Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:

Så fuldt forlader Gud

Om nogle opmuntrende og trøstende billeder på, hvad syndernes forladelse er, fra sangen: ”Fra Frelseren på korsets træ”.

Sange med hjertet V

Nogle sange bliver til stor hjælp. Måske sætter de ord og billeder på lige netop min situation. Måske rummer de en forkyndelse eller et vidnesbyrd, som lige netop jeg har brug for. Så synger man med – af hele hjertet! I denne serie beder vi forskellige mennesker fortælle om en sang, der betyder noget særligt for dem – til trøst og opmuntring for os alle.

1. Fra Frelseren på korsets træ
lys falder på min dragt,
da kan jeg syndens pletter se,
hvor før jeg så min pragt.
Men han, som røveren var god,
han gør mig snehvid i sit blod.
|: Så fuldt forlader Gud! :|

2. Min synd lå mellem mig og Gud
så højt som bjergets top,
og hindrede mit bønneråb
at nå til Herren op.
Da kaster Gud bag ved sin ryg
min synd og skyld, nu er jeg tryg.
|: Så fuldt forlader Gud! :|

3. I havets dyb min synd forsvandt,
o evangelium!
Jeg ved, at det er evig sandt,
at Gud dér fandt et rum,
hvor synd kan skjules, så den ej
kan komme og anklage mig.
|: Så fuldt forlader Gud! :|

4. Mit hjertes grumme plageånd,
som pinte mig så hårdt,
min synd, som jeg på egen hånd
ej kunne drive bort,
så fjern den er, så Skriften lær’,
som østen fjern fra vesten er.
|: Så fuldt forlader Gud! :|

5. Som mørket flyr fra solens skin,
og nattens mulm forgå,
og himlen stråler klar og ren,
hvor nylig tågen lå,
så sletter Herren synden ud
og klæder mig i snehvidt skrud.
|: Så fuldt forlader Gud! :|

Kämpe Gleerup 1913

Én sang, der betyder noget særligt for mig? Nej, der er ikke bare én, men mange sange og salmer, som betyder noget særligt for mig, og som jeg gerne synger med på, fordi indholdet giver trøst, opmuntring, forvisning og glæde.

Gud har velsignet os med en stor og rig sangskat, som findes i både Den Danske Salmebog og i missionsforeningernes sangbøger. Her har Gud givet salmedigtere og sangforfattere enestående evner til at formidle Guds evangelium. Her synger vi om frelse i Jesus alene, om nåden i Kristus Jesus, om syndernes forladelse i Kristi blod, og det gør hjertet glad og giver lyst til at lovprise vor Gud og Frelser. Denne sangskat bør vi give agt på og takke for.

Men når jeg nu skal vælge én sang, så har jeg valgt en, som handler om syndernes forladelse. Det er noget, jeg har brug for at blive mindet om igen og igen. Det gør godt at synge om syndernes forladelse – om synden, som er betalt og tilgivet af Jesus.

Dette gør sig særligt gældende i sangen Fra Frelseren på korsets træ, hvor forfatteren Kämpe Gleerup med udgangspunktet Frelseren på korset giver adskillige meget illustrative billeder på syndsforladelsen. Jeg vil i det følgende forsøge at fremhæve disse billeder.

Vers 1: Han, som røveren var god

Beretningen om, at Jesus blev korsfæstet mellem to røvere, er velkendt, men ofte overses betydningen af titlen ”røvere”.

Ifølge et juridisk leksikon forstås røveri som ”tyveri med anvendelse af vold eller trusler

herom” og kan i Danmark straffes med op til 10 års fængsel. Omfanget af røvernes forbrydelse kender vi ikke, men at det er grove handlinger, får vi en antydning af, idet den ene røver erkender dødsstraffen som berettiget (Luk 23,40-41).

Denne røver vender sig til Jesus, som tager vel imod ham, ja endog byder ham velkommen i Paradiset med ordene: ”Sandelig siger jeg dig: I dag skal du være med mig i Paradis” (Luk 23,43).

