Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:

Sara

1 Mos 21,1. Om at holde sig til Guds løfter i Ordet og sakramenterne - også når følelserne stritter imod.

Herren tog sig af Sara, sådan som han havde sagt, og det, han havde lovet, gjorde han for hende (1 Mos 21,1).

Gælder det for mig?

Her har vi en kort sammenfatning af Saras livshistorie. Den var bundet til og knyttet sammen med Guds Ord. Ofte husker vi mest Sara for hendes reaktion på Guds løfte om, at hun skulle føde Abraham en søn som 90-årig (1 Mos 18,10-15). Sara reagerede på Guds løfte med latter og løgn. Sara havde fulgtes med Abraham gennem mange år og det var ikke lykkedes dem at få et barn sammen. Da Gud så gav hende løftet, lo hun ad det.

Vi synes, det var forkasteligt af Sara at gøre det. Tænk at le ad Guds løfter! Men Saras ufrugtbarhed havde uden tvivl givet hende mange sorger og prøvelser gennem årene. Hvorfor kan vi ikke få et barn? Alle andre får jo børn. Har vi misforstået løftet? Gælder det ikke for os, for mig? Har jeg gjort noget forkert?

Kender du ikke de tanker, når du selv læser og hører Guds Ord? De dejlige løfter i Guds Ord sammenholdt med din livssituation her og nu. – Gælder det for mig? Har jeg misforstået det? Er der noget, der ikke er ret hos mig? Det går så let og godt for andre, hvorfor ikke for mig?

Det er ikke fremmede spørgsmål for mig. De sniger sig så let ind på mig.

Men det er ikke det sidste, der er at sige om Sara. Bibelen har andet og mere at sige om Sara. Det ser vi i Hebræerbrevet 11,11 hvor der står et dejligt vers om Sara: ”I tro fik selv Sara, der var ufrugtbar, kraft til at grundlægge en slægt, skønt hun var ude over den alder, fordi hun anså ham, der havde givet løftet, for troværdig.”

Troen sejrede i Saras liv, og det var Guds løfte til hende, der skabte troens sejr.

Løfterne i Guds ord

Sara er derfor et vidnesbyrd om, hvordan Gud handler med mennesker, og hvad hans indgriben i et menneskeliv betyder.

Gud havde givet Sara et ord, et løfte, der handler om, hvad han ville gøre i hendes liv, nemlig åbne hendes moderliv. Det var et konkret og klart løfte. Sådan er Guds løfter, de er ikke abstrakte og luftige, men konkrete og klare. Tænk bare på for eksempel Jesu ord i Matthæusevangeliet 7,7: ”Bed så skal der gives jer; søg så skal I finde; bank på, så skal der lukkes op for jer.” Det er konkret, enkelt og klart.

Løftet, Gud havde givet Sara, var lige sådan. Konkret og klart: Du skal føde en søn. Det løfte havde Gud givet Sara på eget initiativ, efter egen beslutning og fri vilje.

Uden fortjeneste hos Sara havde Gud besluttet og lovet at give hende en søn. En søn sammen med Abraham. Og den søn skulle blive stamfar til et udvalgt folk.

Og det var ikke tomme ord.

Sara havde nok haft svært ved at tro det. Hun var omkring 90 år og gik ikke ligefrem rundt og følte sig som en vordende mor (1 Mos 18,11-12). Det er nok de færreste, der gør det i den alder. Hun lo ligefrem, da hun hørte det. For hende lød det utroligt, nærmest som en spøg. Og det er forståeligt ud fra en menneskelig betragtning.

Men Gud havde sagt det, og derfor skete det, og det skete efter hans ord. Den 90-årige Sara fødte en søn og blev mor – fordi Gud havde lovet hende det.

Det kom ikke an på, hvad Sara følte, eller hvordan hun havde det. Ej heller hvilke forudsætninger hun havde for at blive mor. Som 90-årig var de naturlige forudsætninger ikke længere til stede. Løbet var så at sige kørt for hende. Hendes krop var for længst over dato med hensyn til at få børn. Men Gud havde sagt, at hun skulle føde Abraham en søn, og derfor blev det sådan.

Når Gud handler med dig, så gør han det efter sit ord. Gud har sagt noget til dig om, hvordan han vil handle med dig. Det har han gjort i Bibelen. Derfor skal du lægge nøje mærke til, hvad der står i den. Den fortæller dig, hvordan Gud har handlet med sine børn helt fra skabelsen af, og den fortæller dig, hvordan han vil handle med sine børn helt frem til den sidste dag i historien. Gud våger nemlig over, at hans ord bliver udført (Jer 1,11-12). Bibelen er en bog om, hvad Gud har gjort, hvad Gud gør, og hvad Gud vil gøre med dig og mig.

Det kan lyde utroligt for dig, ja umuligt ligesom det gjorde for Sara. Men Gud bruger ikke sit ord til at narre os. Han bruger det til at lade os kende sine gerninger for os i Kristus. Til at lade os kende sin frelse.

