Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:

Guds fylde

Kol 2,6-10. Om de besnærende "tomme bedragere", der kommer med noget andet og mere. Om hvor vi finder Guds fylde.

De overbevisende vranglærere

Menigheden i Kolossæ var blevet forvirret i deres tro af nogle lærere, som bl.a. har talt om at få større del i Guds fylde og mere sejr over det syndige legeme.

Og de har – som vranglærere altid har gjort – på lovens vis anvist, hvordan menigheden skulle opnå det, nemlig ved at tilegne sig en højere visdom om, hvordan de skal leve i deres forhold til Gud.

For det første har de henvist til de forskrifter, som Gud gav Israel, om mad og drikke, om overholdelse af forskellige religiøse festtider, og om sabbatsoverholdelse – alt sammen forskrifter, som vi finder den dag i dag i Det Gamle Testamentes hellige bøger.

Men dertil har de så beskæftiget sig med ”højere, åndelige ting”. Paulus nævner for eksempel, at de gav sig af med engledyrkelse og syner, som de har haft, og som har været med til at løfte dem op på et højere plan, hvor de har oplevet en større fylde af Gud og en større afstand til det syndige legeme.

Alt dette har åbenbart virket besnærende på menigheden – ganske enkelt fordi den har følt sit eget åndelige liv fattigt og svagt.

Ja, så stærkt tag har disse ”tomme bedragere” haft i menigheden, at menighedens stifter – en mand, som hed Epafras – har følt sig så fuldstændigt alene og magtesløs over for dette nye, åndelige røre i menigheden, at han ikke har set anden udvej end at opsøge apostlen Paulus, som på det tidspunkt sad i fængsel på grund af evangeliet, han prædikede.

Og Paulus skriver så det brev, som vi nu har i Det Nye Testamente: Brevet til Kolossenserne.

Guds fylde på Golgata

Hvad gør Paulus så i det brev?

Ja, han gør det, som en evangeliets apostel og lærer altid vil gøre: Han peger på, at hele Guds fylde kun er i ét legeme, nemlig i Jesus. Og så skriver han: ”Og i denne fylde har I del, idet I er i Ham” (Kol 2,10, gl. oversættelse) – hvilket de har fået gennem dåben og den tro på Jesus, som skabtes gennem dåben.

Men han gør en ting mere: Han skriver til dem om, hvad evangeliet har at sige om denne fylde. Han siger nemlig, at Gud besluttede at lade hele guddomsfylden bo i Ham (Jesus) og ved Ham at forsone alt med sig, på jorden som i himlen, ved at stifte fred ved hans blod på korset (Kol 1,19).

Dermed peger han på det, som skete på Golgatas kors, hvor Jesus blev overgivet til ikke bare døden, men: gudsforladtheden.

Da det fandt sted, var hele Guds fylde til stede på Golgata. Alt hvad der var visdom hos Gud – alt hvad der var kraft hos Gud – alt hvad der var retfærdighed hos Gud – alt hvad der findes i Gud af vrede og nåde, af strenghed og barmhjertighed – der var intet hos Gud, som var fraværende, da Jesus blev overgivet til sin død og dom.

At have del i Guds fylde

Hvad skulle der da ske, siden hele guddomsfylden var til stede?

Vi skulle med denne død forsones med Gud. Han skulle med denne død stifte fred for os hos Gud. Derfor var hele Guds fylde til stede i den gerning.

Og – skriver Paulus – nu kan I ved hans død føres frem for Gud som hellige og uangribelige, hvis I forbliver i troen. Det er om hele denne fylde, han siger: ”I den har I del, idet I er i ham.”

Ikke i sig selv skal de søge denne fylde – hvor fristende det end kan være – det vil aldrig blive andet end et ”tomt bedrag” – men i Jesus skal de søge deres fylde. For der er den givet os fuldt ud – og tilmed som en fylde, der har fuldbragt en evig frelse for os.

Sandelig, hvad ønsker vi da mere?


Artiklen er fra Nyt Livs blad nr. 2-2016. Hele bladet kan læses her.

Udgivet af

Frank Jacobsen

Frank Jacobsen (1931-2013), var præst, bl.a. i Mariehøj.

Frank Jacobsen

Frank Jacobsen (1931-2013), var præst, bl.a. i Mariehøj.