Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:

Jesus venter

Ugens vidnesbyrd, uge 45 2016. Joh 11,6.

Da Han nu hørte, at Lazarus var syg, blev Han endnu to dage dér, hvor Han var (Joh 11,6).

Jesus ved altid bedst, hvornår, og hvad han skal gøre for sit barn! Vi læser, at da Han hørte, at Lazarus var syg ”blev han endnu to dage hvor han var”.

Jesus ventede med vilje! Og da han kom til Betania, havde Lazarus ligget i graven i fire dage. Uden tvivl var Jesus fuldt ud klar over situationen, men han ventede med at handle til den tid, som han fandt bedst. For sit barns skyld, for sine troendes skyld, for verdens og for de uomvendtes skyld, holdt Jesus sig væk.

Konstant må du og jeg som Guds børn holde denne Jesu lektion for øje. For intet er os til så stor hjælp, som netop i tålmodighed, at bære livets lidelser, kampe og trængsler med Jesu perfekte visdom for øje i alt. At lære at betragte, hvordan Guddommelig visdom agerer og fuldfører alt omkring os i denne verden – os til gavn, og sit navn til ære.

Lad os derfor stille forsøge at tro, at alt hvad der møder os, ikke blot er gode gaver fra Gud, men at det er udført, gjort mod os på den helt rette måde, i rette tid og i stor nåde. For af natur er vi alle utålmodige i prøvelsens stunder – ja, vi siger let som Moses, når dem, vi elsker, lider: ”Åh nej, Herre. Gør hende dog rask!” (4 Mos 12,13).

Vi glemmer så let, hvem Jesus er. At han er den store og vise hyrde der aldrig tager fejl. For det er troens bøn og ret at sige: ”Mine tider er i din hånd. Gør med mig, som du vil, når du vil, og hvad du vil. For ske ikke min, men din vilje Herre.” En sådan tro er stille, ventende og uden klage.

Lad os fra i dag øve os mere og mere i at sætte alt vort håb til Jesus. Mere og mere stole på Ham, og mere og mere lægge al vor omsorg i hans stærke hånd – både hvad angår livet og evigheden. Og det også selvom vor tro og bøn kan være svag og vaklende.

Satan vil altid bekæmpe vor tro og tillid til Jesus – det bør vi mærke os. Og han gør det snart gennem det ene og snart gennem det andet! Han vil lokke os til at tro, at Jesus ikke hører vor bøn. At Jesus har glemt os. Han fylder vort sind med bekymring, mørke, tvivl og onde ord om Jesus.

Men her må vi stå fast på stærke og klare ord om Jesus, som vi har her fra Johannes 11. Selvom omstændighederne vidner imod os, og vor fornuft skælver af nød og angst, så lader vi troen på Jesus rejse sig. Vi vil stole på Jesu ord og visdom og også bede Ham om hjælp til det samme, midt i nøden og smerten.

Vor kære frelser, som blev naglet til et kors for vore synder – han vil aldrig svigte os eller give os gaver, der skader. Alt gør Han i kærlighed og nåde! Han lader os aldrig vente på svar eller hjælp, uden det har sin gavn og grund. Er det sygdom, synd, familieproblemer, mørke, nød eller selveste døden?

Sig det til Jesus, og vent på Ham. Det er tro, og en kristens højeste kunst, at tro med håb imod håb.

Jesus kom til Betania – men i hans time og på hans måde. Og Martha, Maria og Lazarus fik på forunderlig vis langt større hjælp og bønnesvar, end de nogensinde kunne have forestillet sig.

Udgivet af

Ruben Skov Jensen

Ruben Skov Jensen, Ringkøbing, tavlemontør/elektriker.

Ruben Skov Jensen

Ruben Skov Jensen, Ringkøbing, tavlemontør/elektriker.