Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:

Sig shibbolet!

Dom 12. Om den død, der uundgåeligt venter os alle – og om den eneste tryghed, vi som mennesker kan have i liv og død.

I Dommerbogen står der en både spændende og tankevækkende historie fra den tid, hvor Jefta var dommer i Israel. Du kan læse denne historie i begyndelsen af Dom 12, og jeg vil nu gengive den med mine egne ord.

En snu krigslist

Der opstod engang en konflikt mellem to forskellige grupper af israelitter: gileaditterne og efraimitterne. Gileaditterne var en lille grup-pe, der boede på østsiden af Jordanfloden. Efraimitterne var en af de største stammer i Israel.

Hvad selve konflikten gik ud på, skal vi ikke komme ind på her, men det var gileaditterne, der havde retten på deres side. Derfor støttede dommeren Jefta denne gruppe.

Der blev slet og ret krig mellem de to folkegrupper. Efraimitterne angreb Gilead øst for Jordan. Men gileaditterne vandt en knusende sejr over angriberne, og mange efraimitter blev dræbt eller flygtede fra slaget. For at kunne bjærge livet, måtte flygtningene tilbage over Jordanfloden igen.

Men Jefta, som ville hindre dette, satte vagtmænd ud ved alle vadestederne. Ingen efraimit skulle få lov til at flygte.

Når der så kom en flygtning til vadestedet, ville han selvfølgelig ikke indrømme, at han var efraimit. Han ville selvsagt hævde, at han var gileadit, og bede om lov til at slippe forbi.

For at kunne skelne mellem gileaditter og efraimitter, gjorde Jefta noget genialt. Han sagde til sine vagtmænd: Når der kommer en, der vil over floden, så bed ham om at sige shibbolet. Hvis det er en gileadit, har han ingen problemer med at udtale det rigtigt. Men hvis det er en efraimit, der kommer, vil han sige sibbolet. For en efraimit har en dialekt, der gør det ord umuligt at udtale rigtigt.

Og sådan gik det: Kom der en gileadit, var alt i orden. Men kom der en efraimit, blev han afsløret på dialekten. Forskellen mellem liv og død var ét eneste ord: shibbolet!

Døden – det uundgåelige

Denne beretning har noget vigtigt at lære os om forholdet mellem livet og døden.

Jeg har et gammelt bånd med den svenske sangevangelist Pelle Karlson. I en af sine sange, synger han det sådan:

Når du går over floden, går du ensom.
Når du går over floden, efterlades alt.
Ingen venner følger dig,
og din rigdom regnes ej.
Når du går over floden, efterlades alt.

Floden”, som Pelle Karlson her synger om, er det, vi kalder for døden. Og den dag kommer for os alle, hvor vi skal møde den mørke flod. Og vi vil møde den alene.

Da er spørgsmålet: Hvordan vil det gå med dig og mig på den dag? Ender det med evigt liv eller med evig død?

Det er et vigtigt spørgsmål at stille og et vigtigt spørgsmål at kunne svare på. Så jeg ved, hvor jeg skal hen – og hvad jeg har i vente.

Mange mennesker skænker ikke døden og evigheden en tanke.

Det synes jeg er tragisk. Døden er det uundgåelige. Og evigheden er det sikreste af alt. Hvorfor skulle jeg ikke tænke på det, mens jeg endnu lever?

Så jeg spørger igen: Når du en dag skal møde dødens mørke flod, hvor går du da hen?

Trygt over floden

Også i dag findes der et ”løsensord”, et shibbolet, som kan give tryghed i døden.

Hvad er det for et ord?

I Bibelens sidste bog fortælles der om nogle, der kom trygt over dødens flod. Hør, hvad de synger om:

Og de sang en ny sang: Du er værdig til at få bogen og bryde dens segl, for du blev slagtet, og du købte med dit blod mennesker til Gud af alle stammer og tungemål, folk og folkeslag” (Åb 5,9).

Lidt senere i samme bog fortæller Johannes det sådan:

Og en af de ældste tog til orde og spurgte mig: ‘De, som står klædt i hvide klæder, hvem er de, og hvor kommer de fra?‘ Jeg sagde til ham: ‘Min herre, du ved det.‘ Og han sagde til mig: ‘Det er dem, som kommer fra den store trængsel, og som har vasket deres klæder og gjort dem hvide i Lammets blod. Derfor står de for Guds trone og tjener ham dag og nat i hans tempel‘” (Åb 7,13-15).

Hvordan kom de trygt over floden?

Svar: De kendte Jesus og satte deres lid til hans store frelse. Det gav tryghed, helt ind i døden.

Det afgørende var ikke deres egne præstationer, men Jesu fuldførte frelsesværk. Det samme gælder i dag.

I en gammel, kendt sang synger vi det sådan: ”Og Lammets blod er nøgelen til selve Himmelen”.

Dette er troens shibbolet. Også for dig og mig.


Oversat af Henrik Gren Hansen fra p7.no.


Artiklen er fra Nyt Livs blad nr. 1-2013. Hele bladet kan læses her.

Lyd

Åbn lyd i nyt vindue
Downloads

Downloads

Udgivet af

Johnn Hardang

Johnn Hardang, Bergen, radiopræst.

Johnn Hardang

Johnn Hardang, Bergen, radiopræst.