Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:

Forsvar for troen

Om bogen "Forsvar for troen" og om, hvor tæt en sammenhæng der er mellem trosforsvaret og den apologetiske forfatters åndelige ståsted.

Vejledning på bogmarkedet

Det er ikke alt på det kristne bogmarked, som er godt og opbyggeligt for troen. I denne artikelserie vil vi give hjælp til at sortere de bøger fra, som måske er populære, men som reelt er nedbrydende for en evangelisk tro og tjeneste.

Alister McGrath har skrevet bogen Forsvar for troen – en indføring i apologetik. Apologetik betyder trosforsvar, og ifølge bogens forfatter handler apologetik dels om at forsvare kristendommen, typisk ved at svare på spørgsmål og indvendinger fra ikke-troende, og dels om at kommunikere kristendommens budskab til ikke-troende1.

Bogen er udformet som en introduktion til, hvad apologetik går ud på, med fokus på at sætte læseren i stand til selv at bedrive apologetik2. Et gennemgående træk ved McGraths tilgang til apologetik er, at der er mange forskellige veje, der kan lede hen til at få en samtale med mennesker om tro3. McGrath gennemgår flere af disse forskellige veje eller tilgange for apologetikken, for eksempel universets oprindelse4 og menneskers moralske overbevisninger5.

Jeg synes generelt, at McGrath får skrevet flere gode ting om apologetik. Et af de steder i bogen, som jeg personligt er mest glad for, er kapitlet ”Kristendommens rationalitet”6. Her peger McGrath på, hvordan alle mennesker, både kristne og ateister, dybest set regner med, at visse ting er sande, selvom disse overbevisninger ikke kan bevises i ordets strengeste forstand7. Det betyder dog ikke, at man ikke kan argumentere fornuftsmæssigt for kristendommen; der kan argumenteres solidt både historisk og intellektuelt for kristendommen, og kristendommen passer bedre med vores observationer af virkeligheden end dens alternativer8.

En anden pointe, som jeg var glad for at møde i McGraths bog, er, at han i sin indledende beskrivelse af apologetik peger på, at der er forskel på apologetik og evangelisation. Apologetikken kan ikke i sig selv omvende et menneske. Det kan kun evangeliet. Apologetikkens opgave er derfor at berede vejen for evangeliet9.

Imidlertid blev jeg efterhånden, som jeg kom igennem bogen, mere og mere usikker på, hvad McGrath egentlig forstår ved evangeliet. Eller med andre ord: Hvad er kristendommens budskab ifølge McGrath?

McGrath skriver flere steder om, hvordan vi må vise, at kristendommens budskab er spændende10, har kraft til at forvandle menneskers liv11, skaber mening12 eller opfylder menneskers længsler13. Han skriver derimod kun ganske få steder om, at kristendommens budskab er frelse ved syndernes forladelse14. Dét sted, hvor han skriver mest om tilgivelsen af synd, omtaler han det som et aspekt af evangeliet blandt flere15. Han skriver i den forbindelse: ”Mennesker har forskellige behov og bekymringer. Ét aspekt af evangeliet vil måske gribe ind i én gruppe af behov, mens et andet vil matche andre16.”

Et andet punkt, som må fremhæves, er, at McGrath skriver meget lidt om synden, og når han gør, er det med nogle svage formuleringer, som at menneskenaturen er ”såret og skadet af synden”17. I sammenhæng hermed bliver der stort set ikke talt om nødvendigheden af omvendelse – at mennesker må erkende, at de er fortabte syndere, og bekende synden for Jesus for at blive frelst. Tværtimod. Bogen giver flere steder det indtryk, at man godt kan føre mennesker til tro, uden at de kaldes til omvendelse18. For eksempel får man det indtryk, at vi kan gå direkte fra at tale med et ikke-troende menneske om dets længsler efter mening, fællesskab eller et evigt liv, til at forkynde for dette menneske, at Gud er opfyldelsen på disse længsler. Vel at mærke uden samtidig at tale om omvendelse19.

Samlet set får man i bogen det indtryk, at det væsentlige ved kristendommens budskab er dets evne til at forvandle mennesker og skabe mening for dem. Synden er ikke det altafgørende problem, og tilgivelse for synd er bare ét aspekt ved kristendommens budskab, et aspekt som passer på nogle personers behov, men ikke alles. Derfor kan vi godt forkynde for eksempel evighedshåbet for mennesker, uden samtidig at kalde til omvendelse.

Hvad har Bibelen at sige om, hvilket budskab vi er kaldet til at forkynde for mennesker?

I Lukasevangeliet 24,47 siger Jesus i helt kort form, hvad det er for et budskab, som han sender disciplene ud med: I Jesu navn skal de prædike omvendelse til syndernes forladelse.

