Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:

Fra kaffebordet i juniorklubben

Ugens vidnesbyrd, uge 46 2019. Åb 22,17.

Og Ånden og bruden siger: “Kom!” Og den, der hører, skal sige: “Kom!” Den, der tørster, skal komme, og den, der vil, skal få livets vand for intet (Åb 22,17).

Her hvor vi bor, har vi stadig en juniorklub. Den er ikke stor, men det kan man ikke høre, hvis man står udenfor og lytter. Der er stadig liv i de unge mennesker!

Der er mest ro, når saft og boller skal fortæres.

Det var netop i en sådan situation, hvor jeg fik det bedste vidnesbyrd, jeg længe har hørt.

Jeg var blevet spurgt om at holde en bibeltime om Bibelens opbygning. Hele vejen igennem de 66 bøger, som Bibelen nu indeholder, og til sidst også Åbenbaringsbogen.

Denne sidste bog var blevet samtaleemne dér under saften og kagen.

En af pigerne – på ca. 12 år – begynder så at tale med stor munterhed om, at hun har planlagt alt, hvad der skal ske i hendes liv. Hun skal giftes, og hun ved også, hvad hendes mand skal hedde! De skal have tre børn, bo i Norge osv. Det var en længere historie!

Da hun er færdig, sidder hun lidt tid og kigger ud i luften. Hun bliver helt stille og siger så: Men jeg ved ikke, om det kommer til at gå sådan, for jeg tror, at Jesus kommer inden …

De sidste vers i Bibelen:
Han, der vidner om dette, siger: “Ja, jeg kommer snart.” Amen, kom, Herre Jesus!
Herren Jesu nåde være med jer alle! (Åb 22,20-21).

Udgivet af

Torben Bitsch

Torben Bitsch, pedel, Videbæk. 51 år, gift med Bente og har 3 børn.

Torben Bitsch

Torben Bitsch, pedel, Videbæk. 51 år, gift med Bente og har 3 børn.