Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:

En lovprisning af den treenige Gud

Om en salme fra det 2. århundrede, som ærer og tilbeder den treenige Gud.

Sange med hjertet VIII

Nogle sange bliver til stor hjælp. Måske sætter de ord og billeder på lige netop min situation. Måske rummer de en forkyndelse eller et vidnesbyrd, som lige netop jeg har brug for. Så synger man med – af hele hjertet! I denne serie beder vi forskellige mennesker fortælle om en sang, der betyder noget særligt for dem – til trøst og opmuntring for os alle.

1. Aleneste Gud i Himmerig
ske lov og pris for sin nåde,
som han har os skænket faderlig
at fri os af syndens våde!
På jorden er kommen stor fryd og fred,
vi mennesker må vel glædes ved
Guds yndest og gode vilje.

2. Vi love, vi prise og takke dig,
al æren skal dig tilhøre,
o Herre, Gud Fader i Himmerig,
for kærlighed, du os mon gøre!
Du alle ting har i vold og magt,
det alt må frem, som er din agt,
thi frygte vi ingen fare.

3. O Jesus Krist, Guds Søn, Guds Lam,
som vil os Himmerig give,
du tog vor skyld og bar vor skam,
vor sjæl at holde i live;
for os du døde og opstod,
du købte os med dit dyre blod,
vor salighed est du alene.

4. O Helligånd, vor trøstermand,
som os vil sandheden lære,
hjælp os at blive i nådens stand
og leve vor Fader til ære!
Beskærm os fra Djævelens falske list,
og hjælp os at tro på Jesus Krist
og blive salige, amen!

Græsk 2. årh. Hilarius af Poitiers o. 350.
Nicolaus Decius (str. 1-3) 1522.
Joachim Slüter (str. 4) 1525.
Arvid Pedersen 1529.
C.J. Brandt 1888.

Salmens baggrund

Til vores bryllupsfest i 2012 sang nogle af vore venner Aleneste Gud i Himmerig. Siden dengang har salmen haft en særlig plads hos mig, og jeg vender tit tilbage til den. Her er tale om en lovsang, hvor treenigheden æres og tilbedes, sådan som vor kristne bekendelse lærer i overensstemmelse med Bibelen.

Kort fortalt har salmen sin oprindelse i det 2. århundrede, hvor den blev skrevet på græsk. Siden er den undergået en bearbejdning, som jeg desværre ikke kender det fulde omfang af. Salmen omtales her på baggrund af dens nuværende form, sådan som den blandt andet findes i Den Danske Salmebog (nr. 435).

Salmen har en meget pædagogisk struktur, som i høj grad hænger sammen med dens læremæssige klarhed.

Vers 1: Guds nåde

Det første vers understreger og betoner, at det er ”Gud i Himmerig” – og ”aleneste” (kun) ham, der skal have ”lov og pris for sin nåde”.

Denne nåde har han givet os for at sætte os fri fra ”syndens våde”; altså den ulykke eller skade, som synden har påført os. Guds nåde har medført, at der er ”kommen stor fryd og fred” på jorden, sådan som englene forkyndte julenat.

Dette bør vi glæde os over, for ”Guds yndest og gode vilje” (at han sendte sin søn til jorden) er vort eneste håb med tanke på den forestående evighed, som netop varer evigt, dvs. er uden ophør.

Vers 2: Gud Fader

I salmens andet vers lovprises personen Gud Fader. Her siges det, at ”al æren skal dig tilhøre”.

Det andet vers fortæller også, at vi giver Gud ære som et svar på den ”kærlighed, du os mon gøre!” – altså Guds kærlighed til os.

Verset afsluttes med budskabet om, at fordi ”det alt må frem, som er din agt”, så ”frygte vi ingen fare”.

Guds almagt og kærlighed omtales her som grund til frimodighed og frygtløshed. Han holder sine løfter, sådan som vi kan se i sammenhængen mellem f.eks. Es 7,14, Matt 1,23 og Rom 8,31ff.

Vers 3: Gud Søn

Det tredje vers har Guds søn, Jesus Kristus, som omdrejningspunkt. Her omtales Kristus som (offer)lammet i overensstemmelse med løfterne i den gamle pagt.

