Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:

Guds nådes lys

Luk 1,26-38. Om ligheden mellem dig og Jomfru og Maria - og hvordan Guds nådes lys skinner på os i dag.

Bøn: Kære Herre Jesus Kristus, vi ser med glæde frem til at fejre din hellige fødsel. Vi tilbeder dig, fordi du kom som en af os for at give dit liv som en løsesum for syndere. Du gav dit liv for at frelse os! Hør vor bøn og lovsang, når vi vender vore stemmer til dig. Vi bekender, at vi ofte har fulgt vores egne hoveder og igen og igen er vendt tilbage til syndens stier. Vil du virke en oprigtig anger i os, så vi kan være parate til at byde dig velkommen, når du kommer igen. Hold os fast i din frelsende nåde. Amen.

Luk 1,26-38:

Da Elisabeth var i sjette måned, blev englen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilæa, der hedder Nazaret, til en jomfru, der var forlovet med en mand, som hed Josef og var af Davids hus. Jomfruens navn var Maria. Og englen kom ind til hende og hilste hende med ordene: ”Herren er med dig, du benådede!”

Hun blev forfærdet over de ord og spurgte sig selv, hvad denne hilsen skulle betyde.

Da sagde englen til hende: ”Frygt ikke, Maria! For du har fundet nåde for Gud. Se, du skal blive med barn og føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus. Han skal blive stor og kaldes den Højestes søn, og Gud Herren skal give ham hans fader Davids trone; han skal være konge over Jakobs hus til evig tid, og der skal ikke være ende på hans rige.”

Maria sagde til englen: ”Hvordan skal det gå til? Jeg har jo aldrig været sammen med en mand.”

Englen svarede hende: ”Helligånden skal komme over dig, og den Højestes kraft skal overskygge dig. Derfor skal det barn, der bliver født, også kaldes helligt, Guds søn. Også din slægtning Elisabeth har undfanget en søn, nu i sin alderdom. Hun, om hvem man siger, at hun er ufrugtbar, er i sjette måned; thi intet er umuligt for Gud.”

Da sagde Maria: ”Se, jeg er Herrens tjenerinde. Lad det ske mig efter dit ord!”

Så forlod englen hende.

En lille by

En gammel tegneserieillustration viste to nybyggere i det vilde vesten diskutere nyhederne. Teksten under striben var: “Hardin County, Kentucky, februar 1809.” I samtalen spørger den ene den anden: “Er der noget nyt ude hos dig, Ezry?” Ezry svarer: “Nah, Squire Mcleans er taget til Washington for at se præsident Madison blive indsat. Jeg hører fra en ven, at ham Napoleon har erobret det meste af Spanien. Men det er vist alt – sker der noget her?” “Overhovedet ingenting – virkelig ingenting! Bortset fra, at der er født en lille dreng ovre hos Tom Lincoln. Der skal aldrig noget herude!”

Som nogle vil vide, så blev den amerikanske historie ændret ret så meget af Abraham Lincolns liv og virke. Han var netop den dreng, der blev født i Kentucky i 1809 under ret ubetydelige forhold.

Vi ved som regel ikke, hvilken betydning en fødsel kommer til at få. Den kan ske i et hul i jorden, som verden ikke tager notits af. Sådan et hul i jorden møder vi i vores tekst: Nazareth. Betlehem var selvfølgelig stedet for Jesu fødsel. Men Nazareth var det sted, hvor beskeden om den kommende fødsel blev givet, hvor undfangelsen i moderen Marias livmoder fandt sted, og hvor den særlige dreng fik sit hjem i sine barne- og ungdomsår. “Kan noget godt komme fra den lille by Nazareth?” ville folk senere sige (Joh 1,46). Historien har vist os det tåbelige i den talemåde.

En almindelig jomfru

I den sjette måned af Elizabeths graviditet viste en engel ved navn Gabriel sig for hendes kusine Maria, som boede i byen Nazareth. Læg mærke til, at denne unge kvinde, Maria, var jomfru. Hun havde ikke haft nogen seksuel relation til nogen mand, for hun var kun forlovet med Josef. Englen fortalte Maria, at hun var blevet udvalgt af Gud til at være mor til Kristus-barnet, den længe ventede Messias, der skulle være verdens frelser. Det barn ville blive undfanget på en helt særlig overnaturlig måde. Helligånden ville komme over hende. Og det var nødvendigt, at det skulle ske på den måde, fordi barnet, Maria ville føde, skulle være hellig på alle måder, helt uden synd. Marias barn ville være fuldt ud Gud og fuldt ud menneske.

