Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:

Sandhedens og kærlighedens nej

Om hvorfor det bibelske nej til homoseksuelt samliv er kærlighedens nej - selvom det er så nærliggende at tænke det modsat.

Vi formår ikke noget imod sandheden, men kun for den (2 Kor 13,8).

Vil vi være tjenere for evangeliet om Gud og frelsen i Jesus, må vi være tro mod sandheden i Guds ord. Alle dele af Guds ord har forbindelse til den centrale åbenbaring af Guds væsen og af nåden i Jesus. Det gælder også og ikke mindst Guds ords vejledning for ægteskabet mellem mand og kvinde.

Ægteskabet mellem mand og kvinde er det første og grundlæggende billede på Guds væsen. Gud er én og dog mere end én, og indadtil i Gud er der kærlighed og en indbyrdes over- og underordnelse mellem forskellige personer, som dog er lige i guddommelig ære og værdighed (1 Mos 1,26f.; Joh 3,35; 14,3; 1 Kor 11,3; 15,28). Mennesket er skabt i Guds billede. Som Gud er mennesket én og dog mere end én, og indadtil i forholdet mellem mand og kvinde er der kærlighed og en indbydes over- og underordnelse, der ikke rokker ved, at de to er lige i menneskelig ære og værdighed (1 Mos 1,26-27; 1 Kor 11,3ff.; Ef 5,24ff.; Tit 2,4).

Ægteskabet er tillige en afspejling af og et vidnesbyrd om Jesu frelsergerning. Manden blev skabt først med kald til at være den selvopofrende leder, der giver sig selv hen for hustruen for at afspejle og vidne om Jesus, der gav sig hen for sin brud, kirken (1 Mos 2,7ff.; Ef 5,25ff.; 1 Tim 2,11ff.). Som Gud lod søvnen komme over Adam, åbnede et sår i hans side og ud af dette sår skabte kvinden, som Adam blev ét med, sådan lod Gud på korset dødens søvn komme over Jesus, åbnede et sår i hans side, og ud af dette sår skabte han kirken, som er Kristi brud og ét med ham (1 Mos 2,21f.; Joh 19,33f.; Ef 5,31f.).

”Ægteskabet er ikke centralt i den kristne tro.” Det lyder besnærende, men det er løgn. Når ægteskabet mellem mand og kvinde angribes, er det et angreb på det første og grundlæggende billede både på Guds væsen og på evangeliet. Det gælder også, når man ud fra en moderne kønsideologi vil bane vej for og legitimere homoseksuelle parforhold og ægteskaber.

Tavshedens pris

Den bibeltroende kristne menighed har altid sagt nej til homoseksuel praksis. Det er ikke sikkert, at den altid har talt om sagen med den rette kærlighed til og omsorg for dem med en homoseksuel orientering. I visse perioder har den kristne menighed også svigtet disse mennesker ved slet ikke at tale om deres udfordringer. Tidligere har man tiet, fordi emnet generelt var tabubelagt. I vores tid er vi fristede til at tie af andre grunde. Vi frygter, at vi ved at sætte ord på det bibelske syn vil fremstå hårde, kolde og ukærlige. Det ønsker vi ikke. Derfor tier vi. I ly af vores tavshed kan kristne med en homoseksuel orientering føle sig ignorerede, og uklarhed om homoseksualitet kan brede sig i den kristne menighed. Stadigt flere kristne åbner sig for og tilslutter sig det almindelige, verdslige syn på sagen.

Vi står i en dyb og voksende krise på dette område. Artiklen ”Forførelsens ja” i dette nummer af Nyt Livs blad illustrerer krisen. Stadigt flere erklæret bibeltro kristne accepterer og støtter, at man kan være kristen og samtidig leve som homoseksuelt praktiserende. Udtalt eller uudtalt er det nye syn drevet af et ønske om at vise forståelse for, anerkendelse af og kærlighed til dem, som har en homoseksuel orientering. Jeg tror ikke, vi finder den rette vej frem uden en fornyet erkendelse af, at det bibelske nej til homoseksuelt samliv er kærlighedens nej.

Homoseksualitet

Først nogle få ord om, hvad homoseksualitet er. Homoseksualitet kan defineres som en seksuel orientering, som overvejende er rettet mod ens eget køn. Forskellen på og grænsen mellem homoseksualitet og heteroseksualitet er ikke så entydig, som det ofte fremstilles.

