Den tid, vi lever i lige nu, kan give anledning til, at man bliver bange. Bange for livet, bange for, hvad der skal ske.
Vi har forskellige måder at takle situationen på, vi reagerer meget forskelligt på restriktioner osv.
”Hvad bliver det næste?” tænker man, og følelserne kan sidde noget yderligt.
Vi har selv været meget optaget af disse ting i vores lille familie. Vores unge har været hjemme på skift i isolation, fordi de har været sammen med nogle, der var smittet med denne virus.
Alle disse tanker og bekymringer tager meget nemt vores fokus fra det, som er vigtigst.
I Romerbrevet 4,17-25 læser vi om Abrahams tro:
Abraham er fader til os alle, sådan som der står skrevet: ”Jeg gør dig til fader til mange folkeslag,” fader over for Gud, som han troede på, Gud, som gør de døde levende og kalder på det, der ikke er til, så det bliver til. Med håb imod håb troede han, at han skulle blive fader til en mængde folkeslag, som det var sagt ham: ”Så mange skal dine efterkommere blive.” Og uden at blive svag i troen så han, at hans krop allerede var uden livskraft – han var næsten hundrede år gammel – og at Saras moderliv var dødt; og han tvivlede ikke i vantro på Guds løfte, han blev tværtimod styrket i troen og gav Gud æren og var fuldt overbevist om, at det, som Gud har lovet, har han også magt til at gøre. Og derfor blev det regnet ham til retfærdighed.
Men ikke for hans skyld alene står der skrevet, at det blev tilregnet ham; det gælder også os, som det skal tilregnes, os, som tror på Gud, der oprejste Jesus, vor Herre, fra de døde, ham, som blev givet hen for vore overtrædelser og blev oprejst til retfærdighed for os.
Det er vigtigt, at vi har vores fokus det rette sted.
Vores trosfader troede på Gud, som gør de døde levende og kalder på det, der ikke er til, så det bliver til.
Med håb imod håb. Når du har et håb – når du havde regnet med, at noget skulle være sådan og sådan, og virkeligheden pludselig viser sig at være en anden – så lægger han et nyt håb ind i dit sind.
Uden at blive svag i troen, så han, at alt i hans liv pegede modsat af, hvad Gud havde sagt, og alligevel tvivlede han ikke i vantro på Guds løfter.
Nej, han blev derimod styrket i troen, og det bedste her, synes jeg: Han gav Gud æren!
Når vi giver Gud æren, er det i vished om, at det er Gud, der har al magt.
Så bliver retfærdigheden tilregnet os! Og denne retfærdighed – den er din, om du tror på Gud Fader, som oprejste vor Herre Jesus Kristus, som døde for dine overtrædelser. Jesus er den retfærdighed, som bliver tilregnet dig.
Hvis denne virkelighed ikke kan bringe os på knæ, så ved jeg ikke, hvad der kan.
Må vi bede for hinanden, at vi må få det rette fokus og ved tro på Herren Jesus gå ind til den himmelske herlighed.
Udgivet af
Torben Bitsch
Torben Bitsch, pedel, Videbæk. 51 år, gift med Bente og har 3 børn.