Hvorfor blev Maria udvalgt til det? Hvorfor udvalgte Gud netop Maria den dag i Nazareth? Var hun den eneste jomfru i området på det tidspunkt? Havde hun været bedre til at lære Guds ord end andre? Var hun måske uden synd, eller havde hun i det mindste kun en ubetydelig mængde synd, sammenlignet med andre samtidige på jorden? Var det på grund af noget, hun gjorde, Gud udvalgte hende til at være Jesu mor?

Nej. Maria havde ikke gjort sig fortjent til dette særlige kald. Hun var også en synder, ligesom vi alle er. Det var faktisk derfor, hun var så overrasket over, at englen viste sig for hende og bragte budskabet fra Gud om, at hun skulle føde Frelseren. Måske har Maria tænkt: “Jeg er et syndigt menneske, en Guds skabning, der sammen med alle andre er på afvej fra ham, og alligevel bliver jeg beæret med at skulle medvirke til dette store historisk unikke mirakel!” Vi må huske på, at da Maria senere besøgte Elisabeth, talte hun selv om ”Gud, min frelser” (Luk 1,47). Aldrig gav hun indtryk af, at hun var specielt hellig, og at hun havde fortjent denne ære.

En times synder

På samme måde har vi heller ikke fortjent Frelserens fødsel. Gud kunne have ladet os gå til grunde for evigt. Vores synder er så afskyelige i hans øjne, at hans hellighed ville blive frastødt ved blot en eneste af vore overtrædelser eller krænkelser af hans hellige lov. Og så står vi ikke bare med en enkelt overtrædelse, men med hundreder og tusinder!

Tænk på, hvordan der på blot en times tid kan være hundredvis af tanker, der går gennem vores sind. Ti e-mails på skærmen. Telefonen ringer fem eller seks gange. Vi er blevet fodret med information fra TV og radio. Måske har vi gjort os urolige tanker om vores økonomi eller helbred. Måske har vi været optagede af noget, der skulle ordnes. Muligvis har vi haft onde tanker om en, hvis navn eller billede dukkede op. I vores højteknologiske samfund kan der bogstavelig talt ske hundredvis af forskellige ting for os på blot en times tid.

Forestil dig så, hvor meget synd, der kan finde sted oppe i vores hoveder i løbet af den time. Hvis vi tænker efter, må vi indrømme, at mange af vore tanker slet ikke hører til hos sådan en kristen, som vi mener, vi er. Djævelen kan godt lide at forsøge at indlogere sig hos os i tanke og sind.

Salmisten siger: “Herren kender menneskers tanker, han ved, at de er tomme” (Sl 94,11).
Og Jesus slog fast: “Fra hjertet udgår onde tanker, mord, ægteskabsbrud, utugt, tyveri, falsk vidnesbyrd og bespottelser” (Matt 15,19).

Læg dertil: Hvad med alle de gode og kærlige tanker, som vi skulle have haft i løbet af den times tid? Bruger vi dagligt en time på de velsignede løfter i Guds ord og på bøn, eller regner vi det nærmere for fem minutter værd?

Guds riges lys

Ja, vi er syndere, ligesom Maria var en synder. Vi ved også, at vi har været i skyld, fra vi blev født og i synd, fra vores mor undfangede os. Men Gud har ladet sin nådes lys skinne på os! Ligesom med Maria, som fik den størst tænkelige nåde udøst over hende, ved at hun skulle være frelserens mor, så har Gud også ladet sin nådes lys skinne over os, ved at han sendte den lovede frelser.

Guds nåde har for det første skinnet på os ved at han har givet os en konge. Da englen talte til Maria, sagde han: Den hellige, der skal fødes, skal “kaldes den Højestes søn, og Gud Herren skal give ham hans fader Davids trone; han skal være konge over Jakobs hus til evig tid, og der skal ikke være ende på hans rige” (Luk 1,32-33).

