Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:

Gjort levende?

Ef 2,1-6. Om hvordan et åndeligt dødt menneske bliver gjort levende med Kristus.

Også jer har han gjort levende, jer der var døde i jeres overtrædelser og synder, som I før vandrede i, da I lod jer bestemme af denne verdens tidsalder og af ham, som hersker over luftens rige, den ånd, der stadig virker i ulydighedens børn. Til dem hørte også alle vi engang. I vort køds begær gjorde vi, hvad kødet og sindet ville, og vi var af natur vredens børn ligesom de andre. Men i sin rige barmhjertighed og på grund af den store kærlighed, han elskede os med, gjorde Gud os, der var døde i vore overtrædelser, levende med Kristus af nåde er I frelst og han oprejste os sammen med ham og satte os med ham i himlen, i Kristus Jesus.

(Ef 2,1-6).

Det er et uhyggeligt og mørkt billede, Paulus her maler af menneskenes naturlige tilstand. Døde kalder han dem. Døde i overtrædelser og synder.

Overtrædelser og synder skiller mennesker fra Gud. Det er den død, som Herren advarede Adam imod, da han sagde: ”Du må spise af alle træerne i haven. Men træet til kundskab om godt og ondt må du ikke spise af, for den dag du spiser af det, skal du dø” (1 Mos 2,16f.).

Men Adam var ulydig, og ved Adams ulydighed kom ikke bare den legemlige død ind i verden, men også den død, Paulus her taler om: den åndelige død. Og forbliver vi åndeligt døde, fører det til evig død.

Den åndeligt døde vandrer, dvs. lever, i sine overtrædelser og synder og lader sig lede af en anden magt end Gud, nemlig ”af ham, som hersker over luftens rige, den ånd, der stadig virker i ulydighedens børn”.

At det er sandt, kan vi let se. Vi behøver ikke at lære at blive vrede eller misundelige. Nej, det er naturligt for os at være egoistiske og følge vores egne lyster og indskydelser. Derfor siger Paulus, at vi var ”af natur vredens børn ligesom de andre”. Den åndeligt døde er under Guds vrede.

Luther siger: ”Menneskets åndelige evner er ikke uskadte, men derimod fordærvede, ja på grund af synden helt udslukkede i mennesket. Alt, hvad der er i vor vilje, er ondt, og alt, hvad der er i vor forstand, er vildfarelse. Derfor har mennesket i det, der har med Gud at gøre, intet andet end mørke, vildfarelser, ondskab og en fordærvet vilje og forstand.”

Det åndeligt døde menneske tror, at det selv kan forbedre sin tilstand. Men en mand, der er død og begravet, kan ikke gøre sig selv levende igen – det er umuligt. Lige så umuligt er det for det åndeligt døde menneske at give sig selv liv og frelse.

Hvordan kan den åndeligt døde da tro, at han selv kan vinde liv og salighed? Jo, det tror han, netop fordi han er død, for hans åndelige evner er, som Luther siger, helt udsluk-kede. Han kan ikke engang se sin egen stilling: at han er død. Det er nemlig ikke noget, vi kan fatte med vores fornuft, men Skriften afslører det for os – og det må vi tro.

Men os, der var døde, har Gud nu gjort levende. Han, der har skabt alt liv, er den eneste, som kan gøre den døde levende.

Han har gjort os levende med Kristus. Og det har han gjort på grund af sin store kærlighed, siger Paulus. Det var, fordi han elskede os, at han lod Kristus dø.

Vores synder og overtrædelser, som skilte os fra Gud, er udslettede, de er borte. Kristus blev givet hen i døden for vores overtrædelser og blev oprejst til retfærdighed for os. Gud har givet os del i Kristus, han har opvakt os med ham. Vi er levendegjort med Kristus og retfærdige i ham.

Du tænker måske: ”Mig har Gud da ikke levendegjort. Det hele er så tomt og dødt hos mig.” Men Paulus siger her, at Gud har gjort os levende med Kristus. Og der står også, hvornår det skete: Da han oprejste dig med ham. Da Jesus døde og opstod, da blev du gjort levende med ham.

Du siger måske: ”Nej, jeg føler det så dødt alt sammen. Gud har ikke gjort mig levende.” Men der står skrevet: Dig, der var død i dine overtrædelser, har Gud gjort levende sammen med Kristus.

Begynder du at forstå, at Gud regner med noget andet end det, du regner med? For når Gud siger, at du er gjort levende, så regner han med Kristus.

Men når du modsiger Gud, så er det, fordi du regner med dine følelser, dit eget hjerte. Når Gud taler evangeliet til os, så regner han kun med Kristus.

Når du i din nød må klynge dig til Kristus og ikke ved af andet til frelse end ham alene, så er det meningsløst at kalde sig død. Han har jo fjernet alle dine synder fra dig. De er sænket i havets dyb, de er naglet til korset.

Du skal ikke regne dig for død på grund af de synder, som du føler hos dig, når Jesus er din frelser. Sådan siger Gud. Du har fået det skriftligt af ham. Derfor må du søge til Guds Ord og dér høre, hvad han har lovet og tilsagt dig i sin egen søn, Jesus Kristus.

Ja, ”han oprejste os sammen med ham og satte os med ham i himlen, i Kristus Jesus”. Hvad Gud har sagt og gjort, det må du tro.

For af den nåde er I frelst ved tro. Og det skyldes ikke jer selv, gaven er Guds” (Ef 2,8).


Artiklen er fra Nyt Livs blad nr. 1-2013. Hele bladet kan læses her.

Lyt

Åbn lyd i nyt vindue
Downloads

Downloads

Udgivet af

Brian Bjørn Nielsen

Brian Bjørn Nielsen, Aarhus, teologistuderende.

Brian Bjørn Nielsen

Brian Bjørn Nielsen, Aarhus, teologistuderende.