Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:

Gud banker på - igen og igen

Om hvordan Guds ord og de gamle vækkelsessange minder os om evigheden og regnskabsdagen og kalder os til frihed ved forsoningen på korset.

Sange med hjertet XIX

Nogle sange bliver til stor hjælp. Måske sætter de ord og billeder på lige netop min situation. Måske rummer de en forkyndelse eller et vidnesbyrd, som lige netop jeg har brug for. Så synger man med – af hele hjertet! I denne serie beder vi forskellige mennesker fortælle om en sang, der betyder noget særligt for dem – til trøst og opmuntring for os alle.

Se, tiden er kort;
O, sov den ej, drøm den ej, leg den ej bort!
En regnskabsdag kommer til sidst for enhver;
Hvordan til Guds ord vil du stille dig her?
Jag ikke det spørgsmål letsindigt nu bort!
Se, tiden er kort!

Nu Herren er nær,
i Ordet med Ånden til stede han er;
han banker igen på din lukkede dør,
betænk dog, hvor tit
han har banket der før!
Besind dig, o synder, betænk, hvad det er,
at Herren er nær!

Du frihed kan få;
hvorfor vil som træl du i fangenskab gå,
hvorfor vil du gå under åget endnu;
thi genløst og frikøbt det er også du.
Hvorfor skal Guds nåde forbi dig dog gå?
Du frihed kan få!

– Lina Sandell 1864

Vækkelsessangene fra 1800-tallet

Der synges mange sange rundt omkring i den kristne menighed. Derfor er det ikke uden betydning, hvad vi lytter til. De sange, som gør særligt indtryk på en, er sange, som er skrevet i 1800-tallets vækkelser. Man vil vække til et sandt åndeligt liv i glæde over korset, blodet og nåden i Jesus.

Et andet aspekt, som er gennemgående fra vækkelsesperioden, er evighedsperspektivet. Flere af disse vækkelsessange binder tiden og evigheden sammen. Hele evigheden afgøres ud fra forholdet til Jesus her i tiden. Den dag, Jesus kommer igen, sættes et evigt skel mellem mennesker. Enten bliver det til frelse eller evig fortabelse. Derfor opleves disse sange så aktuelle og nærgående.

Et Guds barn vil her i tiden opleve at være fremmed, og jorden giver ej den ro, vi søger.

Vækkelsessangene er ikke præget af mismod og frygt. I stedet løfter sangene vore øjne bort fra denne verden og mod det sted, hvor der skal være evig fred og harmoni. Fremtidshåbet, Himlens herlighed, glæder et Guds barns hjerte. Tænk, hvad der venter enhver, som tror på Jesus!

Samtidig fornemmer man, at flere af disse sangforfattere vidste, hvad nåde er, fordi de havde smagt den. De var prøvet og kendte til modgang. Forfatteren til denne sang skriver bl.a.: ”Stjernerne stråler så tindrende klare, og mest i den bælgmørke nat.”

Ofte vender man tilbage til sange fra vækkelsestiden. Sangforfatterne fra den tid kan trøste en med en trøst, som de selv har modtaget: ”… som trøster os i al vor trængsel, så vi kan trøste alle dem, der er i trængsel, med den trøst, vi selv trøstes med af Gud” (2 Kor 1,4).

Derfor er det sange med hjertet!

Inden jeg vil se nærmere på ovenstående sang, kan vi tænke tilbage på, hvilke sange vi har sunget i den seneste tid? Hvilket fokus har de, og hvor peger de hen?

Se, tiden er kort”

Der er skrevet flere bøger om Lina Sandell.1 De forskellige forfattere lader os ikke være i tvivl om, at hun er opvokset med Guds ord, og det havde en fremtrædende plads i hjemmet og i samtale med vennerne. Det vidner denne og hendes øvrige sange om.