Med andre ord: Ham, der blev undfanget i Marias livmoder, var den, Herren med ed havde lovet David, skulle komme. Han er den, Gud ville sætte på Davids trone til at herske over sit folk for evigt. I Anden Samuelsbog 7 læser vi: ”Jeg vil grundfæste hans kongetrone til evig tid (…) Dit hus og dit kongedømme skal stå fast for mit ansigt til evig tid, din trone skal være grundfæstet til evig tid” (v.13 og 16).

Da Jesus kom, havde han virkelig et rige – men ikke af denne verden. Han hersker i sit folks hjerter. Når mennesker tror på ham som den lovede frelser – når de tror, ​​at deres synd er blevet sonet ved hans fuldgyldige store offer – så er de borgere i hans rige, et rige, der varer i al evighed. Ved tro bliver vi syndere adopteret ind i hans rige – hans hellige kristne kirke. “Da tidens fylde kom, sendte Gud sin søn, født af en kvinde, født under loven, for at han skulle løskøbe dem, der var under loven, for at vi skulle få barnekår” (Gal 4,4-5).

Ser du nu, hvordan Guds nådes lys har skinnet på os? Da Gud lod sin nådes lys skinne på Maria i den lille by Nazareth, lod han også på samme tidspunkt sin nådes lys skinne over dig og mig og alle mennesker. Ved Jesu fødsel gav vores himmelske Far verden sin største gave: Guds egen enbårne søn, der kom i kød for at vinde syndernes forladelse for alle. Ved tro på dette Gud-menneske, kan vi alle få vished om at have del i evigt liv i himlen. Hvilken varm og vidunderlig stråle af Guds nådes lys, der er nået til os – ikke mindre herlig end den, der nåede Maria.

Nåden – en gave til tiggere

Når vi taler om Guds nåde, der skinner på os, er det vigtigt at vide, hvad ordet “nåde” betyder. I konfirmationsundervisningen forklarer vi det ofte som Guds ufortjente kærlighed, der gives os helt frit. På engelsk kan vi kan også lave en definition, hvor hvert ords forbogstav er fra ordet ”Grace”: God’s Riches At Christ’ Expense (Guds rigdom, betalt af Kristus).

Som illustration på nåden kan vi tage tiggeren på gadehjørnet; han er uendeligt fattig og kan intet gøre til eller fra for at få mønter lagt i sin lille kop. Men en godhjertet person kommer forbi og lægger en 1000-kroneseddel i hans kop. Det er en ren nådeshandling. Tiggeren fortjente ingenting. Han kunne ikke gøre det mindste. Alligevel modtager han gaven som et resultat af en andens kærlighed og barmhjertighed.

Sæt dig selv ind i dette billede. Vi var alle tiggere i Guds øjne. Selv vores gode gerninger beskrives i Bibelen som “beskidte klude”. Vi havde ingen retfærdighedskappe at skjule vores urenhed under. Vi havde kun det tøj, som viser, at vi er åndelige tiggere, der passer til Helvede.

Men i denne historie kom Gud forbi – da Jesus blev undfanget af Jomfru Maria i Nazareth – og lagde, ikke blot 1000 kroner til os, men en gave, der er mere værd end alle verdens penge tilsammen: den evige frelses gave.

Den person, der gav 1000 kroner til tiggeren, behøvede sandsynligvis ikke ofre ret meget for at give dem. Sådan var det ikke med Guds gave til evig frelse for os og hele menneskeheden. Det kostede ham dyrt! Det kostede ham hans egen søns liv! “I ved jo, at det ikke var med forgængelige ting som sølv eller guld, I blev løskøbt fra det tomme liv, I havde overtaget fra jeres fædre, men med Kristi dyrebare blod som af et lam uden plet og lyde” (1 Pet 1,18-19).

Har vi så ikke helt gratis modtaget Guds nådes gave? Må vi ikke lige nu og her klynge os til, at han har betalt for alle vores synder ved at sende sin Søn og lade ham leve og dø for os?

Nådens midler

Guds nådes lys skinner fortsat på os gennem hans kongelige midler. I Marias tilfælde lod Gud sin nådes lys skinne over hende ved at sende en engel, og ved at Helligånden kom over hende. I dag lader Gud ikke sin nådes lys skinne på dig og mig, ved at Gabriel dukker op foran os. Men han sender ikke desto mindre Helligånden til den, der tror. Guds nådes lys skinner i dag på os, når evangeliet forkyndes for os – ikke af en engel, som da den blev givet til Maria, men ved at vi bruger hans nådemidler, hans ord og sakramenter. Det er vores konges midler. Sådan kommer han til os i dag og vil fortsat komme til os.