Den straf, som skulle have ramt os mennesker, ramte Jesus, sådan som Gud siger det i 1 Joh 2,2. Han ”tog vor skyld og bar vor skam”.

Dette blev synligt i og med Jesu dåb, hvor Gud selv bekendte menneskehedens samlede synderegister som sit eget. Jesu ord på korset (”Det er fuldbragt”) er kendte og hyppigt citerede, men som salmen her forkynder, skete også Jesu opstandelse for os, sådan som der står om i 1 Kor 15,21-22. Her fremgår det, at vor opstandelse fra de døde kom ”ved et menneske”.

Vores frelse knytter sig kun til Jesus (ApG 4,12) – derfor synger vi ”vor salighed est du alene”.

Vers 4: Gud Helligånd

I salmens fjerde og sidste vers er lovsangen henvendt til personen Gud Helligånd, ”som tilbedes og æres tillige med Faderen og Sønnen” (Den nikæno-konstantinopolitanske trosbekendelse).

Salmens formulering ”som os vil sandheden lære” beskriver Helligåndens tjeneste, som vi kan læse om i blandt andet Joh 16,13-15 og Martin Luthers forklaring til den tredje trosartikel (Luthers Lille Katekismus). Her er der tale om Guds ord til os, som Helligånden drev mennesker til at skrive (2 Pet 1,21).

Bønnen til ”vor trøstermand” handler om hjælp til ”at blive i nådens stand” – altså at blive bevaret som Guds børn, og derved ”leve vor Fader til ære”, jf. Joh 15,4-6.

Ligesom de første mennesker mødte slangen i Paradiset, møder vi også ”Djævelens falske list” i dag. Salmens forfatter har her formuleret en bøn om, at Helligånden må bevare os fra denne list og hjælpe ”os at tro på Jesus Krist”.

Kun ved denne tro kan vi ”blive salige”, det vil sige: leve med Gud her på jorden og siden på den ny jord (Åb 21,1; 2 Pet 3,13).

Grunden til lovsang

Salmens budskab er, at Gud gjorde alt, for at vi intet skal gøre. Dette budskab handler om retfærdiggørelsen, hvor vi ikke kan bidrage med noget, sådan som Rom 11,6 også lærer os: ”Er det ved nåde, er det ikke længere af gerninger; ellers ville nåden jo ikke længere være nåde.”

Guds store godhed resulterer naturligt i taknemlig lovsang hos hans børn her på jorden. Denne sammenhæng omtales hos salmisten i Sl 106,47: ”Frels os, Herre, vor Gud, saml os fra folkene, så vi kan takke dit hellige navn og være stolte over at lovprise dig.”

Vi møder det samme vidnesbyrd i Salme 40, hvor vers 2-4 lyder: ”Jeg satte alt mit håb til Herren, og han bøjede sig ned til mig og hørte mit råb om hjælp; han trak mig op af under-gangens grav, op af slam og dynd; han satte min fod på klippen, så jeg stod fast. Han lagde mig en ny sang i munden, en lovsang til vor Gud. Mange skal se det og frygte, og de skal stole på Herren.”

Guds gode gerninger mod os er altså selve årsagen til evangeliets udbredelse, for ”vi kan ikke lade være at tale om, hvad vi har set og hørt” (ApG 4,20).

Guds gerninger er ligeledes årsag til, at han lovprises på den ny jord (Åb 7,9ff.; 15,2-3).

Salmen forkynder i overensstemmelse med Bibelen og bekendelsen, at æren kun tilhører Gud – Soli Deo Gloria. Både nu og i al evighed.

Derfor: Pris Herren – halleluja!


Artiklen er fra Nyt Livs blad nr. 3-2014. Hele bladet kan læses her.


Takket være et samarbejde med Lumi Radio Aalborg kan denne og andre artikler også høres i lydudgave, indtalt af Inge Lise Schmidt.
Evt. fejl i lydfilen kan meldes til lumi@lumiradio.dk eller tlf. 5192 4628 (husk at angive minuttal for fejlen).

Lyd

Åbn lyd i nyt vindue
Downloads

Downloads

Udgivet af

Martin Brix

Martin V.H. Brix, Aarhus, Logistikøkonom.

Martin Brix

Martin V.H. Brix, Aarhus, Logistikøkonom.