Omvendelse til syndernes forladelse i Jesu navn. Dette er det budskab, som alle mennesker uden undtagelse dybest set har brug for at høre; lovens ord, som vækker syndserkendelse (Rom 3,20) og evangeliets ord om, at Jesu blod renser for al synd (1 Joh 1,7). At det er dette budskab, som vi altid i sidste ende må lede mennesker til, og at det er nødvendigt, at de hører dét budskab for at blive frelst, fremgår ikke af McGraths bog. Tværtimod.

Nu kan man jo spørge, om dette overhovedet har betydning for, hvordan man skal se på bogen? Der er jo tale om en bog om apologetik, trosforsvar, og ikke en bog om troslære. Og jeg har jo selv tidligere i denne anmeldelse skrevet, at McGrath skriver meget godt om apologetik. Kan man så ikke bare læse bogen for at lære noget godt om apologetik?

Muligvis. Men en sådan tilgang rummer en stor fare. Som McGrath også er inde på, er apologetikkens opgave nemlig at forsvare og lede hen til et budskab, hvilket indebærer, at apologetik er uløseligt knyttet til et budskab. De to ting, apologetikken og budskabet, kan ikke skilles ad. Sådan er det også i McGraths bog. Her fylder hans opfattelse af kristendommens budskab en hel del i hans fremstilling af apologetikken; hans opfattelse af kristendommen er vævet sammen med hans fremstilling af apologetikken. Den, som ønsker at læse bogen for at tage ved lære af dens apologetiske pointer, står dermed uundgåeligt i fare for at blive påvirket af McGraths opfattelse af det kristne budskab, hvilket kan indebære, at læseren ender med at lede mennesker til et budskab, som ikke er sandt. Så bliver mennesker ledt vild og tænker måske, at de er frelste uden at være det. Og ikke nok med det; læseren risikerer selv at blive ledt vild af den apologetik, som han ville frelse andre ved!

Denne fare er så gennemgående og udpræget i bogen, at det efter min vurdering ikke kan anbefales at læse bogen, heller ikke bare for at lære noget om apologetik. Hvis du alligevel vælger at læse bogen, så vil jeg meget opfordre dig til samtidig at læse Romerbrevets kapitel 1-3. Det er dette budskab, som apologetikken må lede mennesker til, for kun ved at høre og tage imod dét, kan vi blive frelst.

Yderligere overvejelser

I afsnittet ovenfor har jeg forsøgt at forholde mig ret snævert til, hvad der fremgår direkte af bogens indhold. I dette afsnit vil jeg gerne nævne nogle forhold, som godt nok fremgår mere indirekte af bogen, men som for mig at se er vigtige at have med for at give et bredere perspektiv på den.

Romersk-katolsk lære

På et tidspunkt i læsningen af bogen bemærkede jeg tilfældigvis, at McGrath i en note henviser til og anbefaler bogen Handbook of Catholic Apologetics: Reasoned Answers to Questions of Faith20. Denne bog er udgivet af et forlag, som hedder ”Ignatius Press”. Forlaget har en klar romersk-katolsk profil21, og bogen har ifølge forlagets beskrivelse et distinkt romersk-katolsk indhold22. Forfatterne til bogen er katolikker og den ene af dem, Peter Kreeft, anbefaler McGrath til videre læsning23.

McGrath henviser i øvrigt til flere andre forfattere, som er katolikker, eller som har holdninger, der ligger tæt op ad den romersk-katolske lære, f.eks. G.K. Chesteron, Hans Urs von Balthasar, Simone Weil og navnlig C.S. Lewis.

McGrath henviser også til gode forfattere som f.eks. Jonathan Edwards, og så vidt jeg er orienteret, er det ikke sådan, at McGrath har et særligt forhold til den romersk-katolske kirke. Men for mig at se er det påfaldende, at han helt uforbeholdent kan henvise til så mange forfattere, der er præget af romersk-katolsk lære24.

Evolutionsteorien

Forholdet mellem evolutionsteorien og Bibelen er et emne, som ofte er genstand for debat mellem kristne og ikke-kristne, og hvor man ofte som kristen kan opleve sig angrebet. Forholdet til evolutionsteorien er således et oplagt emne at behandle i en bog om trosforsvar. Derfor overraskede det mig, at McGrath ikke rigtig forholdt sig til evolutionsteorien i sin bog. På et tidspunkt i læsningen studsede jeg imidlertid over nogle formuleringer i dette afsnit, hvor McGrath skriver om fintuning:

Termen ‘fintuning’ bruges ofte om den videnskabelige erkendelse af, at værdierne i visse fundamentale kosmologiske konstanter og arten af visse forhold ved universets begyndelse ser ud til at have spillet en afgørende rolle for fremkomsten af en bestemt type univers, inden for hvilket intelligent liv kan udvikles. Mange nyere videnskabelige undersøgelser har fremhævet betydningen af visse fundamentale kosmologiske konstanter, hvis værdier – om ændret ganske let – ville have signifikante implikationer for fremkomsten af menneskeligt liv25.”