Tænk, en røver, der skal til Paradis. Her kommer vores fornuft til kort; vi har så svært ved at tilgive andre trods vor egen syndighed. Men Jesus, der var uden synd, tog imod en røver, tilgav ham alle hans misgerninger og gav ham adgang til Himlen – helt ufortjent. Så fuldt forlader Gud!

Men straks melder tanken sig: ”Så meget nåde behøver jeg da heldigvis ikke. Jeg er da ikke en forbryder, og da slet ikke en røver.”

Da har vi ikke set Frelseren på korsets træ, hvorfra lys falder på min dragt, for: Da kan jeg syndens pletter se, hvor før jeg så min pragt.

Sådan er det. Når Guds Ords lys falder på mig, da kommer sandheden frem. Da ser jeg min ugudelighed, min syndighed og min manglende retfærdighed (Rom 3,10-18.23). Gamle Adam bryder sig ikke om dette lys og søger at bortforklare synden med: ”Det gør alle andre også. Det kunne være værre. Prøv at forbedre dig lidt.”

Dette er farligt; jeg må lade Guds Ords lys vise sandheden, jeg må erkende, at jeg ikke har elsket Gud, som jeg burde, at jeg ikke

har elsket min næste som mig selv, at jeg har syndet både ved det, jeg har gjort, og ved det, jeg har undladt at gøre. Kort sagt: Guds Ords lys viser, at jeg helt igennem er en synder. Da får jeg brug for en syndsforladelse i lighed med røveren.

Men lyset fra Frelseren på korset er også evangeliet, som vidner klart om, at frelsen afhænger helt og fuldt af Jesus. Intet kan jeg bidrage med, og intet skal jeg bidrage med (Gal 2,21). Det er vigtigt for os, at vi får dette lys ind over vort liv, at frelsen ikke afhænger af vor stræben, men af Guds barmhjertighed (Rom 9,16). Herom synger A. Toplady i sangen Klippe, du som brast for mig:

Aldrig jeg ved egen magt
får din lov, o Gud, fuldbragt,
om min iver stod i glød,
om mit hjerte græd af nød,
synden slettes dog ej ud,
førend du har frelst mig, Gud.

Intet har jeg til dig bragt,
kun ved korsets fod mig lagt.
Nøgen bad jeg dig om skjul,
nåde for en anskudt fugl,
flyver fredløs under ø –
tvæt mig, eller jeg må dø.

Da bliver det klart, at jeg, ligesom røveren, har brug for at få tilregnet syndernes forladelse helt ufortjent. Jeg må glædes over det samme løfte, som røveren fik, for som Jesus var god mod røveren, vil han også tage imod mig og være mig god: ”Men alle dem, der tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, der tror på hans navn” (Joh 1,12). Så fuldt forlader Gud!

Vers 2: Min synd så højt som bjergets top

Mount Everest er trods al moderne teknik umulig at flytte. På tilsvarende vis er synden umulig at flytte, og Skriften siger, at hvis vi ikke bekender synden, ender vi som Kong David:

Da jeg tav, sygnede min krop hen, mens jeg stønnede dagen lang. ”For dag og nat lå din hånd tungt på mig, min livskraft svandt ind i sommerens hede. Sela” (Sl 32,2-3).

Men når jeg bekender mig som synder og siger til Jesus, at synden har grebet mig, at jeg igen er faldet, da gælder den samme syndsforladelse:

Min synd bekendte jeg for dig, og jeg skjulte ikke min skyld. Jeg sagde: Jeg vil bekende mine overtrædelser for Herren, og du tilgav min syndeskyld. Sela” (Sl 32,5).

Den synd, som vi ikke kan overvinde, den kan Gud overvinde. Han kan gøre det umulige: ”Og du skaaned min Sjæl for Undergangens Grav; thi alle mine Synder kasted du bag din Ryg ” (Es 38,17, 1917-oversættelse). Så fuldt forlader Gud!

Vers 3: I havets dyb

Et tilsvarende billede lyder: ”Min synd er mod Jesus som gnisten mod hav, den slukkes, forsvinder i dybeste grav” (fra sangen Hvad end her i verden bedrøver min sjæl af Agatha Rosenius).