Alfred Kinseys rapporter (1948/1953) arbejdede med et spektrum af syv mulige seksuelle identiteter spændende fra entydigt heteroseksuel i den ene ende til entydigt homoseksuel i den anden, med mellemformer af mere eller mindre klar overvejende orientering i den ene eller den anden retning, og med biseksuel som en midterkategori.i

I Kenseys undersøgelse var der ikke lige mange personer i hver kategori. 50% hørte således hjemme i kategori 0 som entydigt heteroseksuelle.ii Den enkelte var heller ikke nødvendigvis fastlåst i én kategori. En undersøgelse fra The Kinsey Institute i 1978 viste, at 90% af de erklæret homoseksuelle havde bevæget sig mindst én kategori på skalaen.iii Andre og senere undersøgelser har vist, at det er muligt at bevæge sig fra den ene side i spektret til den anden.iv

Psykiateren Roberts Spitzer var en af drivkræfterne bag beslutningen om at fjerne homoseksualitet fra de amerikanske diagnoselister i 1973. Men det var ikke ensbetydende med, at han var imod terapi over for homoseksuelle. Han var åben for, at seksuel orientering kan ændres, og at det kan være godt.

I 2003 publicerede han en videnskabelig artikel baseret på interviews med 200 personer, der hævdede ved terapeutisk hjælp at have oplevet en varig ændring fra en homoseksuel til en mere heteroseksuel orientering. Hans konklusion var, at de undersøgte generelt viste overbevisende tegn på ændret seksuel orientering. Også personer, som kun gennemgik en mindre eller ingen ændring, havde oplevet terapien yderst positiv. Artiklens afslutning lød: ”Dette studium beviser, at nogle bøsser og lesbiske kan opleve en ændring i de centrale dele af deres seksuelle orientering.”v

Det er i dag stærkt omdiskuteret, om og i hvilket omfang det er muligt at opleve en ændret seksuel orientering. Tidligere kunne fagfolk med kvalificeret indsigt i emnet angive, at det var en generel erfaring, at ca. 1/3 af dem, som har en homoseksuel orientering, ved god terapeutisk hjælp kunne opleve en radikal ændring i deres seksuelle orientering, ca. 1/3 kunne opleve en delvis ændring, mens ca. 1/3 ikke oplevede nogen nævneværdig ændring.vi Tendensen i de senere år er gået i retning af en større skepsis i forhold til, om så mange kan opleve så signifikant en ændring. Ikke desto mindre er det hævet over al rimelig tvivl, at nogle, og især homoseksuelle kvinder, kan opleve en ændring i deres seksuelle orientering.vii Den erfaring og erkendelse må danne grundlag for både håb og realisme på vegne af dem, som oplever en homoseksuel orientering, men som ønsker en ændring.

At et menneskes seksuelle orientering ikke nødvendigvis ligger fast, stemmer med Bibelens fremstilling af homoseksualitet som et åndeligt frafaldssymptom, der udbredes i samfund, som trodser Gud (Rom 1,18-27), mens omvendelse til nåden i Jesus fører i modsat retning (1 Kor 6,9-11).

Det er vigtigt at understrege, at dette hverken er ensbetydende med, at den enkelte persons homoseksuelle orientering kan føres tilbage til et brudt gudsforhold, eller at enhver troende med en homoseksuel orientering vil opleve en ændring i sin seksuelle orientering. Mange kristne med homoseksuelle følelser oplever ingen ændring, selvom de ønsker, beder om og søger terapeutisk hjælp med henblik på en ændring.

Når mange med en homoseksuel orientering ikke desto mindre ved god terapeutisk hjælp kan opleve en ændring af deres seksuelle orientering, må kristne sjælesørgere og terapeuter opmuntres til at uddanne sig til at kunne tilbyde en sådan hjælp. Men det kræver både mod, tro og bøn. Denne form for terapi er i tiltagende grad udsat for offentlig hetz og politisk kriminalisering.

I et bibelsk perspektiv er der tale om en åndskamp. Hvilken hjælp er den rette og kærlige at give til de homoseksuelle? Det er det, kampen står om. Vore nordiske folkekirker har valgt side og lyser nu velsignelse over homoseksuelle parforhold og ægteskaber. Stadigt flere kristne organisationer og frikirker gør det samme. Hvor står vi selv om 10 år? Jeg er overbevist om, at det i betydelig grad afhænger af, om vi erkender, at det bibelske nej til homoseksuel praksis ikke blot er sandhedens nej, men også kærlighedens nej. Hvorfor er det kærligt at sige nej? Jeg vil i korthed anføre 7 grunde.