Løftet om Guds frelse

Når det gælder din frelse, din evige frelse fra fortabelsen, så har han sagt, at han vil handle med dig til frelse i Jesus (Joh 3,16). Her vil han give dig alt, hvad du behøver til frelse. Her har han lovet dig at tilgive dig dine synder ved Jesu Kristi blod, skænke dig en gyldig retfærdighed over for ham, der består i evighed. Her vil han komme dig nær i sin kærlighed og bære over med dig for Jesu skyld. For Jesu skyld alene.

Det løfte har Gud givet dig, uden at du fortjener det, og uden at du har nogen forudsætninger for selv at føre det ud i livet.

Gud har givet dig det ord, fordi han vil frelse dig og give dig evigt liv.

Din fine kristendom og dine mange planer for at tjene Gud bedre og mere effektivt er ikke brugbare for ham. Det er ikke, hvad vi kan gøre, der giver os point hos Gud. Han elsker dig ikke mere, fordi du gør det ene eller andet for ham. Guds kærlighed til dig og mig måles ikke på vores succes eller vores personlige fortrin. Guds kærlighed til dig og mig måles på Jesus. Vil du vide, hvor stor Guds kærlighed til dig er, så se på Jesus. Kun I ham kender du Guds kærlighed.

Deri består kærligheden: ikke i at vi har elsket Gud, men i at han har elsket os og sendt sin søn som et sonoffer for vore synder,” skriver Johannes (1 Joh 4,10).

Skal vi møde Guds kærlighed, skal vi møde den i Kristus.

Dine følelser og Guds ord

Du skal ikke føle noget bestemt. Sara har sikkert ofte ”følt”, at det ikke kunne passe, at hun skulle blive mor. År efter år har hun ventet, hørt løftet gentaget og måske gentaget det for sig selv. Tvivlet og kæmpet, ja måske endda opgivet det hele. Det ser vi i beretningen om Ismael. Men Gud handlede ikke med Sara efter, hvad hun følte, men efter, hvad han havde sagt.

Lad mig spørge dig: Hvis Gud skulle handle med dig efter, hvad du føler, hvor sikker er din frelse så? Ville du virkelig gerne, at det var sådan? Tak du Gud for, at han vil handle med dig efter sit ord. Uden at se på dine fortrin, følelser m.m.

Du har ikke fortjent frelsen fra fortabelsen, du har ikke fortjent tilgivelse for dine synder. Men Gud har sagt, at i Jesus, for Jesu blods skyld vil han give dig det alt sammen. Helt gratis. Uden din fortjeneste.

Gør det til en daglig bøn for Guds ansigt, at han vil tage sig af dig, handle med dig efter, hvad han har sagt, og gøre for dig, hvad han har lovet. Da løses du fra alt, hvad der binder dig, og du føres til Jesus, for at du skal være hans ejendom for tid og evighed.

Da ved du, midt i en hverdag hvor det går op og ned, at du kan være Guds barn i Jesus, fordi han har sagt det. Du føler måske ikke, at han har tilgivet dig dine synder – nej, men han har sagt det til dig. Sagt til dig, at Jesus bar alle dine synder og sonede dem for dig ved sin blodige død på korset.

Dine følelser og Guds sakramenter

Da du blev døbt, blev dit navn nævnt sammen med Jesu navn og løftet om frelse i det. Du kan sikkert ikke engang huske det, men det gør ikke løftet, du fik, til intet. Du fik ordet om, at det, Jesus gjorde, det gjorde han for dig, og løftet om at være død og opstanden med ham i dåben. Du havde hverken gjort til eller fra, men blev i din hjælpeløshed båret til Jesus i dåben for at blive og være hans. Du valgte det ikke selv, men Jesus valgte dig. ”Det er ikke jer, der har udvalgt mig, men mig, der har udvalgt jer” siger Jesus (Joh 15,16).

Når du går til nadver, så får du lov at være med, uden fortjeneste. Og da skal du høre godt efter, hvad der bliver sagt: (…) givet for dig (…) udgydt for dig til syndernes forladelse. Det er det, du skal regne med.

Du mærker måske ikke så meget andet end brød og vin i munden, men Jesus har sagt, at netop her kommer han selv til dig med hele sit frelsesværk, med syndernes forladelse. Her skænkes du det, som gør, at Gud kan have velbehag i dig: Jesus selv.

Det umulige bliver muligt

Vores vers viser os også, hvad Guds indgriben i et menneskeliv betyder. Nemlig at det umulige bliver muligt. Det, som Sara ikke selv kunne udvirke i sit liv, det gjorde Gud. Sara kunne ikke gøre sig selv til mor. Det kunne Abraham heller ikke. De stod begge magtesløse overfor dette. Deres vilje og deres styrke hjalp dem ikke. Intet offer kunne de bringe, som ville gøre det muligt for Sara at blive mor. Kun Guds indgriben kunne gøre det. Derfor står der også: ”Og det, han havde lovet, gjorde han for hende.”