Billedet er fantastisk, for trods store fremskridt inden for udforskningen af havbunden, er endnu ikke alle forliste skibe fundne, som for eksempel danske M/S Hans Hedtoft.

I Guds syndsforladelseshav er synden helt væk for bestandig. Synden er fuldt ud tilgivet: Gud dér fandt et rum, hvor synd kan skjules, så den ej kan komme og anklage mig.

Dette rum er korset, hvor ”Han slettede vort gældsbevis med alle dets bestemmelser imod os; han fjernede det ved at nagle det til korset” (Kol 2,14). Så fuldt forlader Gud!, og: Jeg ved, at det er evig sandt.

Herom synger H.A. Brorson vidunderligt:

Hvo vil mig anklage
og for dommen drage
hen på Sinai?
Synden jeg bekender,
men til Jesus render,
dermed er jeg fri.
Mød mig da på Golgata;
Jesus skal min sag antage,
hvo vil mig anklage?

Vers 4: Som østen fjern fra vesten

Hvor langt, der er fra øst til vest, er jo egentlig et godt spørgsmål! På mange måder minder begrebet om evigheden – hvor lang tid er evigheden?

I en lille beretning fortælles om en fugl, som hvert år kom og hvæssede sit næb mod en sten, og når stenen var slidt ned, var der gået et sekund af evigheden.

I vores begrebsverden må vi forstå evigheden som uendelig, ligesom afstanden fra øst til vest også kan forstås som uendelig. Det vil sige: Min synd, som jeg ikke selv kan flytte, den har Jesus fjernet, så den er uendeligt langt borte.

Det betyder også, at jeg må komme til Jesus igen og igen med de samme synder, med de samme fald og nederlag. Ja, alt det, som giver mig dårlig samvittighed over for Gud: Min kulde og ligegyldighed over for Guds Ord, min manglende andagt og lyst til at læse i Bibelen, mine syndige tanker, lyster og følelser, som jeg jo ved, er forkerte.

Vi må bringe det til Jesus, så fjerner han det uendeligt langt væk, og samtidig giver han uendelig trøst: ”Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile” (Matt 11,28). Så fuldt forlader Gud!

Vers 5: Solens skin

På øde landområder kan man opleve natten fuldstændig mørk. Der er ingen gadelys, og skyerne kan skjule lyset fra månen og stjernerne. Men når solen står op, forsvinder mørket. En morgen kan der være tæt tåge ud over engene, men når solen kommer til, forsvinder tågen.

Dagligt illustrerer naturen på mesterlig måde, hvor stor en syndsforladelse vi er blevet tilregnet: Synden fjernes så fuldstændig, som mørket og tågen flyr for solen.

På samme måde renses vi fuldstændigt i Jesu blod: Så sletter Herren synden ud og klæder mig i snehvidt skrud. Ja, vi er helt rene og syndfrie i Jesus. Det er dette, vi møder hos Esajas: ”Kom, lad os gå i rette med hinanden, siger Herren. Er jeres synder som skarlagen, kan de blive hvide som sne; er de røde som purpur, kan de blive som uld” (Es 1,18).

Syndsforladelse til røvere, tilgivelse af synder så store som bjerge, synderne fjernet som i havets dyb, som østen uendeligt fjern fra vesten og som mørke og tåge for solens skin. Ja, så fuldt forlader Gud, for Jesus har sonet min synd helt og fuldt.

Derfor kan jeg synge med O. Brattekaas: ”Ren og retfærdig, Himmelen værdig, er jeg i verdens frelser alt nu.”

Så fuldt forlader Gud!


Artiklen er fra Nyt Livs blad nr. 2-2013. Hele bladet kan læses her.

Lyd

Åbn lyd i nyt vindue
Downloads

Downloads

Udgivet af

Niels Frederik Breum Jakobsen

Niels Frederik Breum Jakobsen, Herning, læge.

Niels Frederik Breum Jakobsen

Niels Frederik Breum Jakobsen, Herning, læge.