Lina mistede sin far meget tragisk. Ganske kort forinden han faldt over bord og druknede, møder de dette ”tiden er kort”. Ved en aftenandagt ud fra Esajas’ Bog kapitel 62 blev de mindet om, at tiden er kort, og hvor lidt livet i grunden betyder i sammenligning med Herrens løfte: “Hvor jeg er, der skal også I være.” Lina læste Salme 77, aftenen før hun mistede sin far:

”Jeg søger Herren på nødens dag … Din vej gik gennem havet, din sti gennem store vande, dine fodspor kendtes ikke” (v.3.20).

Hun blev for alvor standset for dette: Det gælder om at være rede i dag.

Vers 1: Det er evigheden, det gælder

I mødet med Ordet bliver man klar over, at menneskelivet er kort i forhold til evigheden. Det sammenlignes med en tåge (Jak 4,14). Man ser den en kort tid, så er den væk. Guds modstander Djævelen vil gøre alt for, at du skal glemme menneskelivets korthed, så regnskabsdagen opleves som noget langt ude i fremtiden – som noget fjernt og uvirkeligt. Lykkes det, får du et usundt forhold til evigheden. Den bliver ligegyldig for dig. Når Guds time er inde, og du skal forlade denne jord – hvad så?

En regnskabsdag kommer til sidst for enhver.

Hvordan vil det gå dig?

Der findes noget, som er endeløst og aldrig står til at ændre. Derfor minder Gud os om – igen og igen: “Det er menneskenes lod at dø en gang og derefter dømmes” (Hebr 9,27).

Hvorfor er det ikke lige meget, hvordan man bruger tiden og hvad man fylder sig med? Hvorfor er det ikke lige meget, hvilket forhold man har til synden? Hvorfor er det ikke lige meget, hvad man hører, og hvilken menighed man kommer i? Hvorfor er det ikke lige meget, hvilke sange der synges i den kristne menighed?

Fordi det er menneskets lod at dø en gang og derefter høre ét af to ord: Gå eller kom. Gå bort fra mig til den evige ild – eller: Kom og tag det rige i arv, som er bestemt for jer.

“Gå” eller “kom” står ikke til at ændre på dommens dag.

Jag ikke det spørgsmål letsindigt nu bort!
Se, tiden er kort!

Når Gud minder en om evigheden, så bliver man taknemmelig for, at der findes frelse. At der findes nåde og syndernes forladelse. Tænk, du behøver ikke at skulle høre ordene en dag: “Gå bort fra mig til den evige ild.” For Gud har sendt sin søn til verden for at frelse syndere. Man takker i hjertet for, at disse ord er sande: Alt er fuldbragt. Frygt ikke, for jeg har løskøbt dig, jeg kalder dig ved navn, du er min. Jeg giver dem evigt liv, og de skal aldrig i evighed gå fortabt, og ingen skal rive dem ud af min hånd.

Gud vil frelse. Han ønsker ikke, at en eneste af disse små skal gå fortabt (Mat 18,14). Gud banker igen og igen på din lukkede dør. Det gør han, når du læser dette!

Vers 2: Det er NU, det gælder

Nu Herren er nær.

Det er i dag og ikke i morgen, du skal besinde dig på, at Herren er nær. Det er i dag, der er frelse at få.

”I dag er nådens tid, i dag er Gud at vinde”, skriver H.A. Brorson i denne fantastiske salme. Han ønsker på samme måde som Lina Sandell at minde om, hvordan nuet og evigheden hænger sammen. I Hebræerbrevet kapitel 3 møder vi flere gange ordene ”i dag”.

”Om I dog i dag ville lytte til ham” (v.7). ”Forman hinanden hver dag, så længe der er noget, der hedder i dag” (v.13). ”Om I dog i dag ville lytte til ham” (v.15).

Guds ord er levende og virkende. Han kalder på dig, som læser dette. Han banker på din lukkede dør. Måske er det første gang, måske er det anden gang, måske er det sidste gang, han banker på din lukkede dør.

Ingen kender dagen i morgen. Det er ikke uden betydning, du hører Herrens røst. For: ”Ingen kan komme til Faderen uden ved mig” (Joh 14,6).

