Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:

Bibelen først

Om hvordan Kirsten Skak kom til tro på Jesus.

Sådan kom jeg til tro XX

Det er et ubeskriveligt stort under, når et menneske kommer til tro på Jesus. Der bliver glæde i himlen, når det sker, og i den kristne menighed glæder vi os med. Hver omvendelse er en påmindelse til os om, at det er muligt for vantro mennesker at blive frelst – også i dag. Gud har magt til at gøre det. Det vil denne artikelserie gerne minde om.

Forbedere

Når Kirsten Skak i dag ser tilbage på sit liv, er hendes største glæde, at hun mødte Jesus og kom til tro på ham som sin frelser. Det skete relativt sent i hendes liv, og det skete på en måde, som har undret hende. Det var, som om hun blev ført og ledt af Guds gode hånd – hen til Jesus.

Hvorfor netop hende? Hun kom fra en familie, hvor ingen andre var kristne. Hvorfor greb Gud ind i hendes liv? Hun har overvejet, om der er nogen, som har bedt for hende. Der er ingen, som har fortalt hende, at de har gjort det. Men det er ikke ensbetydende med, at der ikke har været nogen forbedere.

I mit barndomshjem havde vi nogle genboer, der var kristne. De kom i vores hjem. Konen var kogekone. Det var hende, som lavede mad til min konfirmation. Så havde jeg en klassekammerat i gymnasiet, der var kristen, og senere hen fik jeg nogle kristne kolleger. Jeg ved ikke, hvor mange af dem, der har bedt for mig.”

Hvem der end måtte have bedt for Kirsten, så er hun i dag ubeskriveligt taknemlig for dem. Tankerne om de ukendte forbedere, har mindet Kirsten om selv at bede:

Jeg har tænkt, at det måske var derfor, Gud kaldte så kraftigt ad mig. For at jeg selv skulle blive forbeder for min familie.”

Lærer

Kirsten voksede op i Himmerland nær Skørping. Hun ser med glæde tilbage på sin opvækst og sit barndomshjem:

Jeg havde en rigtig tryg barndom. Far havde en vognmandsforretning, og min mor var hjemmegående. Hun var der bare altid for os. Vi havde det fantastisk godt.”

Familien havde et almindeligt dansk forhold til kirken. De gik kun i kirke ved barnedåb, konfirmation, bryllup og begravelse og engang imellem til jul.

Allerede som barn vidste Kirsten, at hun ville være lærer:

Jeg elskede at gå i skole og har også altid holdt meget af mit job.”

Da Kirsten blev lærer, kom hun selv til at undervise i kristendom, og hun underviste i faget på kommuneskoler gennem hele sit arbejdsliv. I de første mange år handlede det kun om formidling af kundskab. Da hun blev kristen, ændrede det sig radikalt:

Jeg blev meget glad for det fag. For jeg syntes, jeg kunne vidne for børnene, og jeg lagde aldrig skjul på, hverken over for forældre eller børn, at jeg troede på Jesus.”

Livskrise

Når Kirsten ser tilbage på de begivenheder, som førte hende til Jesus, er hun ikke i tvivl om, at Gud på underfuld måde brugte en livskrise midt i 1990’erne. På det tidspunkt var Kirsten sidst i 30’erne. Krisen bragte sorg og usikkerhed og mange spørgsmål med sig, også om meningen med livet. Kirsten blev åndeligt søgende:

Jeg kom i kontakt med nogle piger, som var med i det alternative religiøse miljø. Et par stykker af dem fik mig overtalt til at starte på et teosofikursus. Det blev jeg meget optaget af. Jeg havde jo ikke beskæftiget mig med det åndelige tidligere. Herefter kom der en periode med to år på teosofikursus og utrolig mange bøger om emnet. Teosofi er en blanding af kristendom og mange af de østlige religioner. Man tror på reinkarnation og karma: at vore gerninger i det nuværende liv bestemmer, hvad vi fødes som i det næste liv. Man tror på Jesus som den øverste åndelige mester, men ikke som frelser. Man tror altså ikke på, at vi er frelst alene ved troen på Jesus.

Sammen med bl.a. disse piger begyndte jeg også at beskæftige mig med mange andre ting inden for New Age-kulturen: clairvoyance, healing, numerologi, zoneterapi, lydterapi, akupunktur, astrologi osv.”