Helt og fuldt var det Guds gerning. På trods af Saras og Abrahams uegnethed til at få børn, førte han sit løfte igennem. Sådan er det også med din og min frelse. Vi er uegnede til fællesskab med Gud på grund af synden og kan ikke selv gøre os egnede. Vores vilje er nemlig bundet af synden.

Du kan ikke selv tænde troen i dit hjerte, men det kan Gud. Du kan kæmpe og slide, men det bliver som at tænde ild under vandet. Men når Gud griber ind sker det umulige. Det, du ikke selv har kræfter til og mulighed for at gøre, det kan Gud. Han lader det umulige ske, og han gør det gennem sit ord (Rom 10,17). Derved skænker han dig den frelsende tro.

Det, at Gud greb ind i Saras liv, så hun blev mor, ændrede hendes liv fuldstændigt. Intet var som før, alt blev forandret. Hun blev mor.

Når Gud griber ind i et menneskes liv og tænder troen i hjertet, da er intet som før. Nye tanker, nye glæder, nye sorger, nye ord, nye søskende, nye forpligtelser, nye friheder, nyt handlingsmønster ja, et helt nyt liv. Det er, hvad Guds indgriben betyder. Det umulige bliver muligt. Det gamle er forbi, noget nyt er blevet til.

Et nyt liv

Resten af Saras liv var bestemt af, at Gud havde grebet ind i hendes liv. Nu måtte hun leve resten af livet som mor. Det betød en afgørende forskel i hendes liv. Aldrig mere kunne hun leve, som om Gud ikke havde opfyldt sit løfte og skænket hende en søn. Både i forholdet til hendes nærmeste og hendes omgivelser fik det betydning. Det kunne ikke skjules, at hun nu var blevet mor, og at det var sket ved Guds indgriben.

En kristens liv er også bestemt af, at Gud har grebet ind i hans eller hendes liv. At få alle sine synder forladt ved Jesu blod fører ind i en helt ny situation. Mit liv er ikke længere bestemt ud fra mig selv og mit eget, men ud fra det, Gud har gjort i mit liv. Han har fjernet mine synder fra mig, så langt som østen er fra vesten. Han har gjort, hvad ingen andre kan eller vil: frelst mig af bare nåde for tid og evighed. Frelst mig fra den evige fortabelse under Guds vrede og dom.

Min trang bliver nu at søge Gud og leve til hans ære. Uanset hvor jeg er. Og det kan ikke skjules for mine omgivelser. Det må gøres kendt, hvad Gud har gjort for mig. Jeg vil følge Jesus og sige nej til det, som vil skille mig fra ham i både stort og småt. Ikke i egen kraft, men ved den nåde, han har skænket mig i Jesus Kristus og hans blod, som blev udgydt for mig på Golgata.

Konkret betyder det, at jeg af og til må sige nej til samvær med mine kolleger på arbejdet, fordi samværet præges af og vil lokke mig til synd mod Gud. Det betyder, at jeg ofte må trække mig ud af en samtale, fordi dens indhold ikke holder ægteskabet i ære eller viser kærlighed til min næste. Det betyder, at der er ting, jeg slukker for i fjernsynet, fordi det skaber uro og begær i krop og sind. Det betyder, at jeg må gå til min hustru, mine børn og min næste for at bede om forladelse, når jeg har forløbet mig overfor dem. Det betyder, at jeg er ærlig i min omgang med penge og andres navn og rygte.

Det betyder også, at jeg dagligt må leve med ordet om, at hans nåde er ny hver morgen, også til en synder som mig. Ordet om, at hvis jeg bekender mine synder, er han trofast og retfærdig, så han tilgiver mig mine synder og renser mig for al uretfærdighed. At der ingen fordømmelse er for den, som er i Kristus Jesus. At det er fuldbragt også for mig, selv i mine dybeste og mest hemmelige fald. For Gud har grebet ind og skænket mig alt, ALT i Jesus. Han har handlet med mig efter sit ord.

Ordet står ved magt

Lad mig slutte med at spørge: Har Gud handlet med dig efter sit ord? – Er det umulige blevet muligt i dit liv?

Når jeg spørger sådan, så er det, fordi det her drejer sig om, om du er kommet ind i Guds rige, om du er blevet omvendt, om du ved Jesus er blevet frelst fra fortabelsen! Du skal vide, at Herren venter på at tage sig af dig og gøre det for dig, som han har lovet.

Men har Gud ikke fået lov til det, da må du huske, at Gud altid må handle med dig efter sit ord, også til dom, og lade sin vrede og dom ramme dig (Joh 3,36).

Himmel og jord skal forgå, men mine ord skal aldrig forgå,” siger Jesus i Lukasevangeliet 21,33. Både Guds Ord til dom og til frelse står ved magt til evig tid, og det er det ord, Gud handler efter med dig og mig.

Udgivet af

Preben Skov Jensen

Preben Skov Jensen, sognepræst i Rækker Mølle Pastorat.

Preben Skov Jensen

Preben Skov Jensen, sognepræst i Rækker Mølle Pastorat.