Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:

Mad, der består til evigt liv

Joh 6,26-27. Om at leve med blikket rettet mod det eneste, der holder.

I Johannesevangeliets sjette kapitel hører vi om, hvordan Jesus mætter omkring 5000 mænd med en lille drengs fem bygbrød og to fisk. Det må have været helt vildt at være der og spise sig mæt.

Næste dag kan de, der blev mættet, ikke finde Jesus. De sejler over til den anden side af søen og undrer sig over, hvordan han er kommet derover. De møder ham med ordene: “Rabbi, hvornår er du kommet hertil?”, og det er til dette spørgsmål, vi læser ordene:

Jesus svarede dem: “Sandelig, sandelig siger jeg jer: I leder ikke efter mig, fordi I fik tegn at se, men fordi I fik brød at spise og blev mætte. Arbejd ikke for den mad, som forgår, men for den mad, som består til evigt liv, den som Menneskesønnen vil give jer; for ham har Faderen, Gud selv, sat sit segl på” (Joh 6,26-27).

Han ser, at de ikke søger ham på grund af de tegn, han har gjort med helbredelse af syge og bespisningen. Dette bekræftes, da de senere i vers 30 beder om flere tegn. De ser ikke noget tegn i det, Jesus gør, men kun fordi de blev mætte, leder de efter ham.

Han svarer slet ikke på deres spørgsmål, men der er noget andet, han vil sige dem. Han vil, at de skal stoppe med at arbejde efter den mad, der forgår, og i stedet arbejde efter den mad, der består.

Det er så ofte den synlige og forgængelige verden, jeg optages af, men Jesus vil løfte mit blik. Han vil sige til mig, at fik jeg alt på denne jord, ville jeg alligevel være fattig, hvis jeg ikke havde mad til evigt liv. En dag skal jeg dø, og da kan jeg intet tage med mig. Jeg må i stedet arbejde for det, der holder – også når jeg skal dø.

Jeg må arbejde for det, som han vil give mig. Når jeg arbejder for det, fører Gud mig derud, hvor jeg indser, at jeg aldrig kan opnå det i mig selv. Først der med mine tommer hænder kan jeg tage imod det, han vil give. Mad, som består til evigt liv. Det er der sikkerhed i, for Gud selv har sat sit segl på Jesus. At sætte sit segl er som at underskrive eller stå inde for.

Lidt senere siger han de forunderlige ord, som understreger, at den mad, der består til evigt liv, må modtages:

Jesus sagde til dem: “Jeg er livets brød. Den, der kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der tror på mig, skal aldrig tørste” (Joh 6,35).

Han siger ikke, “den, der er kommet”, men “den, der kommer”. Det er ikke noget, du gør en gang, men du må komme igen og igen.

Lykkelig er du, når du ser tegnet, de mætte endnu ikke havde set. Når du modtager og spiser igen og igen af det brød, som ikke forgår.

Jesus vil give dig af den mad, der består til evigt liv – ham selv. Vil du tage imod? Vil du mættes?

Det er en forsmag på det, der venter på den nye jord. Lad os her i tiden se frem mod det.


Artiklen er fra Nyt Livs blad nr. 2-2018. Hele bladet kan læses her.

Udgivet af

Karina Lise Knudsen

Karina Lise Knudsen, Aarhus, kontorelev.

Karina Lise Knudsen

Karina Lise Knudsen, Aarhus, kontorelev.