Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:

Skriften og troen

Om hvordan Luthers gudsfrygt førte ham ind i det rette bibelsyn.

Søgen efter vished

Noget centralt i den kamp, Luther stod i, og som førte til reformationen, var hans gudsfrygt, dvs. frygten for at blive skilt fra Gud til sidst i Guds dom. I det spørgsmål måtte han have vished. Han måtte simpelthen have Guds eget svar på, at han kunne bestå i dommen.

Denne vished ville han ikke få ved noget andet end Skriften. Alt andet end dens tale var for ham mistænkelig – bedragerisk. Kun den ville være i stand til at give ham vished.

Dette fik afgørende betydning for hans forhold til Skriften. Her fandt han Guds ord i hvert eneste bogstav – som det fremgår af Thestrup Pedersens disputats om Luther som skriftfortolker. Intet frygtede han i dette spørgsmål som sin egen fornuft – sin egen mening – sin egen følelse – eller hvad andre mente. For hvordan kunne han vide, om disse ting ikke bedragede ham?

Nej, Luther måtte have klare ord – ord, som uimodsigeligt var givet af Gud – og sådanne ord fandt han ikke andre steder end i Skriftens ord. Aldrig tillod han sin fornuft at rokke ved det, som stod skrevet.

Men det gav ikke Luther den vished, han søgte – til at begynde med.

For i Skriften hørte han om det, som Gud ville af ham – det, Skriften selv kalder Guds lov. Men i stedet for at det gav ham vished om frelse, gjorde det det mere og mere tydeligt for ham, at han var fordømt. For ved alt, hvad loven sagde, blev det stadigt mere klart for ham, i hvor høj grad han var Gud imod, var ulydig, uvillig, handlede egenrådigt og uden den lyst, han burde kende.

Derfor blev det en utrolig åbenbaring, da han i den samme hellige Skrift lærte evangeliet om Jesus at kende og deri så, hvordan han i troen på ham var løst fra sine synder og den lov, som fordømte ham og hans liv. Da blev troen på Jesus den umistelige skat for ham – det lys, han siden talte og skrev og gjorde alt i.

Det rette bibelsyn

Den tro, som her blev skabt, blev så vis på Kristus, at den blev fast og ubøjelig over for alt, som var denne tro imod. For Luther var denne tro Sandheden.

To ting vil jeg gerne understrege med det:

1) At der er uendelig forskel på den tro på Jesus, som Skriften skaber, og den tro, som teologien skaber. Derfor er forkyndelsen af Jesus så svag – ja næsten fremmed i kirken i dag. Man har hørt noget. Men det er ikke skabt ved Guds eget ord og hellige Ånd.

2) At der i dag findes en slags “fundamentalister“, som ser ud til, at de prædiker Guds lov. Men den gudsfrygt, som drev Luther, og som gjorde loven til hans ubarmhjertige dommer, så det var noget af troens glæde at være løst fra loven – den gudsfrygt mangler i denne “fundamentalisme“. Derfor kendes Kristus og troen på ham heller ikke der. Og da er det ikke “bibeltroskab“.

Gudsfrygten er begyndelsen til al visdom. Uden kan Skriften ikke høres og forstås ret. Den alene skaber det rette “bibelsyn“.

Udgivet af

Frank Jacobsen

Frank Jacobsen (1931-2013), var præst, bl.a. i Mariehøj.

Frank Jacobsen

Frank Jacobsen (1931-2013), var præst, bl.a. i Mariehøj.