I dag ser Kirsten tilbage på tiden som en vandring i et åndeligt mørkeland, hvor Djævelen råder: ”Det alternative er absolut ikke ufarligt. Umiddelbart kan det godt virke som om, Djævelen kan ‘helbrede’. Men han vender frygteligt tilbage. Så mit råd er, at man skal holde sig fra det.”

Bibelen først

Kirstens livskrise blev ikke løst i det alternative religiøse miljø. Tværtimod havde hun en stadigt stærkere oplevelse af, at det alternative var vildledende og galt. Men hvor skulle hun så vende sig hen? Hun var blevet overbevist om, at der var en Gud, og nu vendte hun sig mod den Gud, hun troede var der, med bøn om hjælp. Og hjælpen kom:

I foråret 2000 gik jeg med de her tanker om, at det alternative virkede galt, og en nat mens jeg lå og sov, skete der noget afgørende. Jeg blev vækket af en stemme, der sagde til mig: ’Du skal først læse Bibelen.’”

Kirsten var overbevist om, at det var Gud, der havde svaret hende, og hun begyndte at læse i Bibelen. Det blev et åndeligt vendepunkt. Hun begyndte med at læse i Det Nye Testamente, og selvom meget var svært for hende at forstå, kom det til at stå hende klart, at hun havde brug for en menighed; hun havde brug for at møde kristne.

Kirstens tidligere erfaringer med folkekirken gjorde hende skeptisk over for, om der var nogen her, der kunne hjælpe hende, så hun besluttede sig for, at hun i sommeren 2000 ville besøge nogle kristne frikirker i Aalborg-området.

Kristen menighed

Den første menighed var lidt for meget for mig. Jeg blev omringet af omsorg, og de talte i tunger, hvilket jeg ikke vidste noget om på det tidspunkt. Så det blev ikke lige den menighed.

Efter cirka 14 dage, hvor jeg lige sundede mig oven på den første oplevelse, kørte jeg ind til Bethania-kirken i Aalborg. Og jeg må sige, det var en lidt stille tilgang til det, for der var faktisk ingen gudstjeneste og ingen mennesker den søndag. Menigheden havde sommerkonference i Kolding. Men da jeg gik tilbage til min bil, så jeg på parkeringspladsen en plakat, hvor der blev reklameret for et Alpha-kursus, som skulle begynde i midten af august. Det havde jeg mod på. Så efter at have læst på kirkens hjemmeside og haft en samtale med præsten, tilmeldte jeg mig dette kursus.

På Alpha-kurset var vi 10-12 kirkefremmede. Vi begyndte med fællesspisning, og derefter var der et oplæg ved præsten eller en anden fra menigheden om et centralt emne: Hvem er Jesus? Hvorfor døde Jesus? Hvorfor og hvordan skal jeg læse Bibelen? Vi blev også undervist i bøn og bad sammen i små grupper. På det tidspunkt var det meget grænseoverskridende for mig, men en aften, hvor vi bad sammen, oplevede jeg en gennemstrømning i min krop, som jeg ikke vidste, hvad var. Jeg blev meget påvirket af denne oplevelse, hvilket jeg fortalte til vores gruppeleder. Han sagde: ’Jamen, Kirsten, det var Helligånden.’

På vej hjem den aften kørte jeg ind på en rasteplads. Jeg sad og tænkte, at hvis det virkelig var Helligånden, jeg havde mærket, så kunne jeg regne med, at alt, hvad der stod i Bibelen, var sandt. Og så bad jeg til Gud: ’Gud, hvis du findes, så må du hjælpe mig.’ Og den hjælp fik jeg.”

Guds hjælp til Kirsten kom i høj grad gennem andre kristne:

Gud trak i trådene og ledte mig ad de rette veje til de rette mennesker. Det var, som om jeg næsten blev båret.”

Bibelen fortsat

Når Kirsten tænker tilbage, er der særligt to kristne, hvis råd fik afgørende betydning for hende.

Ved et kristent møde, hvor man kunne søge forbøn, gik Kirsten frem. På det tidspunkt oplevede hun, at hun stod alene med nogle tunge ting. Det betroede hun sig om til forbederen. Forbederen var en erfaren kristen. Han lyttede og havde ét afgørende råd: ”Du må søge din hjælp i Bibelen. Du må modnes som kristen til selv at læse i Bibelen. Du må tage Guds ord til dig og få fodfæste i det.”

