Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:

Guds hele hjerte

Om den tilbagevendende følelse af at være en halvhjertet kristen. Om hjælpen for det knuste hjerte.

Sange med hjertet VI

Nogle sange bliver til stor hjælp. Måske sætter de ord og billeder på lige netop min situation. Måske rummer de en forkyndelse eller et vidnesbyrd, som lige netop jeg har brug for. Så synger man med – af hele hjertet! I denne serie beder vi forskellige mennesker fortælle om en sang, der betyder noget særligt for dem – til trøst og opmuntring for os alle.

1. Som du er, så fuld af synder,
Jesus nåde dig forkynder;
ja, din frelser har dig kær,
han har købt dig, som du er.
Kan end tvivl og vantro plage,
vil et ”men” al trøst borttage,
kan du ingen nåde tro:
Jesus er din fred og ro.

2. Jesus ser, hvordan du vanker,
kender dine bange tanker,
alt, som her dig volder nød,
truer dig med evig død,
alle synder, som vil binde,
så du ingen fred kan finde:
Han i nåde til dig ser,
hvordan end din tilstand er.

3. Kan Guds ord dig ikke glæde,
ikke tvivlens skyer sprede,
er du sjældent hjerteglad,
vandrer ikke ret fremad,
kan du ej ret tro på Ordet,
mættes ej ved nådebordet,
er du syndig, hård som sten:
Jesu blod dog gør dig ren.

4. Finder du hos dig ej frugter,
ingen bedring, når han tugter,
tør ej ret på nåde tro,
ser ej lys og får ej ro,
har du sjældent fred i hjerte,
føler ej ret angers smerte;
hør dog, hvad Guds Søn har sagt:
Det er virkelig fuldbragt.

5. Mod din frelser vend dit øje,
han dig venter fra det høje;
tiden skrider hastigt frem,
snart dig Jesus kalder hjem,
bort fra kors og jordens møje
til en fryd dér i det høje;
ømt han kalder dig ved navn,
trygt du hviler i hans favn.

C. Bau • E.H. Persson 1977

Mit halve hjerte

Mange er de sange, som på forunderlig vis giver trøst og frihed i mit liv som kristen. Og det er i tider med nød og vanskeligheder, at budskabet på en særlig måde taler til mit hjerte.

Den seneste tid har jeg oplevet kristenlivet så slidsomt. Der er så meget, der ikke er, som det burde være, og jeg har spurgt mig selv: Er jeg bare en hykler, der lever, som om alt står vel til?

Rosenius skriver: ”Snart er jeg rørt af Skriften, snart kold og død og tom.”

Ja, sådan er det mange gange. Hvordan kan jeg leve sådan et dobbeltliv som kristen, og med et hjerte, der er så delt – halvhjertet?

Det første bud, Gud gav os, lyder: ”Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind og af hele din styrke” (Mark 12,30). Læg mærke til ordet hele. Der må ikke findes noget halvt, delt eller splittet i mit liv. Så klart og tydeligt taler min Gud, den Hellige. Han kræver et helhjertet liv ind for sit ansigt.

Her står jeg med mit liv, halvhjertet, delt, splittet, og ser, at det ikke holder over for den Hellige. Gud kan ikke se mig anderledes: Som du er, så fuld af synder.

Jeg må tie og give ham ret.

Hvor finder jeg da det hele hjerte? Ja, hvad ser jeg, når jeg ser ind i Guds hjerte?

Guds hele hjerte

I Guds hjerte bor en fylde af hellighed, retfærdighed, herlighed, barmhjertighed og kærlighed. I Jesus har Gud lagt hele sin fylde. ”For Gud besluttede at lade hele fylden bo i ham” (Kol 1,19, jf. svensk oversættelse).

Han elsker af hele sit hjerte, af hele sin sjæl, af hele sit sind og af hele sin styrke. Ja, ”aldrig har nogen elsket som han”. Denne Guds fulde kærlighed er først rettet mod Jesus, hans egen kære Søn. ”Det er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag!” (Matt 3,17).

I anden omgang siger Gud det samme til enhver, som lever i troen på Jesus.

Præcis som du, der er gift, ønsker hele din ægtefælles hjerte, det allerdybeste og inderligste fællesskab, sådan har Gud givet dig hele sit hjerte. Han vil intet hellere end at dele sit allerinderste med dig. At forklare for dig, ja råbe ind i dit halvhjertede liv, hvad der bor i hans hjerte, og hvad du betyder for ham, netop sådan som du er.

I Højsangen 4,7 giver Gud udtryk for det allerdybeste, der bor i hans hjerte, når han ser på dig, som tror på Jesus: ”Alt på dig er smukt, min kæreste, der er ingen fejl ved dig.”

Er det det, der fylder Guds hjerte? Er det sandt, at det er sådan, Gud ser mig?

Mit knuste hjerte

Når jeg har fået lov til at se og smage Guds kærlighed, begynder der at vokse en længsel frem i mig efter at elske ham af hele mit hjerte. Jeg vil af et oprigtigt hjerte omgås med ham ved at bruge mere tid på Guds ord og bønnen. Jeg har så stærkt et behov for det og længes også efter det.

Men når jeg spejler mig i det første bud, kan jeg tydeligt se: Jeg elsker ikke Gud af hele mit hjerte. Det mislykkes for mig, jeg falder og får det ikke til at lykkes. Nu står jeg her med mit halvhjertede liv igen. Og nu er det endnu værre end tidligere.

Jeg oplever, hvordan det hele fuldstændigt går i stykker og knuses, og jeg istemmer med Lina Sandell:

Min egen forbedring, min iver og tro,
min anger, min bøn, mine dyder;
se, dér var det, sjælen kun søgte sin ro,
dermed ville hjertet sig pryde.
Men aldrig den dyd kunne dække for alt,
og sten efter sten fra den bygning kun faldt.
Den blev ingen stige til Himlen.

