Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:

Min stedfortræder

Jos 7. Om Guds forfærdende straf over synden - og om Guds vej til, at en synder kan få fred med ham.

I troløshed forgreb israelitterne sig på det, der var lagt band på. Akan, søn af Karmi, søn af Zabdi, søn af Zera fra Judas stamme, tog noget af det, der var lagt band på. Da flammede Herrens vrede op mod israelitterne (Jos 7,1).

Når man i Josvas Bog kapitel 7 læser om Akan, der handlede mod Guds pagt og tog af det, der var lagt band på i Jeriko, og som derfor – sammen med hans familie og alle hans ejendele – blev stenet og brændt ihjel, kan tanken komme til én: Jamen – det kunne jo have været mig!

Og det er sandt. Havde jeg levet på den tid, og havde jeg opført mig, som jeg har gjort i mit liv, og skulle jeg selv kræves til regnskab for det over for Gud, ja så havde det været mig, der var blevet ført ud i Akors Dal med min familie og ejendele, og var blevet brændt og stenet ihjel!

Det er sandheden.

Og som jeg sad og reflekterede over dette syvende kapitel i Josvabogen, kom det pludselig til mig:

Jamen – straffen er jo faktisk blevet eksekveret over mig! Altså ikke over mig, men over min stedfortræder!

”Men det var vore sygdomme, han tog, det var vore lidelser, han bar; og vi regnede ham for en, der var ramt, slået og plaget af Gud. Men han blev gennemboret for vore overtrædelser og knust for vore synder. Han blev straffet, for at vi kunne få fred, ved hans sår blev vi helbredt. Vi flakkede alle om som får, vi vendte os hver sin vej; men Herren lod al vor skyld ramme ham” (Es 53,4-6).

”Han blev straffet, for at vi kunne få fred.”

”Herren lod al vor skyld ramme ham.”

”Evigheden vil vise”, beretter Hans Erik Nissen i en prædiken, ”om ikke Esajas 53 har været årsag til flest menneskers frelse og omvendelse!”

Det er jeg ret overbevist om. Esajas 53 er evangeliets centrum!

Min ven. Gud lader ikke synd forblive ustraffet! Hverken i Akans eller i dit og mit liv. Straffen er uundgåelig!

Akan og hans familie blev stenet og brændt pga. den synd, som Akan havde begået.

Jesus blev pisket, slået, fik mast en krans af torne ned i hjerneskallen, blev tortureret, og med store søm sømmet fast til et kors, som han selv det meste af vejen havde slæbt ud til henrettelsesstedet under voldsomme og heftige smerter og lidelser, på grund af den synd, som du og jeg har begået – og begår!

HVAD!?

Ja: ”Han blev straffet, for at vi kunne få fred.”

Akan var en stor synder.

Filip er en stor synder.

Du er en stor synder.

Jesus var retfærdig. Jesus var Gud. Jesus var uden synd. Som det eneste menneske, der nogen sinde har gået på jorden, var han 100% perfekt og syndfri.

Og ham nagler man fast til et kors!

Eller rettere: Ham nagler GUD fast til et kors!

Gud pisker sin søn – i stedet for at piske dig!

Gud slår sin søn – i stedet for at slå dig!

Gud maser tornene ned i hovedskallen på sin søn – i stedet for at mase dem ned i hovedskallen på dig!

Gud korsfæster Jesus – i stedet for at korsfæste dig!

Jesus er min Frelser. Jesus har modtaget straffen for al min synd. – Al.

Spørgsmålet er så: Vil du tage imod det forsoningsværk, som Jesus har fuldbragt for dig på korset? Vil du tage imod: at han blev straffet i stedet for dig?

ELLER: Vil du gøre som Akan, dække over synden og selv bære straffen i al evighed i Helvede?

Hvad du svarer på dette spørgsmål, har betydning for, hvor du slår øjnene op, efter du er død. Om du vil slå øjnene op i den evige fortabelse eller i det himmelske rige. Jesus blev straffet i stedet for dig. Bekend din synd for ham i dag. Tag imod ham – det er endnu nådetid!


Artiklen er fra Nyt Livs blad nr. 1-2018. Hele bladet kan læses her.

Udgivet af

Filip Kofod

Filip Kofod, København, taxachauffør.

Filip Kofod

Filip Kofod, København, taxachauffør.