Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:

Min egen vingård

Ugens vidnesbyrd, uge 18 2022. Højs 1,6.

Se ikke sådan på mig, fordi jeg er sort, solen har brændt mig. Min mors sønner blev vrede på mig, de satte mig til at vogte vingårdene; min egen vingård vogtede jeg ikke (Højs 1,6).

Vi lever i en tid, hvor frafald fra Guds ord og bud griber om sig i samfundet, i kirker og missionshuse, i hjemmene og familierne. Det ser ud til, at mange tænker, at frafaldet kommer til os udefra; at det er en ugudelig stat og verden, der er skyld i frafaldet i vores tid.

Men det er ikke staten, der er årsag til frafaldet i kirken. Det er heller ikke vores ugudelige biskopper, der er årsag til frafaldet i missionshusene. Nej, frafaldet sker i den enkeltes hjerte. Det er ikke de ydre ”rammevilkår”, der sætter grænse for vores kristenliv og vores kristne vidnesbyrd i verden, men vores personlige troskab mod Guds ord.

Las os gå i os selv! For det er svigtet i vores egne hjerter, der er årsag til manglende åndskraft. Det er på det indre plan, den virkelige åndskamp står. Det er ikke statens ugudelige love, der er problemet, men om vi som kristne selv indretter os efter Guds bud og forkynder til omvendelse fra synden, eller om vi accepterer et liv i strid med Guds ord og giver syndige forhold accept i vores liv og vores forsamlinger.

Det er ikke synden i fjernsynet eller på internettet, der er hovedproblemet, men om den synd får indpas i vores hjerter og hjem.

Skal vi have noget håb om at virke til sejr i andres vingård, må vi først og fremmest vogte vores egen. Hvordan kan vi sejre, når vi må sige som i verset her: ”Min egen vingård vogtede jeg ikke.”

Her står kampen i mit liv, og her er mit svigt. Der, hvor Guds ord skulle blomstre og bære frugt, får ”de små ræve”, der ødelægger vingårdene, i stedet virkerum (jf, Højs 2,5). Synd og verdslighed, havesyge, tomt tidsfordriv, magelighed osv. Der er så meget, jeg slipper ind, der virker nedbrydende på hjerte og sind, og så får Guds ord ikke vækstvilkår.

I Filadelfia var der en lille, fattig menighed (Åb 3,7ff.). Den havde ikke økonomiske eller menneskelige ressourcer til at gøre sig gældende i byen. Menneskeligt set havde den uendeligt lille styrke og var trængt på alle kanter. Men den havde én ting: Den holdt fast ved Guds ord og fornægtede ikke Jesu navn. Hvordan verdsligheden og religiøsiteten omkring dem end pressede på, så holdt de sig til Guds ord og indrettede sig efter det og bekendte frimodigt troen på Jesus.

Jesus satte en åbnet dør foran denne menighed. En dør ind til hjerterne omkring dem. Menigheden blev til vækkelse i samtiden og fik lov til at opleve, at de bitreste modstandere bøjede sig og blev omvendt. De fik lov til at erfare, at der var sprængkraft i et kristenliv, hvor Guds ord var kraften.

Gud, giv os samme lys og kraft, som fædrene har haft!

Oversættelse: Henrik Gren Hansen

Udgivet af

Per Bergene Holm

Per Bergene Holm, rektor og timelærer ved Bibeleskolen på Fossnes, Norge.

Per Bergene Holm

Per Bergene Holm, rektor og timelærer ved Bibeleskolen på Fossnes, Norge.