Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:

Forløsningens "dog"

Ugens vidnesbyrd, uge 12 2018. Job 19,25-27.

Dog ved jeg, at min løser lever, til sidst skal han stå frem på jorden. Når min hud er skrællet af, når mit kød er tæret bort, skal jeg skue Gud; ham skal jeg skue, ham og ingen anden skal mine øjne se. Mit indre fortæres af længsel” (Job 19,25-27).

Der findes altid et ”dog” i den forløstes liv. Det gjorde der i Jobs liv, og det gør der i dit. ”Dog” ved jeg, at min løser lever. Dette ”dog” er dit forløsnings-ord. Det er et ord, som skelner mellem det, du føler og ser i denne verden i kødet, og så den himmelske virkelighed – det, som du ser og ejer i Ordet.

Job var et menneske under så hårde ydre og indre prøvelser, at vi knapt kan sætte os ind i det. Alt af værdi i denne verden var blevet taget fra ham. Hustru, børn, ejendom, helbred, livsglæde og sine venners respekt og forståelse – alt var ham nægtet. Kun havde Satan fået forbud mod at tage hans liv. Alligevel møder vi her i kapitel 19 et ”dog” i Jobs liv: ”Dog ved jeg!”

Jamen Job, kan vi spørge: Hvad ved du? Hvad har du derinde ind bag al mørket og elendigheden, som du ved – fortæl os det? ”Dog ved jeg, at min Løser lever, til sidst skal han stå frem på jorden.”

Job har altså en Løser, som lever? Job ser noget langt fremme, langt ud over hans nuværende elendighed, pine og afmagt – Job ser i tro. Han ser sin Løser, Jesus. Og han kender glæden i dette ”syn.” Hans indre fortæres af længsel.

Ser du: Hvor mørkt, tungt og elendigt dit liv end ser ud i dag, så er der et ”dog” i dit liv. Hvor uværdig, kold og håbløs du end føler dig i kampen mod synden og dit onde hjerte, så har Gud plantet et stort og stærkt ”dog” i dit liv. Og det kan godt være, at du som Job sidder midt i nøden uden håb og udvej, at du oplever dine venner og nærmeste svigte dig, ja, måske fordømme dig – men: Dog ved du, at din Løser lever. Og til sidst skal han stå frem på jorden.

Job så Jesus længere fremme, og dog nær. Det eneste mellem ham og hans Løser, Jesus – det var tiden. Job kunne profetere om Jesus, at han lever og skal stå frem på jorden. Og Job fik ret. Jesus stod frem på jorden. Da Jobs hud var skrællet af og hans kød tæret bort i graven, da skulle han selv skue Gud i Jesus. Job profeterer ikke bare her om Jesu komme til jord, han profeterer også her for os om opstandelsen fra de døde.

Du, som tror på Jesus, men som ikke synes, at livet svarer til, hvad du havde forventet; måske er alt mislykket og uopretteligt i dine øjne? Du har sagt det til Jesus ofte, men ser stadig kun håbløshed og nød.

Til dig siger Job: ”Hør! Der findes et ”dog” i dit liv – for det gjorde der i mit. Dog, jeg ved, min Løser lever. Jesus lever og jeg skal snart skue ham. Han stod frem på jorden for mig og hele verdens synd, og I ham er jeg fri og frelst. Dette ved jeg, og mit indre fortæres af længsel efter Jesus, min Gud, som jeg snart skal møde i opstandelsen.”

Amen.

Udgivet af

Ruben Skov Jensen

Ruben Skov Jensen, Ringkøbing, tavlemontør/elektriker.

Ruben Skov Jensen

Ruben Skov Jensen, Ringkøbing, tavlemontør/elektriker.