Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:

På vej mod Herrens dag

Andagt til 1. søndag i advent 2016, Joel 3,4; ApG 2,20.

Der tales meget i Bibelen om Herrens dag.

Hos flere af de gammeltestamentlige profeter er Herrens dag det afgørende fokus for deres budskab. Profeten Joel taler om ”Herrens store og frygtelige dag” og spørger: ”Hvem kan udholde den?” (Joel 3,4; 2,11). Og hos profeten Esajas lyder det: ”Hærskarers Herre har en dag mod alt stolt og hovmodigt” (Es 2,12).

Også Jesus talte ofte om ”dommens dag” og nogle gange om ”den yderste dag”.

Apostlene følger i profeternes og Jesu fodspor. Paulus taler for eksempel om ”vredens dag” og ganske ofte om ”Herren Jesu Kristi dag”.

Hele Bibelen har således fokus på Herrens dag, dagen, som afslutter historien.

Det alvorlige er, at vi alle kommer til at opleve den dag! Derfor er det så vigtigt, at vi i tide forbereder os på den.

På Herrens dag skal Gud dømme det, ”som skjuler sig i mennesker” (Rom 2,16). Det er vores medfødte gudsfjendskhed, hovmod og selvrådighed, der skal drages frem i lyset og dømmes.

Spørgsmålet er: Hvordan kan vi slippe godt fra det?

Hvordan slipper vi godt fra Herrens dag?

Gud vil ikke, at vi skal rammes af hans vrede på Herrens dag. Derfor lyder kaldet til omvendelse gennem hele Bibelen.

Hos profeten Joel sker det endog midt i det mulm og mørke, som omgiver Herrens dag: ”Men selv nu siger Herren: Vend om til mig af hele jeres hjerte …” (Joel 2,12.13b).

Kaldet til at vende om møder vi også hos Jesus og apostlene: ”Omvend jer og tro på evangeliet” (Mark 1,15). ”Lad jer frelse fra denne forkvaklede slægt!” (ApG 2,40).

Få holdt dommedag nu!

At blive omvendt er så at sige at holde dommedag her og nu – på nådens grund.

Derfor, kære læser, lad dig kalde ind i lyset med alt mørket i dig, og giv Gud ret i hans dom over din selviskhed, din manglende tillid til Gud og din manglende frygt for Gud, idet du råber om nåde.

Da sker der noget aldeles uventet. Gud erklærer dig for retfærdig. ”Gud for alle riger dømmer selv og siger: Denne, han er fri, han er to’t i Jesu blod!” (Brorson). – I sandhed en befriende dom.

Og da skifter Herrens dag karakter. Den er ikke længere ”den store og frygtelige dag”, men ”den store og herlige dag” (sådan gengiver apostlen Peter profeten Joels profeti i ApG 2,20). Og du kan gå dagen i møde med glæde og forventning.

Udtrykt med Grundtvigs ord:

Ej mer du gruer for dommedag,
du ved, din dommer har ført din sag
og fra sig selv den vundet.

Adventstiden er bodstid – tid til at få gjort op med Gud.


Adventus betegner feltherrens hjemkomst efter at have besejret fjenderne.

Adventstidens liturgiske farve er bodsfarven violet og betegner dermed bod, ånd, alvor og anger. Det er, hvad der også gerne skulle kendetegne vores adventsfejring.

Udgivet af

Claus L. Munk

Claus L. Munk, Hundested, prædikant i Luthersk Mission.

Claus L. Munk

Claus L. Munk, Hundested, prædikant i Luthersk Mission.