1) Syndernes forladelse

Når vore lutherske biskopper åbner for og anbefaler velsignelse af homoseksuelle parforhold og ægteskaber, så prædiker de et bestemt budskab til de homoseksuelt praktiserende: I skal ikke komme til Gud med denne synd. I skal ikke bekende den og ikke bede om tilgivelse for den. Er I anfægtede over den, er det uden grund. I er ikke under Guds vrede og dom, men under velsignelse. Lev i synden, hold fast ved den, og bed ikke om syndernes forladelse for den.

Billedlig talt stiller biskopperne sig mellem de homoseksuelt praktiserende og Gud og spærrer dem vejen til syndernes forladelse hos Gud. Mere alvorligt og forfærdeligt bliver det ikke.

”Kom lad os gå i rette med hinanden, siger Herren. Er jeres synder som skarlagen, kan de blive hvide som sne; er de røde som purpur, kan de blive som uld” (Es 1,18).

Dette er Guds kærlige og nådefulde kald til alle syndere, også til dem, der har hengivet sig til homoseksuel synd. Skal vi vidne om og hjælpe dem, som har en homoseksuel orientering, til at gå denne vej, eller skal vi spærre dem vejen til nåden, frelsen, det evige liv?

Hvad er kærligt?

2) Samvittigheden

I Romerbrevet 1,26ff. tydeliggør Paulus, at homoseksuel praksis er synd, og at dens udbredelse i hedenske kulturer er et udtryk for, at mennesker trodser Gud, og at Gud giver dem hen til vanærende synd.

Efter en beskrivelse af de synder, Gud hengiver hedninger til, slutter Paulus af med disse ord: ”De ved, at Gud har bestemt, at lever man sådan, fortjener man at dø” (1,32).

Det er bemærkelsesværdige ord. Hedningene ved, at det er synd, det de gør. Selv hedninge, som aldrig har mødt Guds ord, ved, at de fortjener dom og straf fra Gud for disse synder. Deres samvittighed anklager dem, fælder dom over dem og gør dem urolige.

Dette ord har fuld gyldighed i vore nordiske lande i dag også i forhold til de homoseksuelt praktiserende. Der er en grund til, at deres interesseorganisationer utrætteligt presser på for, at alle instanser og autoriteter og ikke mindst den kristne kirkes repræsentanter skal anerkende, forsvare og velsigne det, de gør. De ved, det er galt. Deres samvittighed anklager dem og fælder dom over dem. Derfor søger de hjælp til at undertrykke, modsige og overdøve deres samvittighed.

Vores samvittighed er noget af det mest værdifulde, vi har fået givet som mennesker. Det er en gave, at Gud har skrevet sin lov i vores hjerter (Rom 2,14f.). Vi kan vælge at trodse samvittigheden, men da forhærder vi os både menneskeligt og åndeligt. Vi nedbryder og ødelægger os selv som mennesker.

En psykiatrisk læge fortalte mig om en samtale, han havde med en vaneforbryder. Lægen spurgte forbryderen, hvordan han havde det første gang, han begik en forbrydelse. Manden erkendte, at han havde haft rigtig dårlig samvittighed ved det. Han fortalte så videre, at det var blevet nemmere med tiden. Nu kunne han foretage røverier uden at have nogen problemer med det. Lægen holdt fast i det sidste udsagn og spurgte, om det virkelig var sandt, at han helt uden problemer kunne foretage røverier. Var der slet intet inde i ham, der reagerede mod det? Manden blev stille og sagde så, at det var der faktisk. Der var en lillebitte, indre reaktion. ”Det der,” sagde lægen så, ”det er det mest dyrebare, du har. Tag vare på det! Det er det, som gør dig til et menneske!”

Hvad er kærligt i forhold til de homoseksuelt praktiserende? Er det at støtte dem i at trodse samvittighedens stemme? Eller er det snarere at opmuntre dem til at holde fast ved det, som de indefra ved, er ret og godt, og leve i pagt med det? Kun det sidste kan lede dem frem til et sandt og sundt liv som mennesker og som kristne.

Størstedelen af de, som søger terapeutisk hjælp på grund af en homoseksuel orientering, gør det på grund af samvittighedskvaler.viii Deres samvittighed anklager dem og gør dem urolige. Derfor søger de hjælp. Vil vi hjælpe dem, eller vil vi opmuntre dem til at trodse deres samvittighed og ødelægge sig selv indefra?

