Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:

Nåden er dig nok

Om den fuldkomne fred og hvile i evangeliet.

Sange med hjertet XXI

Nogle sange bliver til stor hjælp. Måske sætter de ord og billeder på lige netop min situation. Måske rummer de en forkyndelse eller et vidnesbyrd, som lige netop jeg har brug for. Så synger man med – af hele hjertet! I denne serie beder vi forskellige mennesker fortælle om en sang, der betyder noget særligt for dem – til trøst og opmuntring for os alle.

1. Nok nåden dig er!
Det råber din ven, som har synderen kær.
Han købte med blodet så dyrt sig en brud,
forsonede verden fuldkomment med Gud,
da han med dit skyldbrev blev korsfæstet her,
nok nåden dig er.

2. Nok nåden dig er,
hvor listigt end Satan besnærer dig her,
hvor godt han forstår at omskabe sig end
og kommer på tusinde måder igen
at friste og ængste dig ugrundet her.
Nok nåden dig er.

3. Nok nåden dig er,
skønt synden ved budet fik anledning her
og vakte i dig alt begær, så til sidst
den slukked i hjertet af håbet hver gnist.
For virkelige syndere døde jeg her,
mon nok det ej er?

4. Nok nåden dig er,
om også min kærlighed tugted dig her.
Skønt du det ej altid kan smage og se,
min nåde dig nok er i vel og i ve.
Om jordiske glæder berøves dig her,
nok nåden dig er.

5. Nok nåden dig er,
ved den aldrig nogen bedraget blev her.
Om alting forandres, jeg ændres dog ej,
min nåde ej rokkes, den svigter ej dig;
i dybeste nød jeg dig altid er nær,
nok nåden dig er.

6. Så hvil nu derved,
og strid ikke mer i forfængelighed!
Lad nåden dog være dig alt, hvad den er,
da bliver den for dig umistelig kær,
da først dit så ængstede hjerte får fred:
Så hvil nu derved.

Lina Sandell 1861

Nok nåden dig er! Det hele starter ved dette ene – og det hele slutter med dette ene: Nåden ér dig nok! Nok nu, nok i morgen, ja, nok til hele livet!

Sangen har fået en særlig plads i mit hjerte, fordi den i så stor grad udtrykker, hvad der alene må være grundlaget, hvis jeg skal nå Himlen: Jesu Kristi forsoning!

Fuldkommen forsoning

Jeg blev opmærksom på denne sang i tiden efter påske. Kirkeårets prædiketekster har ført os gennem hele lidelseshistorien. Vi har endnu engang fået lov at se og mindes, hvordan Jesus blev uskyldigt dømt og korsfæstet for vore synder, vore svigt og brist. Og vi står påskemorgen med en glæde så stor, for nu har vi hørt råbet fra den ven, som elskede os så betingelsesløst, at han med sit liv betalte vores gæld. Det er fuldbragt! Nu er vi fuldkomment forsonet med Gud, nu er vi fri – alt er betalt.

Jesus overvandt døden og Satan, da han blev korsfæstet med din og min skyld på sine skuldre. Ja, der er al grund til at lovprise Gud for, hvad han i sin store kærlighed har skænket os. Af nåde alene – og det er nok!

Nok til at kunne frelse mit dybt syndige og mørke hjerte. Selv der, hvor jeg med skam må erkende, at inderst inde råder der et hjerte, som allerhelst så mig selv som frelser. Et hjerte og sind, som så nødigt vil stå uden fortjeneste og ære tilbage. Ja, det må jeg bekende for Jesus og da få lov at se, at nåden rækker selv dér for den, som kommer i sin nød til Jesus. Han er synderes ven.

Når Satan frister og ængster mig

Evangelieteksten til 1. søndag efter påske (Joh 20,19-31) fortæller om den vantro Thomas. Thomas, som havde vandret med Jesus, kendte ham og vidste, at han skulle dø, og at han ville genopstå. Denne Thomas tvivlede – og jeg ser igen og igen, at der så ofte ligeså godt kunne have stået mit navn.

Sangens andet vers udtrykker det så fint: ”at friste og ængste dig ugrundet her.” Ugrundet! Satan formår at omskabe sig selv og på tusinde måder friste mig her. Og gang på gang ser jeg det ikke, førend det er for sent! Satan evner som ingen anden at friste på en så forførende måde, at synden får magt på ny.

Thomas vidste, at Jesus skulle dø for at bringe frelse til verden! Han vidste det, fordi han havde fulgtes med Jesus, da han forkyndte for mennesker, at han var Menneskesønnen, som profeterne vidnede om. Thomas vidste, at Jesus var Messias – og alligevel, da profetien går i opfyldelse, nægter han at tro, førend han selv sætter fingeren i naglemærkerne.

