Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:

Skriften er det klare lys

Om hvorfor troen lever af, at Bibelen er klar og tydelig.

Dette var en hovedsag for Luther i hans kamp for troen.

Mod alt, hvad der blev indvendt mod Skriften, fastholdt han apostlen Peters ord om, at Skriften er et lys, vi skal give agt på, fordi den lyser på et mørkt sted – nemlig her i verden.

Skriftens lys – vores mørke

Således kunne Luther skrive til den romersk-katolske teolog Erasmus:

”Jeg vender mig imod dig i enhver sag om Skriften. For jeg vil ikke, at nogen del i Skriften skal kaldes dunkel. For er noget af dette lys dunkelt for os, skyldes det ikke lyset selv (Skriften), men det mørke sted, som trænger til dens lys (os og vore tanker, følelser og vilje).

Thi om Skriften er dunkel eller dobbelttydig, hvorfor var det da nødvendigt, at den skulle gives os af Gud? Behøver al vor dunkelhed og dobbelttydighed og mørke at blive forøget af Himlen?”

Og under henvisning til, hvordan Jesus selv og apostlene talte og lærte, siger Luther, at ”al kristen tale ikke kun skal udspringe af den vished, som bor i os, men altid være bekræftet af Skriftens klare og tydelige ord” (citaterne er fra skriftet Om den trælbundne vilje).

Troen skal nemlig ikke holde sig til, hvad vi føler bekræftet af vor egen samvittighed, eller hvad vor egen tanke vil godkende og antage, eller hvad vore egne følelser føler lyst eller ulyst for, men hvad skriftordet siger. For det er i det, vi har lyset fra Gud. Og taler mennesker mod dette lys, har de ikke andet ”lys” end det mørke og den blindhed, som bor i vor forstand og vor samvittighed og vilje.

Troen lever af Skriftens klarhed

Det er da også troens kendetegn, at den ved sig afhængig af dette lys. Til alle tider vil den forstå Luther i hans utroligt stærke og heftige kamp for Skriften.

For hvordan skulle vi kunne tro på Jesus og kende vor rigdom og herlighed i ham, hvis ikke Skriften talte så klare og tydelige ting derom?

Og hvordan skulle Kristus blive så stor og umistelig en rigdom for vor tro, hvis ikke skriftordet med sin stærke og klare tale havde gjort synden i os så stor og kendt, så vi fik lært trældommen under den at kende? Uden Skriftens klare tale var synden jo aldrig blevet til andet end de fejl og brist, som vi alle er kendt med – og det er jo ikke synden, som den kendes i lyset.

Og hvordan skulle troen holdes vågen og levende, om ikke Skriften gjorde det med sine tydelige og utvetydige ord?

Og hvordan skulle vor tro kunne leve i forventning om Herrens store dag og alt det, som denne dag fører med sig, hvis ikke Skriften åbenbarede det for vor tro med så klare og entydige ord, at vi derved kan skimte denne dags store lys?

Hele Guds ord

Hvis vi giver os vore egne tanker og meninger og følelser i vold, vil mørke snart opsluge alt troens liv. En kristen facade vil vi let kunne fastholde. En kristelig tale vil vi ligeledes kunne føre. Men troens liv – det, som lever af lyset – det vil gå til grunde i et uigennemtrængeligt mørke.

Og bedre går det ikke, hvis vi i vort forvildede mørke ikke bruger Skriften i hele dens klarhed – både som lov og evangelium. Thi forsvinder Guds lovs lys, tabes evangeliet – og forsvinder evangeliet, tabes Guds lovs sande lys.

Engang blev det sagt om kirken: ”Herrens bog var lagt på hylden, eventyr i kirken lød.”

Føres denne bogs fulde tale ikke, bliver det altid kirkens skæbne.


Artiklen er fra Nyt Livs blad nr. 1-2017. Hele bladet kan læses her.

Udgivet af

Frank Jacobsen

Frank Jacobsen (1931-2013), var præst, bl.a. i Mariehøj.

Frank Jacobsen

Frank Jacobsen (1931-2013), var præst, bl.a. i Mariehøj.