Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:

Tåbens latter

Ugens vidnesbyrd, uge 10 2024. Præd 7,6.

Hellere lytte til advarsler fra den vise end til sang fra tåben, for tåbens latter er som kvasets knitren under gryden. Også det er tomhed! (Præd 7,6).

Prædikerens Bog kredser som Ordsprogenes Bog om to skikkelser: ”Den vise” og ”tåben”.

Kendetegnende for den vise er bl.a., at han ser sandheden i øjnene, selvom den gør ondt. Tåben lukker øjnene for sandheden og bedøver sig væk i forskellige ubetydelige gøremål.

”Den vise har øjne i hovedet, tåben vandrer i mørket” (2,14).

Det, den vise frem for noget ser i øjnene, er, at: ”Ak, både den vise og tåben må dø!” (2,16). Vi er kun her en kort tid. Det står ubønhørligt klart for den vise. Uanset hvad han finder på at søge mening i, så ender det alt sammen her: ved døden.

Derfor kan Prædikeren også sige: ”Den vise har sit hjerte i sorgens hus, tåben har sit hjerte i glædens hus” (7,4).

Vi må ikke komme for hurtigt over Prædikerens visdom. Den har i høj grad bud efter os i dag.

Jeg må spørge mig selv: Hvor har jeg mit hjerte? Er det i sorgens hus eller i glædens hus?

Men – kan man så indvende: Som kristne kan vi vel have vores hjerte i glædens hus på grund af Jesus!? ”Glæd jer!” siger Paulus. Ikke nok med det. Han gentager: ”Jeg siger atter: Glæd jer!”

Det er vel ikke til at misforstå?

Nej, det er sandt. Glæde er grundtonen i et sundt kristenliv.

Betyder det så, at Prædikerens visdom ikke gælder mere – eller måske ligefrem er blevet vendt på hovedet? Nej, hvis vi mener det, går vi galt i byen.

Problemet er ikke glæden. Problemet er, hvis glæden bliver tåbens glæde, frem for glæden i Herren. De to er ikke den samme slags glæde. Men jeg er bange for, at der er meget tåbelig glæde iblandt os.

Glæden i Herren – det er glæden over, at vi er blevet løskøbt fra det tomme liv, som Prædikeren så i øjnene (1 Pet 1,18). Vi er løskøbt fra syndens og dødens forbandelse ved Jesu død på korset for verdens synder.

Tåbens glæde – det er det tomme livs tomme glæde! Det er den adspredende glæde, der beskærmer os mod evighedens alvor og hjælper os med at fortrænge, at vi skal dø og stå til regnskab for Gud. Det er glæden fra verdens store katalog af adspredelser, som vi finder i tv-serier, gaming og sociale medier, såvel som i tilbudsaviser og dameblade.

Der er ikke noget galt i adspredelser som sådan. Vores menneskelige psyke har brug for dem i et vist omfang. Og nogle af dem må vi se som Guds gode skabelsesgaver til os, som vi må modtage og bruge med taknemlighed og under ansvar. Men mon ikke de fleste af os må erkende, at det lettest tager overhånd med adspredelserne? Og at det får vores sind og tanker væk fra vores skat i Himlen?

Tåbens latter er som kvasets knitren under gryden.

Man kan dø af grin. Og vi lever i en kultur, der er ved at le sig selv ned i afgrunden. Det bliver vi nødt til at se i øjnene. Vi bliver nødt til at bevare øjnene i hovedet – med Prædikerens udtryk. Ellers vandrer vi i mørket – på vej mod det evige mørke.

”Øjet er legemets lys. Er dit øje klart, er hele dit legeme lyst; men er dit øje mat, er hele dit legeme mørkt. Hvis nu lyset i dig er mørke – hvilket mørke!” (Matt 6,22-23).

”Den vise har øjne i hovedet, tåben vandrer i mørket.”

Den bibelske visdom må præge vores liv. For når denne visdom møder Jesu kors, så leder den os ikke ind i depression og meningsløshed, men ind i den dybfølte tak og glæde i Jesus, som er den totale modsætning til tåbens tomme latter.

Tak med glæde vor Fader, som har gjort jer duelige til at få del i de helliges arv i lyset. Han friede os ud af mørkets magt og flyttede os over i sin elskede søns rige; i ham har vi forløsningen, syndernes forladelse (Kol 1,12-14).

I ved jo, at det ikke var med forgængelige ting som sølv eller guld, I blev løskøbt fra det tomme liv, I havde overtaget fra jeres fædre, men med Kristi dyrebare blod som af et lam uden plet og lyde; dertil var han bestemt, før verden blev grundlagt, men han blev først åbenbaret nu ved tidernes ende af hensyn til jer, som takket være ham tror på Gud, der oprejste ham fra de døde og gav ham herlighed, så at jeres tro også er håb til Gud (1 Pet 1,18-20).