Men denne skat har vi i lerkar, for at den overvældende kraft skal være Guds og ikke vores (2 Kor 4,7).
Tegn og undere fremholdes stadig som bevis på, at noget er fra Gud, men der er ikke dækning for sådan en slutning. På frugten skal træet kendes; men tegn, undere, helbredelser, stor tilslutning osv. kalder Skriften ikke frugt.
Der hvor evangeliet slår rod, skaber det et nyt liv, en ny vandring i tro og gudsfrygt, i Jesu fodspor. Ved sin Ånd sætter Gud sit segl og præg på sine børn, sådan at de troendes liv og vandring kommer til at børe Guds stempel. Hvad kendetegnes dette af? Synlig og ydre fremgang, sundhed, penge, popularitet, magt og indflydelse? Nej, det kendetegnes af en ligedannelse med Guds egen søn, som er Guds billede. Jesu eget sind kommer til udtryk i den troendes liv: “kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, trofasthed, mildhed og selvbeherskelse” (Gal 5,22). Og som Jesus blev til liv og frelse for andre, sådan er Åndens frugt også til velsignelse og liv for andre.
Hvordan blev Jesus til liv for os?
Ved at han ikke levede for sig selv, men i kærlighed gav sig selv hen i døden for os. I det ydre led han nederlag. I det ydre gik han under i vanære, afmagt, lidelse og død. Men fra Jesu lidelse og død springer livet ud til os.
Det er noget tilsvarende med de troende. Vi bærer evangeliet som en skat i “lerkar”, dvs. vores ydre, legemlige liv i denne verden. Vi bliver ikke til velsignelse i den grad, vi magter at fremme vores eget liv og navn i denne verden og opnår sundhed, penge, ære, magt osv. Tværtimod bliver vi til velsignelse, når vi ikke fremmer os selv, men for Jesu skyld sætter vores liv ind i tjenende kærlighed for andre.
Netop når vi da møder vanære, modgang og lidelse for Jesu skyld, bliver vi til liv og frelse for andre. Og i dette kommer Jesu eget kærlige sindelag og billede til syne, som en skat skinner ud fra et sprukkent lerkar.
“Altid bærer vi den død, Jesus led, med i legemet, for at også Jesu liv kan komme til syne i vort legeme. Altid overgives vi midt i livet til døden for Jesu skyld, for at også Jesu liv kan komme til syne i vores dødelige krop. Derfor virker døden i os, men livet i jer” (2 Kor 4,10-12).
Uden at kornet lægges i jorden og dør, bliver der bare det ene korn. Det bærer ingen frugt. Sådan var det med Jesus, og sådan er det med den troende. Der er ingen frugt, hvor mennesker søger at fremme deres liv her i verden, men kun der, hvor de for Jesu skyld mister deres liv i denne verden.
Oversættelse: Henrik Gren Hansen
Udgivet af
Per Bergene Holm
Per Bergene Holm, rektor og timelærer ved Bibeleskolen på Fossnes, Norge.