Senere måtte Kirsten søge hjælp hos en erfaren præst. Hun var plaget af anfægtelser, hvilket havde rod i alt det alternative, som hun havde beskæftiget sig med. Præsten hjalp hende med at få det alt sammen ud i lyset, få bekendt det og få brudt med det hele. Og så gav han hende et råd: ”Du kan ikke leve dit liv på oplevelser og små åbenbaringer. Læs i din Bibel. Hold dig til Ordet!”

Kirsten blev bibellæser og oplevede det som en dør ind til troen på og livet med Jesus. ’Bibelen på hverdagsdansk’ blev en stor hjælp for hende:

Jeg tror, det er godt for mange, som ikke er vant til at læse Bibelen, at der er en bibeludgave, som er nem at forstå. I dag læser jeg helst i den autoriserede Bibel, men i den første tid var det godt for mig med en enkel tekst.”

Bibellæsningen blev til afgørende åndelig hjælp for Kirsten:

Bibelteksten talte til mig. Jeg oplevede det, som om Jesus stod lige foran mig og talte til mig. Når jeg læste i min Bibel, så åbnede der sig en port ind til en helt ny verden, en fantastisk verden. I takt med, at jeg forstod mere og mere i kristendommen, åbnede der sig stadigt flere nye porte. Bibelen åbenbaredes for mig. Jeg kunne ikke få nok. Jeg havde en åndelig sult, virkelig. Sådan var det i lang tid, og sådan er det stadigvæk. I dag går der lidt længere tid mellem, at der åbner sig porte til en ny verden. Men det er fantastisk at studere Bibelen!”

Bibelen åbenbarede også ting, som var udfordrende for Kirsten at tage til sig, om hendes synd og om Guds vrede over synden. Da hun begyndte at komme i en kristen menighed, opfattede hun ikke sig selv som synder:

Jeg syntes, jeg var et rimeligt godt menneske, som ikke gik rundt og syndede hele tiden. Det med synden og Guds vrede var slet ikke gået op for mig. Da det gik op for mig, begyndte jeg at bede om tilgivelse.”

I lyset af Bibelens tale om synden og Guds vrede, blev det også gradvist klart for Kirsten, hvad Jesus havde gjort for hende til hendes frelse:

I begyndelsen troede jeg på Jesus som min vejleder, men gradvist blev det klart og stort for mig, at han er min frelser.”

Først i lyset af Jesu frelse forstod Kirsten for alvor sin Bibel. De centrale ord i Bibelen om Guds nåde åbnede sig for hende. Det blev klart for hende, at hun havde brug for at høre Guds ord til stadighed for at blive bevaret i troen på Jesus:

Det gik virkelig op for mig, at jeg havde brug for at høre Guds ord igen og igen.”

De rige sange

Når Kirsten tænker tilbage på sin første tid som kristen, er der nogle sange, som hun husker, at hun blev særligt glad for. De har fortsat en særlig plads i hendes hjerte:

Jeg holder specielt meget af de gamle evangeliske sange. Dem blev jeg glad for i den allerførste tid.”

Når hun skal give nogle eksempler, nævner hun to sange, som begge vidner centralt og klart om frelsen i Jesus:

Salige vished! Jesu er min!
Han er min hyrde, kalder mig sin.
Salige vished! Alting er vel!
Jesus har købt mig, legem og sjæl.
Han er min glæde, han er min sang.
Ham skal jeg prise livsdagen lang.
Ham skal jeg evigt love hos Gud.
Han er min brudgom, jeg er hans brud.

Som en herlig guddomskilde –
mægtig, dyb og ren og stor –
er den kærlighed og nåde,
som i Jesus Kristus bor.
Han har åbnet perleporten,
så at jeg kan komme ind;
thi ved blodet har han frelst mig
og bevaret mig som sin.

Det nye liv

Da Kirsten kom til tro på Jesus, bemærkede mange af de mennesker, som kendte Kirsten fra tidligere, at der var sket noget med hende:

Der var en kollega, der spurgte mig, om jeg var blevet forelsket, og jeg var på nippet til at svare: ’Ja, i Jesus.’ Jeg var utroligt glad. Det var nærmest som om, jeg svævede. Det var fantastisk, det, der var sket. Jeg havde virkelig fået et nyt liv. Det var en meget følelsesladet periode, fordi Jesus var kommet ind i mit liv. Nu er det selvfølgelig lidt mere hverdag for mig. Men det er en hverdag, der er fantastisk, for uanset hvordan det ellers hvirvler omkring mig med ting, som ikke er perfekte, og med problemer, så har jeg altid Jesus. Og jeg kan altid bede om hjælp, og jeg får hjælp. Måske ikke altid den, jeg havde forestillet mig, men en bedre hjælp. Det er fantastisk.”