3) Kristne med en homoseksuel orientering

Ingen ved, præcis hvor mange der oplever sig som homoseksuelle i vore nordiske lande. De mest troværdige skøn peger i retning af 1-2 %.ix Der er få kristne, som har så meget brug for vores forbøn og omsorg som dem, der oplever en homoseksuel orientering. Hvis ikke deres seksuelle orientering ændres, må de se frem til et liv uden udfoldelse og modtagelse af den ømhed, nærhed, kærlighed og fortrolighed, som hører ægteskabet til. De vil ikke kunne få børn og stifte familie, og de vil i almindelighed være henvist til at leve anonymt og ensomt med deres tunge kors.

Trøsten for kristne med en homoseksuel orientering er, at de lever i et opgjort forhold til Gud, at de for Jesu skyld er under Guds nåde og velsignelse, at Gud er deres evigt kærlige og gode far, som forstår dem, og som en dag vil genoprette alt for dem og i dem i det evige liv på den nye jord. I det lys kan de holde ud. I det lys kan de se en mening og et mål med alle deres afsavn og tab.

Hvordan oplever disse kristne det, når stadigt flere i den kristne kirke begynder at forsvare homoseksuelt samliv? Nogle af dem anfægtes, nogle fristes, og mange oplever det som et radikalt svigt. Den menighed, som skulle slutte ring om dem i forbøn og støtte, lader dem nu alene. Den fremstiller deres afsavn og tab som unødvendige, og den opmuntrer dem indirekte til at opgive kampen, trodse deres samvittighed og give efter for deres følelser.

Hvad er kærligt i denne situation? Kristen kærlighed kommer til udtryk i omsorg for og støtte til de kristne, som oplever en homoseksuel orientering, som lider for deres troskab mod Guds ord. Kristen kærlighed er at bede for dem, opmuntre og hjælpe dem til at leve i troens frimodighed og udholdenhed helt frem til målet i Himlen (Gal 6,2; Ef 6,18; 1 Thess 5,14; Judas 22-23; Åb 3,2).

4) Medlidelse

”Vær med til at lide ondt for evangeliet.” (2 Tim 1,8).

”Vær med til at lide ondt som Kristi Jesu gode soldat.” (2 Tim 2,3).

Hvorfor fristes vi til at glide med strømmen og forsvare homoseksuelt samliv? Der er mere end én grund til det. Men en afgørende grund er, at vi ikke vil lide. Vi ønsker ikke at blive forhånet og at blive betragtet som hårde, kolde, ufølsomme og ukærlige. Vi ønsker ikke, at mennesker skal trække sig fra os og lukke deres hjerter for os. Vi vil beskytte os selv, og vi vil være venner med alle.

Imens lider de homoseksuelle kristne – og oftest i stilhed og ensomhed. De har et dybt, uudtalt behov for, at der er kristne, som vil træde frem og tale som Guds ord om homoseksualitet til hjælp og støtte for dem. De har brug for kristne, som vil stille sig i murbruddet og vil lade det koste hån og modvilje at støtte og forsvare de kristne, som i troskab mod Guds ord og deres samvittighed lever seksuelt afholdende, fordi de har en homoseksuel orientering.

Er vi villige til at lide med og for disse kristne? I forhold til deres lidelse er vores for intet at regne. Men vores lidelse kan have afgørende betydning for, at de støttes og bevares i troen på Jesus helt frem til målet i himlen. Tænk en herlighed!

Der er også en herlighed for os selv her. For når vi lider for evangeliet, kommer vi Jesus nær, og når vi kommer Jesus nær, så får vi uanset de ydre omstændigheder lov til at erfare en dyb og rig velsignelse i fællesskabet med ham (ApG 5,41; 16,24f.; Rom 5,3ff.; Kol 1,24; 1 Pet 4,12ff.). Vi kan også erfare et enestående fællesskab med de kristne, som har og lider under en homoseksuel orientering. Vi kan tale sammen om og glæde os sammen over fællesskabet med Jesus i hans lidelser (Fil 3,10). Det er en forsmag af Himlen på jord.

5) Ægteskabet mellem mand og kvinde

Som nævnt ovenfor er ægteskabet en jordisk afspejling af Guds eget væsen og af frelsen i Jesus. Hvis mand og hustru går ind i de kald, som Gud tildeler dem i ægteskabet, vidner de om Guds væsen og om nåden i Jesus, de bliver medarbejdere på hinandens glæde, og ægteskabet bliver et kærlighedens, nådens og velsignelsens rum i denne verden (Ef 5,21-33).

