noget om, at Gud vil supplere vore egen indsatser. Der står faktisk, at det er Gud, der suverænt og selvstændigt vil undervise os om den rette vej. Det er Gud, der er vejviseren, egenhændigt og suverænt.

Når Gud således siger, at han vil undervise os, så handler det ikke om, at han vil ”hjælpe på vej”, nej da handler det om forhold, der er meget mere alvorlige. Det handler nemlig om ting, som vi mennesker på ingen måde vil kunne gøre eller hjælpe med. Gud vil lære os, at han er den Hellige sande Gud, den, som har skabt os, som er vores opretholder, men også vores nådige frelser fra den synd, vi har begået – og fra den vrede, som synden har skabt hos ham selv, vores almægtige, hellige Gud og skaber. For han er en nidkær Gud: ”Jeg, Herren din Gud, er en lidenskabelig Gud. Jeg straffer fædrenes skyld på børn, børnebørn og oldebørn af dem der hader mig, men dem der elsker mig og holder mine befalinger, vil jeg vise godhed i tusind slægtsled” (2 Mos 20,5-6). ”For Herren din Gud er en fortærende ild, en lidenskabelig Gud” (5 Mos 4,24).

Og selv om man ofte taler om, at Guds vrede er forsvundet i Det Nye Testamente, hvor vreden skulle være blevet til kærlighed, så er det ikke hverken rigtigt eller bibelsk. Guds vrede og Guds kærlighed udelukker bestemt ikke hinanden. Faktisk er det sådan, at kun den, der kender Guds vrede, kan overvældes af Guds kærlighed og hans grundløse barmhjertighed.

Vender Gud sig i vrede væk fra os, da overlades vi uden nåde og uden Jesu forsonergerning på korset, og er vi i den tilstand på dommens dag – for der kommer en dommens dag! – så står vi tomhændede og vil ende i en evig fortabelse hos Djævelen og hans engle.

Derfor har vi brug for Guds ”GPS”, som kan vise os den rette vej hen til Guds søn, Jesus Kristus. Hos ham, Jesus Kristus, får vi lov til at høre og tage imod frelsen fra Guds vrede over synden, en frelse, som Jesus har skaffet os ved at dø på korset i stedet for mig. Ja, Guds søn døde for mig, men han var Guds søn, og derfor opstod han igen, han sonede synden og besejrede døden.

Jesu gerning for os, ja, for dem, som tror og tager imod, er en frelse fra Guds vrede over vores synder. Men det er også en hellig og kærlig Gud, som selv gik ind og tog vores straf på sig selv, for at vi skulle gå fri. Gud gik i døden for os for at fjerne en vrede, som kun kunne fjernes ved død, for syndes løn er døden. Forunderlige og store Gud!

Frelsen fra Guds vrede er uløseligt knyttet til Guds søn, Jesus Kristus og hans soningsdød på korset. ”Så meget mere skal vi, der nu er blevet gjort retfærdige i kraft af hans blod, ved ham frelses fra vreden” (Rom 5,9).

Må Gud føre os ad rette veje og vedblivende undervise os om syndens alvor og Guds vrede, som fører os i fortabelsen, hvis ikke Guds undervisning, Helligåndens vejledning, giver os ører og hjerter, som tror og tager imod frelsen i Jesus Kristus. Lad os bede om, at vantroen må blive mindre, og at troen og takken på Jesus Kristus må vokse hos os, denne Jesus, som er min og slægtens befrier fra vreden. ”Den der tror på Sønnen, har evigt liv; den, der er ulydig mod Sønnen, skal ikke se livet, men Guds vrede bliver over ham” (Joh 3,36).

Udgivet af

Thorkil Ambrosen

Thorkil Ambrosen, Hillerød, cand. agro.

Thorkil Ambrosen

Thorkil Ambrosen, Hillerød, cand. agro.