Dengang Farao lod folket gå, førte Gud dem ikke ad vejen til filistrenes land, skønt det var den korteste; for Gud tænkte: “Bare folket ikke fortryder og vender tilbage til Egypten, når de oplever krig” (2 Mos 13,17).
Gud førte dem den lange vej gennem hav og ørken.
Guds leder også i dag som dengang ofte gennem store omveje, snørklede og ofte næsten ufremkommelige småstier.
Guds børn har det samme mål, et evigt liv i Guds favn. Men vi bliver godt nok ledt af forskellige veje dertil. For nogle er vejen uden bump, for andre er det en hård kamp bare at komme igennem en enkelt dag.
Når jeg ser tilbage, er der tider, hvor Gud har holdt rigtig godt fast i mig, så det har gjort ondt, og jeg har været lige ved at opgive det hele. Der er det vigtigt, at vi lytter og handler, når en søster eller bror har brug for forbøn, og at vi er villige til at følges et stykke.
Når Gud holder fast, er det for at lede på vejen hjem.
Hold ud mit barn, far ikke vild!
Da folket var kommet ud af Egypten, skulle de igennem prøvelser af mange slags. Det var på mange måder en utaknemmelig forsamling, der klagede og jamrede over deres situation, over dårlig mad og bitter vand. Men igen og igen viste Gud sit folk, hvem han er.
Gud førte dem til Sinaj bjerg. Der opholdt de sig et helt år. De skulle undervises, bare stå ved bjergets fod for at blive undervist (2 Mos 19,1 – 4 Mos 10,10). Et helt år på bibelcamping!
Vi har så travlt, så travlt i dag, så det med at stå, sidde, lytte og være stille i bøn og lytten til og læse Guds ord er en kæmpe udfordring for mange. Der bliver pumpet enorme mængder underholdning ud fra sociale medier, som hele tiden forstyrrer tanke, sjæl og sind.
Vi vil gerne gå de korte lette veje, og Gud leder os også fra tid til anden de mindre besværlige veje. Men målet er det samme. Det er, at han vil frelse dig helt hjem.
“Bare de ikke fortryder og vender tilbage, når de oplever krig”, står der.
Giver vi op, når vi møder modgang eller modstand i kristenlivet?
Vender vi tilbage og vælter os i sølet igen?
Eller kæmper vi mod gamle Eva og Adam, også når det koster?
Hold ud, I Kristi stridsmænd, I er på vej til LIVET.
Nok lever vi som andre mennesker, men vi kæmper ikke som verdslige mennesker. Vore kampvåben er ikke verdslige, men mægtige for Gud til at bryde fæstningsværker ned. Vi nedbryder tankebygninger og alt, som trodsigt rejser sig mod kundskaben om Gud, vi gør enhver tanke til en lydig fange hos Kristus, og vi er rede til at straffe enhver ulydighed, når lydigheden hos jer først har sejret (2 Kor 10,3-6).
Udgivet af
Torben Bitsch
Torben Bitsch, pedel, Videbæk. 51 år, gift med Bente og har 3 børn.