Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:

På Golgata ses et forfærdeligt syn

Es 53,4. Ny påskesang af Filip Kofod, skrevet i marts 2017. Hør melodi i videoen og download noder nederst.

På Golgata ses et forfærdeligt syn
Der ryster et menneskehjerte
En Fader der piner og straffer sin Søn
Og volder ham inderlig smerte

På Golgata ses et forfærdeligt blik
I Sønnens fortvivlede øjne
Da Faderen skænker ham eddikens drik
Og straffer for synd og for løgne

På Golgata høres en skrækkelig lyd
Da Faderen løfter sin hammer
Og nagler sin Søn til et kors, og med spyd
I hjertet så frygteligt rammer

På Golgata høres et skrækkeligt råb
Alene han straffen må bære
En Søn uden Fader, en Søn uden håb
Foragtet og helt uden ære

På Golgata ser man soldater på vagt
Dog Herrernes Herre regerer
Fantastisk det klinger: “Nu ér det fuldbragt!”
For alle som korset passerer

På Golgata så vi en Fader så vred
Da synden blev sonet og straffet
Vor lykke og fred er forankret derved
At frelsen for evigt er skaffet

O Jesus, O Jesus vort sonofferlam
Du ene er værdig vor ære
Ved Himmelens port vil du gi’ os et kram
Og sammen vi evigt skal være!

Es 53,4

Downloads

Downloads

  • Noder

    Udgivet af

    Filip Kofod

    Filip Kofod, København, taxachauffør.

    Filip Kofod

    Filip Kofod, København, taxachauffør.