Nej, Gud kan ikke elske mig og ville dele sit inderste med mig, når jeg bare volder ham besvær med mine synder og plager ham med min skyld (Es 43,24).

Jeg vender tilbage til sangen:

Kan end tvivl og vantro plage, vil et ”men” al trøst borttage, kan du ingen nåde tro?

Ja, hvordan skal jeg kunne tro, at jeg får nåde og trøst, når jeg ser på mit halvhjertede liv?

Kan Guds ord dig ikke glæde, ikke tvivlens skyer sprede, er du sjældent hjerteglad, vandrer ikke ret fremad, kan du ej ret tro på Ordet, mættes ej ved nådebordet, er du syndig, hård som sten?

Ja, det er så hårdt, dødt og koldt i mit hjerte, og jeg er så ligeglad. Guds ord når ikke længere ind til mig, som det gjorde før. Jeg kan høre og læse det og forblive uberørt.

Finder du hos dig ej frugter, ingen bedring, når han tugter (…) føler ej ret angers smerte?

Nej, vel kan jeg føle mig ramt af loven, men straks er lysten til at synde der igen, og jeg falder. Og med undskyldninger og undvigelser holdes angerens smerte borte. Det hele braser sammen og står tilbage som en ruin.

Hvordan skal jeg nogensinde få et helt hjerte?

Mit knuste hjerte – vil Gud have

Men under alt dette står Jesus og råber ind i mit tyngede hjerte: ”Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile” (Matt 11,28) og: ”Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort” (Joh 6,37).

Mod din frelser vend dit øje, han dig venter fra det høje.

Gud vil intet hellere, end at jeg skal komme til ham med mit halvhjertede og knuste liv. Han til og med venter mig fra det høje! Hvad vil da han, den Højeste, sige til mig, når han ser mit knuste hjerte?

Jeg bor i det høje og hellige og hos den, der er knust, (…) for at (…) oplive det knuste hjerte” (Es 57,15). ”Herren er nær ved dem, hvis hjerte er knust” (Sl 34,19).

Tænk, at han vil give mig liv, være nær og bo i mig, selvom han ser, hvad der findes i mit hjerte.

Han siger videre til mig, at han heler og er sendt til at læge dem, der har knuste hjerter (Sl 147,3; Es 61,1). Han siger til og med, at en sønderbrudt ånd og et sønderknust hjerte er et offer, som behager ham (Sl 51,19). Ja, det overgår min forstand. Men det er sandhed og virkelighed, og det gælder for mig lige nu!

Gud kan og vil gribe ind. I Ez 11,19, Jer 24,7 og 5 Mos 30,6 giver han rige løfter, som jeg må minde ham om, når jeg ser på mit halvhjertede og knuste liv. Der ser jeg, hvordan det ene og alene er Gud, der handler. ”Jeg giver …”, og ”jeg vil …”, siger han.

Alt er hans værk!!

Guds hele hjerte – er mit

Vejen fra mit eget halvhjertede liv til at regne Guds helhjertede liv som mit er gået gennem en sønderknuselse.

Sådan vil Gud, i sin store kærlighed, føre mig gennem den hårde proces, hvor alt halvhjertet og eget, som jeg så let bygger op, brydes ned. Og når jeg ser op, ser jeg ingen anden end Jesus alene.

I ham er jeg nu hvid og ren,
hvor sort jeg selv end er;
i ham jeg og er god og from,
altid fuldkommen her;
thi hvad han er, er også jeg,
og hvad han har, har jeg,
fuldkommen hellighed for dig,
din yndest på min vej.

Tak, Gud, at du besluttede at lade hele fylden bo i Jesus! Hvorfor er det så afgørende? Jo, jeg må regne det fuldkomne liv som mit gennem Jesus. Jeg må have et helt hjerte i Jesus. Paulus skriver: ”I er jo døde, og jeres liv er skjult med Kristus i Gud” (Kol 3,3).

Af hans fylde har vi alle modtaget, og det nåde over nåde” (Joh 1,16).

Gennem nåden i Guds hjerte er hans fuldkomne og helhjertede liv mit liv!

Sådan spejler sangen, hvordan det mange gange er i livet som kristen for mig. De sidste strofer i hvert vers samles her, som Guds helhjertede hilsen til mig – den sande virkelighed, jeg lever i ind for Guds ansigt hver eneste dag.

Jesus er din fred og ro.

Han i nåde til dig ser, hvordan end din tilstand er.

Jesu blod dog gør dig ren.

Det er virkelig fuldbragt”

Ømt han kalder dig ved navn, trygt du hviler i hans favn.

Vel er det svært at tro det ret,
men Ordet lyver ej,
om end fornuft og følelse
bestandigt råber nej.
Det står jo dog i Ordet så;
jeg stoler da derpå
og synger: Ære være Gud!
at han har gjort det så.

Og jeg vil sige amen til det!


Oversat af Henrik Gren Hansen


Artiklen er fra Nyt Livs blad nr. 3-2013. Hele bladet kan læses her.


Takket være et samarbejde med Lumi Radio Aalborg kan denne og andre artikler også høres i lydudgave, indtalt af Inge Lise Schmidt.
Evt. fejl i lydfilen kan meldes til lumi@lumiradio.dk eller tlf. 5192 4628 (husk at angive minuttal for fejlen).

Lyd

Åbn lyd i nyt vindue
Downloads

Downloads

Udgivet af

Rebecka Hector

Rebecka Hector, Kungsbacka ved Göteborg, lærer.

Rebecka Hector

Rebecka Hector, Kungsbacka ved Göteborg, lærer.