Jeg glædes, når Jesus otte dage senere står midt i blandt dem og véd, hvad Thomas havde brug for. Satan havde på tusinde måder fristet og ængstet Thomas, så han ikke længere stolede på Jesus, men på sin egen dømmekraft. Men også når jeg – ugrundet – bliver anfægtet, om Jesus virkelig også er død for mig, da gælder det: Nok nåden dig er!

Når Satan siger – som vi synger det i en sang af Per Nordsletten – at jeg ej er sådan, at nåden i Kristus mig tilhøre kan, da råber dog navnet: ”Men sådan er jeg, at jeg vil benåde en synder som dig.”

Jeg taber kampen

I det tredje vers står der, at synden ved budet vakte ALT begær, så det til sidst slukkede hvert gnist af håbet om, at der er frelse for en synder som mig. Jeg oplever, at begæret efter synden er så stærkt, at det også bliver tydeligt for mig – at jeg taber kampen! Jeg ville så gerne, at mit kristenliv var bedre og uden så mange brist. Jeg ville så gerne, at jeg kunne gøre det bare lidt bedre. Og der er intet Satan hellere vil end at bekræfte mig i, at dét er en god vej at gå. ”Gør nu endelig så meget du kan selv, så vil Jesus gøre resten.”

Og pludselig står jeg i tillæg til synden i mit liv og træder forsoningsværket under fode. Jeg ville så gerne, at det blev bedre, at det ikke længere var nok, at Jesus døde for virkelig syndere. Jeg ville så gerne stå som sejrherre – og fortjenesten skulle være min.

Hvor har jeg brug for den nåde, som er nok! Hvilen i det fuldbragte forsoningsværk! Brug for at leve der, hvor retfærdiggørelse altid går forud for helliggørelse. Leve der, hvor Jesus og jeg kan tale ud – hvor jeg kan betro min bedste ven, hvordan det står til i mit hjerte. Altid og alene korsets evangelium – at der er frelse for fortabte syndere! Få lov at høre, at det jo var for mig – for virkelige syndere – at Jesus gav sit liv. Og fordi han vandt, har jeg vundet!

Hellig, Hellig, Hellig – for dig

Og når jeg står for Gud med mit liv, mine brist og mangler, da må jeg få lov at trøste mig i, at alt kan berøves mig her på jorden – nåden er mig nok. Ja, jeg må regne det alt sammen for tab i forhold til det at kende Jesus og findes i ham. Tænk sig, jeg behøver ikke længere lytte til Satans besnærende tale og tusinde måder at forsikre mig om, at jeg aldrig bliver frelst!

For Gud er Gud. Han er fuldstændig hellig, fuldstændig ren, fuldstændig retfærdig og fuldstændig sandhed – og det er han for dig og mig! Hans løfter kan han ikke svigte, for han er ikke en løgner. Jeg har svigtet så mange gange, selv der, hvor jeg burde have været Jesus allernærmest! Men frelseren svigter aldrig. Hører du Jesus til, skal du ikke længere frygte og bæve, når du hører, at Herren er Hellig, Hellig, Hellig.

For det er han for dig. Han kender os. Selv i vores dybeste nød og elendighed rokkes nåden ej, den svigter ej dig.

Her er der fred og hvile

Når jeg får lov at se ind i Guds kærlighed til mig, så finder jeg kun fred og hvile. Vers 6 slutter med opmuntringen: ”Så hvil nu derved.” Læs i Skriften, hvor dyrt købt du er. Hvad din frelse har kostet! Og tak Jesus for, at “sin nådepagt svigter han ej”. Giv dig helt hen til Jesus, og lad det nye liv få lov at leve. Du har fået alt sonet, gælden er betalt, og du er skyldfri. Så lev i den glæde, at Jesus lever i dig! Strid ikke mere i forfængelighed, for at du skal præstere noget. Glem det! Lad nåden dog være dig alt, hvad den er, da bliver den for dig umistelig kær.

Og først da, og kun der, får dit bange, urolige hjerte fred! Du kan forsøge igen og igen at sætte din lid til selvforbedring og Satan vil aldrig undlade at fortælle dig, at ikke nok med, at det er en god idé – det er, hvad Gud kræver af dig.

Hvis du kæmper den kamp, som Jesus allerede har vundet for dig, så bringer det dig kun fald! For i takt med, at du lykkes ved selvforbedringens vej, så tager du umærkeligt den plads i frelseshistorien, som alene Jesus ejer!

Hvil ved, at Jesus vandt, og jeg har vundet, og lad det nye liv udspringe derfra. Hvor må jeg mindes dette igen og igen – at når det angår min frelse og visheden om denne, så har Jesus sejret. Det skyldes intet af mit eget – INTET!

Nok nåden dig er!


Artiklen er fra Nyt Livs blad nr. 2-2019. Hele bladet kan læses her.

Udgivet af

Jan Pedersen

Jan Pedersen, Høgild, buschauffør.

Jan Pedersen

Jan Pedersen, Høgild, buschauffør.