Det er vigtigt at have med, at afsnittet ikke handler om evolutionsteorien men om fintuning, hvilket ikke som sådan har noget med evolution at gøre, og at McGrath sådan set har nogle rigtig gode pointer omkring fintuning. Men jeg studsede over de formuleringer, som jeg har kursiveret i citatet. Jeg fik derfor lyst til at se lidt nærmere på, hvordan McGrath egentlig ser på evolutionsteorien.

Det viste sig, at man ikke skal bruge lang tid på at søge på internettet, før det bliver klart, at McGrath er evolutionist og ikke ser noget problem i samtidig at være kristen26 27.

Forholdet til Guds Ord

Jeg har tidligere været inde på, at trosforsvar ifølge McGrath handler om at forsvare og lede hen til kristendommens budskab. Dette budskab finder vi i Bibelen. Derfor er den for mig at se allervigtigste opgave for apologetikken at forsvare og lede hen til Bibelen. En væsentlig barriere for at tage imod Bibelens budskab er for mange mennesker i dag, at de ikke anser den for troværdig. Derfor må apologetikkens fornemmeste opgave for mig at se være at behandle spørgsmålet om Bibelens troværdighed. Dette spørgsmål er imidlertid totalt fraværende i Forsvar for troen – En indføring i apologetik, hvilket er en stor mangel ved bogen.

Jeg har valgt at nævne den manglende omtale af spørgsmålet om Bibelens troværdighed her til sidst, fordi denne tavshed peger hen på en sammenhæng mellem de øvrige punkter, som jeg har været inde på i både dette afsnit og det forrige. Denne sammenhæng er forholdet til Guds Ord. Jeg ved ikke, hvordan McGrath ser på Bibelen, og dette er ikke skrevet for at dømme McGrath som frafalden eller lignende. Men jeg ved, at hvis vi lever på afstand af Guds Ord, så medfører det en åbenhed for vranglæren og denne verdens tanker og meninger, samt et svækket og uklart budskab. Derfor vil jeg slutte af med denne opfordring fra Paulus:

Men du, bliv ved det, du har lært og er blevet overbevist om! Du kender dem, du har lært det af, og fra barnsben kender du De hellige Skrifter, der kan give dig visdom til frelse ved troen på Kristus Jesus. Ethvert skrift er indblæst af Gud og nyttigt til undervisning, til belæring, til vejledning og til opdragelse i retfærdighed, så at det menneske, som hører Gud til, kan blive fuldvoksent, udrustet til al god gerning” (2 Tim 3,13-17).


Artiklen er fra Nyt Livs blad nr. 3-2017. Hele bladet kan læses her.


1 Side 9 og side 12-17

2 Side 9-10 og 30

3 Se f.eks. side 88-91

4 Side 91-93

5 Side 99-105

6 Side 64-87

7 Side 69

8 Side 65

9 Side 17-19 og 37

10 Se f.eks. side 15 og 16

11 Se f.eks. side 16, 41, 86, 124, 137, 152

12 Se f.eks. side 89, 117, 138, 140, 149

13 Se f.eks. side 38, 149

14 Jeg har bemærket to steder, hvor han nævner Guds tilgivelse, nemlig side 39 og 42-43

15 De andre aspekter, han nævner, er sejr over synd og død, helbredelse og Guds kærlighed, se side 42

16 Side 41

17 Side 38, se også side 167

18 Udover de steder, som er nævnt i note 20, kan nævnes side 40-48

19 Side 105-109 og 113-117

20 Note 147 på side 155

23 Side 177

24 Om problemerne ved den romersk-katolske lære: Se bl.a. Nyt Livs blad nr. 2-2017, s. 39-41, og Nyt Livs blad nr. 2-2014, s. 55-60.

25 Side 93, mine kursiveringer

26 Se f.eks. 6 minutter og 54 sekunder inde i denne korte video: https://youtu.be/DBRKY8Qx9YQ

27 Om uforeneligheden mellem Bibelens skabelsesberetning og evolutionsteorien, se bl.a. Mikkel Vigilius’ bog ”Udvikling eller skabelse”, udgivet af Luthersk Missions Bibelskoles Elevforening i 2013, side 51-52. Se også artiklen “Historiciteten af Første Mosebog 1-11“ af Andreas Årikstad i den nye udgivelse “Guds ord – fundamentet for evangelisk luthersk tro“, der omtales på s. 10 i dette blad, samt artiklerne ”Kampen om Bibelens skabelsesberetning“ og ”The language of God – en kritisk vurdering”, som begge er skrevet af Mikkel Vigilius og kan findes på Nyt Livs hjemmeside.

Udgivet af

Jesper Aagaard

Jesper Aagaard, København, fuldmægtig i Justitsministeriet.

Jesper Aagaard

Jesper Aagaard, København, fuldmægtig i Justitsministeriet.