Netop derfor løber den onde storm mod ægteskabet. Han er nået langt i forhold til ægteskaberne i vore nordiske lande. I Danmark har vi årligt omkring 15.000 skilsmisser. Hver skilsmisse har sin egen historie, men samlet set er tragedien overvældende, og der rejser sig et tavst skrig fra de tusinder af børn, som bliver ofre i denne sammenhæng.

Den Onde er imidlertid ikke færdig. Han helmer ikke før ægteskabet mellem én mand og én kvinde har mistet enhver form for positiv særstatus. Djævelens tanke og mål blev meget præcist udtrykt af en kommentator i radioen: ”Lad os fejre mangfoldigheden af forskellige samlivsformer.” Det er det, Djævelen arbejder på, og det er det, vi selv arbejder på i vore vestlige lande i dag. Det gudgivne ægteskab sættes stadigt mere under pres.

Anerkendelsen af det homoseksuelle parforhold og velsignelsen af det i vore kirker er en milepæl i Djævelens bestræbelse på at nedbryde det af Gud skabte og velsignede ægteskab.

Hvad er kristen kærlighed i denne situation? Kristen kærlighed er at værne om ægteskabets ordning midt i en moralsk og åndeligt opløst kultur også ved at sige nej til homoseksuelt samliv – til gavn og velsignelse for alle ægtepar, familier og børn.

Når vi som kristne siger nej til homoseksuelt samliv, er det, fordi Guds ord siger nej, og fordi Guds nej er et udtryk for evig godhed og kærlighed. Lad os søge til Guds ord, så vi gennem dette ord forvandles og fornyes indefra til at se og forstå, hvad der er godt og kærligt midt i en åndeligt forvirret og formørket tid:

”Tilpas jer ikke denne verden, men lad jer forvandle, ved at sindet fornyes, så I kan skønne, hvad der er Guds vilje: det gode, det som behager ham, det fuldkomne” (Rom 12,2).

6) Hjælp til dem, som har en homoseksuel orientering

Som anført ovenfor er der evidens for, at homoseksuelle, der har det svært med deres seksuelle orientering, kan få hjælp gennem sjælesorg og terapi. Nogle kan opleve en ændring i deres orientering. Andre kan få hjælp til at leve med en uændret orientering.

Kristen sjælesorg har et helt særligt perspektiv. Målet er at hjælpe dem, som har en homoseksuel orientering, til at få talt ud med Gud om deres kampe og fald, få bekendt deres synd og få et bibelsk lys ind over deres liv, så de ser sig selv under Guds nåde for Jesu skyld, i Guds almægtige faderhænder, på vej mod en evig herlighed på den nye jord.

De, som har en homoseksuel orientering, kan få ubeskriveligt værdifuld hjælp i god terapi og kristen sjælesorg. Men vi kan kun række dem denne hjælp, hvis vi fastholder, at vejen frem for dem ikke er, at de følger og udlever deres seksuelle orientering. Forudsætningen for, at vi kan række dem hjælp, er, at vi fastholder det bibelske nej til homoseksuelt samliv i tro på, at det er kærlighedens nej.

Det kærlige nej er forudsætningen for den kærlige hjælp.

7) Bibelens ord

Kristne martyrer har ofret deres liv, fordi de ikke ville fornægte nogen del af Bibelen. De var sandheden tro til døden, fordi de var overbevist om, at dette var både ret, godt og kærligt. Og deri havde de ret. Vi kan ikke gøre noget bedre og mere kærligt over for andre mennesker i denne verden end at række dem Guds ord helt og uafkortet i lov og evangelium. Det ord leder os fra ende til anden og i alle sine dele til nåden i Jesus.

Her står kampen i enhver generation. Til forskellige tider er det forskellige dele af Guds ord, der kommer under angreb. Der, hvor angrebet sættes ind i vor egen tid og generation, der må vi bevise vor troskab – og kærlighed. Med Martin Luthers ord:

“Hvis jeg med den stærkeste stemme og den klareste udlægning fastholder alle dele af Guds ord

undtagen lige præcis det ene punkt, som verden og Djævelen på det tidspunkt angriber, da bekender jeg ikke Kristus, uanset hvor modigt jeg hævder at gøre det. Der hvor kampen raser, der beviser soldaten sin troskab, og at være udholdende på alle andre afsnit af fronten, er kun flugt og vanære, hvis han viger tilbage på dette ene punkt.”x

I vor tid står kampen i høj grad om Bibelens vejledning i forhold til dem, som har en homoseksuel orientering. Gud give, at vi må forblive tro imod hans ord på dette punkt og derved være sandheden tro i kærlighed! Kun på den måde kan vi selv bevare et ret og åbent hjerteforhold til Guds ord. Kun på den måde kan vi være tjenere for forkyndelsen af Guds sande og levende ord til tro på og frelse ved Jesus Kristus.