Troen på Jesus førte også til et nyt liv i det ydre. Det kom ikke som et pres udefra, men som et pres indefra:

Mange vil tale om, at jeg som kristen ikke må det og det og det. Men det handlede ganske enkelt om, at jeg mistede lysten. Det sagde mig ikke noget mere. Jeg kan huske den førte julefrokost – jeg måtte gå hjem. Jeg kunne ikke holde ud at være der.”

Når det drejer sig om fristelser, er Kirsten opmærksom på, at hun kan have en særlig sårbarhed i forhold til påvirkning fra den alternative religiøsitet:

I Matthæusevangeliet (12,43-45) kan vi læse om, hvordan et menneske kan blive befriet fra en ond ånd, men at den så kan vende tilbage igen med andre og værre onde ånder. Det har talt stærkt til mig. Jeg skal passe meget på mig selv. Det kan jeg kun ved at læse i Bibelen.”

Der var ét skriftafsnit, som Kirsten læste hver dag i flere år, efter hun forlod det alternative miljø. Det var versene i Efeserbrevet kapitel 6, vers 10ff. om Guds fulde rustning. Hun læste dem som en hjælp til at blive hos Jesus, i troen på ham, og ikke blive ført væk fra ham.

Guds gode hånd

Efter en årrække som kristen blev Kirsten i 2008 inviteret til møde i en kristen forsamling i Dronninglund. En forsamling, som hun ikke havde så stort kendskab til. Hun kom lidt sent til mødet, så de var allerede i gang med at synge den første sang. Da hun trådte ind, var man nået til sangens fjerde og sidste vers. Kirsten blev derfor mødt med ordene:

Det kors, som har tynget din nakke,
kan blive din rigeste sang,
og da kan det ske, du vil takke
for det, som du græd for engang.

Det talte så stærkt til mig.”

Verset satte ord på det, som Kirsten havde erfaret i sit liv. En livskrise blev brugt af Gud til at kalde på hende og lede hende til Jesus. Det kors og den sorg, som hun græd over engang – alt det takkede hun nu for som Guds indgreb i hendes liv:

Da jeg hørte den sang, tænkte jeg: Det er her, jeg skal være.”

Og sådan blev det.

Kirsten begyndte at komme i Nyt Liv-forsamlingen i Dronninglund, og her har hun fortsat sit åndelige hjem. Det er en lille forsamling, men for Kirsten er det mest afgørende, at Bibelens ord bliver troet og forkyndt, som det står:

Det er rigtig, rigtig vigtigt for mig, at Ordet bliver forkyndt sandt, så vi kan blive opbygget og holdt fast i troen.”

Hun glæder sig over den ugentlige bibelkreds, og hun glæder sig over den enkemand, som hun mødte i bibelkredsen, og som hun nu er gift med.

At jeg har den ægtemand, jeg har, det takker jeg Gud for. Jeg bad i mange år om en kristen mand. Der gik længere tid, end jeg havde regnet med. Men så fik jeg også den bedste for mig, og det takker jeg Gud for. Det er fantastisk at være to til at dele troen sammen, tale sammen og bede sammen.”

Når Kirsten ser tilbage, ser hun Guds gode hånd i sit liv igennem alt, hvad der er sket. Hun har erfaret, at Guds hånd var der, også da det var sværest, og at Gud gennem alt ville lede hende til Jesus som hendes frelser. På den baggrund er der et bibelvers, som hun har taget til hjerte, og som hun gerne vil række videre som sit vidnesbyrd til andre:

Sig tak under alle forhold; for dette er Guds vilje med jer i Kristus Jesus” (1 Thess 5,18).


Artiklen er fra Nyt Livs blad nr. 2-2018. Hele bladet kan læses her.

Udgivet af

Mikkel Vigilius

Mikkel Vigilius, Hillerød, underviser på Luthersk Missions Højskole, redaktør for Nyt Livs blad.

Mikkel Vigilius

Mikkel Vigilius, Hillerød, underviser på Luthersk Missions Højskole, redaktør for Nyt Livs blad.