Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:

De ville ikke høre ...

2 Mos 6,6-9. Om hvad der kan være grunden til, at evangeliet lyder for døve øren.

Sig derfor til israelitterne: ‘Jeg er Herren! Jeg vil føre jer bort fra tvangsarbejdet i Egypten og befri jer fra trældommen. Jeg vil udfri jer med løftet arm og under hårde straffedomme. Jeg vil tage jer til mig som mit folk, og jeg vil være jeres Gud. Så skal I forstå, at jeg er Herren jeres Gud, som fører jer bort fra tvangsarbejdet i Egypten. Jeg vil føre jer til det land, som jeg svor, jeg ville give Abraham, Isak og Jakob; det vil jeg give jer til ejendom. Jeg er Herren!’

Sådan talte Moses til israelitterne. Men de ville ikke høre på Moses, fordi de havde mistet modet under det hårde arbejde (2 Mos 6,9).

Israel hørte ikke på Moses, selvom han kom til dem med det bedst tænkelige budskab. Det var budskabet fra Herren om, at tiden nu var kommet til, at han ville udfri dem af deres trællekår og antage sig dem som sit folk. Det var netop, hvad de behøvede for at blive lykkelige, i den trykkede situation de var.

Men de hørte ikke på Moses. Hvilken skade! De havde tabt alt håb, for efter at Moses var kommet, var deres tunge situation blevet dobbelt så tung.

Her ser vi grunden til, at mennesker den dag i dag kan være i håbløs nød, selvom det herligste evangelium kommer til dem. De hører det ikke, for de er så optagede af deres egen håbløse tilstand. Deres tanker kredser hele tiden om, hvad de har gjort, og hvad de mærker i hjertet af stærke, syndige lyster, og af de nederlag, de har lidt i kampen mod deres synd, og af tanker om, hvordan de skal tage bedre og mere alvorligt fat for at sejre. Derfor er der ingen plads i hjertet for budskabet fra Herren.

Herren siger: “Hør, så skal jeres sjæl leve!“

Og dét er lige præcis, hvad disse mennesker glemmer. De har ikke sans for det, der skal løse dem fra deres nød: at høre budskabet om den frelse, Gud har beredt; at høre om den strid mod synd og død, som er stridt, og den sejr, som er vundet.

Evangeliet forkynder os, at Jesus har taget vores sag på sig, sonet vores synder og forligt os med Gud. Lige så lidt som Israel kunne komme fri af trællelænkerne – Gud måtte gøre det – lige så lidt kan nogen synder fri sig selv af lænker, som binder ham. Gud har gjort det ved Kristus Jesus, og den, som hører dette budskab, skal leve.


Artiklen er fra Nyt Livs blad nr. 3-2017. Hele bladet kan læses her.

Udgivet af

Martinius Svaabeck

Martinius Svaabeck (1864-1936) var forkynder i Luthersk Mission.

Martinius Svaabeck

Martinius Svaabeck (1864-1936) var forkynder i Luthersk Mission.