Vi formår ikke noget imod sandheden, men kun for den (2 Kor 13,8).


Artiklen er fra Nyt Livs blad nr. 2-2023. Hele bladet kan læses her.


Artiklen har været bragt i næsten samme form i festskriftet til Jan Bygstad, “Nåde og sannhet”, Efrem forlag 2022, 195-203.


i Elmelund Pedersen, Carsten m.fl 1996, Kærligheden glæder sig ikke over uretten (KGSIOU), Rapport fra 8 kirkelige organisationer i Danmark, findes på denne netside: https://dbi.edu/resurser/udtalelser/, 18 ff.; Homofili og kristen tro (HOKT) 2003, Ressourceblad fra 34 kirkesamfund og organisationer i Norge, findes på denne netside: https://www.yumpu.com/no/document/view/18137546/homofili-og-kristen-tropdf, 5. I dag ville Kinseys skema blive kritiseret for at være alt for simpelt. Der er et væld af seksuelle identiteter, som har fået deres egne navne i de senere år, og som ikke naturligt kan indpasses og placeres i Kenseys skema. Nogle af disse identiteter er ifølge min vurdering relevante at anerkende og analysere for sig selv, herunder a-seksualitet. Men til forståelse af homoseksualitet i forhold til heteroseksualitet mener jeg, at Kinseys skema er brugbart.

ii KGSIOU, 20

iii HOKT, 5.

iv HOKT 14; Throckmorton, Warren 1998, Attempts to Modify Sexual Orientation: A Review of Outcome Literature and Ethical Issues, The Journal of Mental Health Counseling, 20, 283-304; Whitehead, Neil, Ph.D. & Whitehead, Briar 2020, My Genes Made Me Do It! Homosexuality and the Scientific Evidence, Whitehead Associates, USA, 191 ff.

v Spitzer, Robert L. 2003, Can Some Gay Men and Lesbians Change Their Sexual Orientation? 200 Participants Reporting a Change from Homosexual to Heterosexual Orientation, Archives of Sexual Behavior, Vol. 32, No. 5, October 2003, 415; se endv. ibid 403–414; HOKT 14.

vi HOKT 14; Whitehead & Whitehead 2020, 206ff., 214, 227.

vii Wandt Laursen, Mikael, 2022, Tro, kirke og homoseksuelitet, ProRex, Christiansfeld, 135-136; Hirsch, Debra,2015, Redeeming Sex, IVP Books; “It is not the case that sexual orientation is immutable or might not vary to some extent in a person’s life. Nevertheless, sexual orientation for most people seems to be set around a point that is largely heterosexual or homosexual”, Royal College of Psychiatrists’ statement on sexual orientation, 2014, Position Statement PS02/2014, London, 2.

viii Whitehead & Whitehead 2020, 206ff., 214, 227

ix I 2019 udkom rapporten ”Sex i Danmark. Nøgletal fra Projekt SEXUS 2017-2018”. Det er en rapport, der er baseret på svar fra 62.675 danskere i alderen 15-89 år og blev præsenteret som verdens største befolkningsundersøgelse om sex. Den var blevet til i et samarbejde mellem Statens Serum Institut og Aalborg Universitet. Ifølge rapporten, s. 83, angav 0,6 % af kvinderne at være homoseksuelle og 1,5 % af mændene. Det er betydeligt lavere end de tal, som normalt opgives fra de seksuelle minoriteters interesseorganisationer.1,8 % af kvinderne og 2,6 % mændene angav at være biseksuelle. 3,2 % af kvinderne og 6,3 % af mændene angav at have en anden/uafklaret seksuel identitet.; se endv. KGSIOU 21; HOKT 7; Whitehead & Whitehead, Briar 2020, 40ff.

x WA BR 3,81f.

Udgivet af

Mikkel Vigilius

Mikkel Vigilius, Hillerød, underviser på Luthersk Missions Højskole, redaktør for Nyt Livs blad.

Mikkel Vigilius

Mikkel Vigilius, Hillerød, underviser på Luthersk Missions Højskole, redaktør for Nyt Livs blad.