Desværre bliver forkyndelsen af frelse for syndere i Jesus Kristus ofte foragtet og forkastet af mange i verden i dag. De vil have noget mere spektakulært, noget der passer bedre til, at Jesus skulle være kongesøn. De siger igen og igen: “Hvis Gud virkelig vil have mig til at tro alt det, hvorfor sender han mig så ikke en engel til at fortælle mig sandheden i Bibelen? Så skulle jeg nok tro!” Var det ikke netop sådan, den rige mand i Helvede tænkte? Han bad om, at Abraham skulle sende nogen fra Himlen for at tale til hans fem vantro brødre, der stadig levede. Han regnede med, at de helt sikkert ville komme til tro, hvis nogen af de døde kom tilbage til livet og talte med dem. Men Abraham svarede: ”De har Moses og profeterne, dem kan de høre” (Luk 16,29) – de har Skriften, der kan give os visdom til frelse ved troen på Kristus Jesus.

Husk: ”Gud besluttede at frelse dem, som tror, ved den dårskab, der prædikes om” (1 Kor 1,21). Lad os derfor aldrig foragte de midler og måder, som vores konge har valgt, når han ønsker, at vi skal lære ham at kende: dåb, forkyndelse, læsning af Ordet, og nadveren. Det er de måder, Guds kongelige bekendtgørelser om hans nåde kommer til os på i dag.

Hvordan skal det gå til?

Inden vi runder af, er der én vigtig ting mere fra teksten, som vi må anvende på vores liv. Vi får at vide, at Maria først satte spørgsmålstegn ved englens løfte om, at hun skulle få et barn. “Hvordan skal det gå til?” sagde hun. ”Jeg har jo aldrig været sammen med en mand.” Men så – efter at englen Gabriel havde forklaret hende om Guds almagt og fortalt, hvordan Helligånden ville udføre dette fantastiske under i hende, svarede hun: “Se, jeg er Herrens tjenerinde. Lad det ske mig efter dit ord!”

Som Maria tror vi måske, at visse ting aldrig kan lade sig gøre i vores liv, indtil vi bliver mindet om, at det er Gud, vi har at gøre med! Er der noget, der bekymrer dig i dit liv lige nu? Måske et problem, der ser så stort ud i dine tanker, så du kan være alvorligt i tvivl om, at det kan løses? Det kan være, at du spekulerer over, hvordan Guds nåde kan skinne på dig, når du tænker på den situation, der klemmer dig nu. Er det bekymring for, hvad der vil ske i verden og i vores land? Har terror og frygt fået dig til at miste tro og tillid til Guds almagt og forsyn?

Så er det vigtigt at blive klar over – som Maria – at Gud er så almægtig, at der er intet, som han ikke er i stand til at klare. Desuden, og mere vigtigt, så må vi huske, at hvis Gud har lovet at gøre det, så er det så godt som allerede gjort. Han lovede Maria et barn, der ville blive undfanget og født på en helt særlig måde – og netop sådan skete det. Han har lovet dig og mig, at hans nåde skinner på os, og at det sker gennem hans ord og sakramenterne. ”For Gud er intet umuligt!” Ligesom Maria må vi ydmygt bøje os for Guds handlinger i vores liv, og så må vi blive ved at stole på hans almagt også for fremtiden.

Når vi nu forbereder julefesten i den kommende tid, så husk, at festen drejer sig om, at Guds nåde har skinnet på os! Hans nåde har skinnet på os, ved at han sendte os den lovede frelseskonge, men også ved at evangeliets ord forkyndes for os i dag. Evangeliet i ord og sakramenter er hans kongelige midler til at herske i vores hjerter og liv. Hvilken herlig konge vi har! Amen.

Oversættelse: Knud W. Skov


Artiklen er fra Nyt Livs blad nr. 3-2021. Hele bladet kan læses her.

Udgivet af

John A. Moldstad Jr.

John A. Moldstad Jr. (1954-2021) var synodepræsident ved Evangelical Lutheran Synod, USA.

John A. Moldstad Jr.

John A. Moldstad Jr. (1954-2021) var synodepræsident ved Evangelical Lutheran Synod, USA.