Når Gud minder os om evigheden, så bliver man taknemmelig for, at Jesus har sagt: “Bed, så skal der gives jer, bank på, så skal der lukkes op for jer” (Matt 7,7). Jesus lukker altid op. Du får lov til at gå ind til Jesus med dem af dine kære, som ikke kender Jesus og vandrer mod en evig fortabelse. Du får lov at bede om, at det, du har fået for intet, kan blive dem til del. Herre, vil du banke endnu engang på de hjerter, som ikke kender dig! “Må de høre ordene: Alt er rede – kom lad jer frelse.”

I sangen ”Herre, samle nu os alle” skriver Lina, med hjertevarme og et stort ønske for alle, i vers 3:

Lad os agte vel på tiden,
mens du søger os, vor Gud!
Snart går nådens dag, og siden
får vi ikke flere bud.
Gud, så hjælp os nu at høre,
hvad vor sjæl kan saliggøre.
Luk nu op vort hjertes øre,
og bønhør vor suk, o Gud!

V 3: Det er nåden alene

I det sidste vers møder vi et menneske, som er forløst fra trældom – forløst fra egen stræben om at få sin kristendom til at lykkes. De hårde krav og betingelser til sig selv for at hendes egen kristendom rigtigt skulle lykkes, blev Lina løst fra i mødet med Guds ord. Det kan du også blive!

Du frihed kan få; hvorfor vil som træl du i fangenskab gå?

Det budskab gælder også dig, der er en kristen. Hvor let glider ikke vore øjne bort fra det Guds lam, som bærer mine synder, hen på os selv og vores kristendom. Det er ikke længere Jesus alene.

Pludselig kan tjenesten i menigheden få en forsonende karakter. Jesus får mindre og min­dre betydning som frelser. Det enfoldige, enkle evangelium om Jesu død på korset for min skyld, er ikke nok længere. Man glider lige så stille bort fra Jesus (Hebr 2,1-2) og ind under trællekår.

Thi genløst og frikøbt, det er også du.

Hvad skete på Golgata? Jesus blev straffet og døde i stedet for dig. På Golgata gjorde Gud det, som ingen andre kunne. På Golgata skiller Gud synderen fra synden og lader offerlammet dø i stedet for. Her fuldbyrdes Guds vrede over synden på stedfortræderen – Jesus. ”Se, dér er Guds lam, som bærer verdens synd” (Joh 1,29).

Det kan være svært at forstå forsoningen, og hvad den betyder for en. Da er det godt at hente hjælp ved det forbillede, som vi finder i Det Gamle Testamente (3 Mos 16).

Når et offer på den store forsoningsdag skulle ske, var det i forsamlingens midte. På lang afstand kunne man se, hvor­dan ypperstepræsten lagde hænderne på en af gedebukkene og bekendte hele folkets synd. Den blev så sendt ud i ørkenen – bærende på Israels synd.

Den anden – syndofferbukken – blev slagtet, og blodet blev smurt på låget af pagtens ark, på sonedækket. Synden er sonet ved en stedfortræder.

Alle kunne få lov til at opleve dette; rig som fattig, ung som gammel, en forbryder såvel som en from mand.

Derfor må også du vende dig til Golgata. Det gælder også dig: “at når én er død for alle, er de alle døde” (2 Kor 5,15). Din synd var også med på Golgata.

Er dette ikke et herligt budskab? Jeg må spørge med Lina Sandell:

Hvorfor skal Guds nåde forbi dig dog gå?
Du frihed kan få!


Artiklen er fra Nyt Livs blad nr. 2-2018. Hele bladet kan læses her.


1. Lina Sandell af Anna Marie Riiber. Et øjeblik ad gangen af Astri Valen-Sendstad

Udgivet af

Thomas Beck

Thomas Beck, viceskoleleder, Esbjerg

Thomas Beck

Thomas Beck, viceskoleleder, Esbjerg