Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:

Ære, respekt og alvor

Ugens vidnesbyrd, uge 40 2023. 1 Pet 2,17-19.

Ær alle, elsk brødrene, frygt Gud og ær kongen! I, som er tjenestefolk, skal underordne jer under jeres herre med ærefrygt, ikke kun de gode og milde, men også de urimelige. For det er tak værd, når man med Gud for øje tåler uforskyldte lidelser (1 Pet 2,17-19).

Ordene fra Første Petersbrev er kun nogle af ordene om ære, som vi kan finde i vor Bibel. Mange kender buddet om, at børn skal ære deres forældre. I Efeserbrevet 6,1-4 giver Paulus en forklaring på, hvorfor det er sådan. Det er bl.a. fordi, der til dette bud er knyttet et løfte. Et løfte om, at det må gå dig godt, og at du skal få et langt liv på jorden. Derfor: Fædre, opdrag jeres børn med Herrens tugt og formaning, lyder det. Og i Rom 12,10 læser vi, at livet efter Guds vilje er, at vi viser ære og respekt for hinanden.

Vægtige ord om, hvordan vi bør ære og prise Gud, kan vi læse i Åb 4,9-11, hvor det lyder: ”Og når de fire væsener giver pris og ære og tak til ham, der sidder på tronen, og som lever i evighedernes evigheder, falder de fireogtyve ældste ned for ham, der sidder på tronen, og de lægger deres kroner ned for tronen og siger: Værdig er du, vor Herre og Gud, til at få pris og ære og magt; for du har skabt alle ting, af din vilje bliv de til og blev skabt.”

At ære betyder at behandle alle med respekt og alvor. Det gælder børnene, medmenneskerne, foresatte, ledere m.v., men det gælder også og ikke mindst Gud selv. Altså at ære, respektere og tage alvorligt gælder på det mellemmenneskelige plan, men det gælder også overfor Gud. Når vi lader Guds ord og Helligåndens lys falde ind over os, så får vi lov til at se Guds uendelige herlighed og hans tilgivende kærlighed mod os, som han har vist os gennem sin søn, Jesus Kristus, gennem hans liv her på jorden, ved hans død på korset og ved hans opstandelse. Altså Jesu kærlighed rettet mod os ved hans død for vore og hele verdens synder på korset. På den måde blev Gud forsonet og synderne slettet ud, så vi, hvis vi tager imod denne gave til os, kan gå fri.

Men Guds lys viser også, at vi mennesker, trods synd og egoisme i forhold til Gud har en herlighed og værdi, fordi vi er skabt i Guds billede.

Som altid er der en fare for, at vi som syndige mennesker falder i grøften, så vi måske kun i det ydre ærer, agter, priser og er alvorlige over for Gud. Men Gud vil, at vores ære, respekt og alvor skal være ægte og oprigtig og komme fra vore hjerter. Om det kan vi læse i Matt 15,8-9, hvor Jesus til farisæerne med henvisning til Esajas sagde: ”Dette folk ærer mig med læberne, men deres hjerte er langt borte fra mig, forgæves dyrker de mig, for det de lærer, er menneskebud.”

I Det Gamle Testamente lærte Gud israelitterne, hvordan de skulle vise den rette ærbødighed. Det gjorde han ved at give dem en række love vedrørende renhed, hellighed og tilbedelse (5 Mos 5). Hvorfor var det sådan? Jo, syndefaldet fra Edens have bar de med sig, og vi bærer det med os. Den syndige menneskehed ved ikke, hvordan man tilbeder en hellig Gud med ærbødighed, ærefrygt og alvor. Derfor gav Gud os sine bud og anvisninger. At Gud var hellig, konsekvent og mente hvad han havde sagt, det skulle tages alvorligt. ”Jeg er Herren! De skal holde mine bud og må ikke pådrage sig skyld, så dør de, fordi de vanhelliger det hellige. Jeg er Herren, som helliger dem” (3 Mos 22,9). ”Men da de kom til Kidons tærskeplads, rakte Uzza hånden ud for at gribe fat i Arken, fordi okserne snublede. Da flammede Herrens vrede op mod Uzza, og Gud slog ham ihjel, fordi han havde rakt hånden ud efter Arken, og han døde dér for Guds ansigt” (1 Krøn 13,9-10). Disse strenge regler gav Gud for at fortælle, hvad han mente med hellighed, ærbødighed og alvor, når nogen var i Guds nærhed. I første omgang blev David vred, for det var ham, godt nok sammen med folket, der havde besluttet at flytte Arken, men derefter blev David grebet af frygt for Gud, og Arken blev ikke ført til Davidsbyen. Gud er hellig, og han tager det alvorligt; man kan ikke spøge med det Gud har sagt, for han står ved det.

I Det Nye Testamente er Guds hellighed ikke forsvundet. Han er den samme Gud i både Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente. Jesus lærte sine disciple, hvordan de skulle bede, og hvordan de skulle begynde en bøn, nemlig ved at bede: ”Vor Fader, du som er i himlene! Helliget blive dit navn” (Matt 6,9).

Jesus har lært os at bede, og han begynder med at minde os om, hvem vi beder til, nemlig den hellige Gud. Jeg tror vi, her har brug for at minde hinanden om, hvad det vil sige at henvende os i bøn til Gud. Vi kan bede om hvad som helst, for det er vi blevet opfordret til, men vi må ikke glemme, hvem vi beder til, taler til eller trygler om noget eller takker. Det er en hellig Gud, altså en, vi ikke må vanhellige og nedgøre. Nej vi skal vise ære, respekt og alvor når vi står over for Gud.

Det er som om, der alt for ofte i dag mangle ærbødighed over for Gud, vi gør ham så gerne til ligeværdig ven med mig. Jeg oplevede det for ikke så længe siden, da én begyndte sin bøn med ”Hej Jesus”.

Det er ikke ærbødighed, respekt og alvor at omtaler Gud på samme måde, som når vi taler til et andet menneske. Ved Jesu korsfæstelse var der to andre, to røvere, som også blev korsfæstet. Den ene hånede Jesus, men blev så irettesat af den anden, fordi han frygtede Gud. Derfor spurgte han den første røver, om ikke han også gjorde det. Herefter vender han sig mod Jesus og siger ”Jesus, husk mig, når du kommer i dit rige,” og Jesu svar til ham, som på denne måde ærede ham var: ”I dag skal du være med mig i Paradis.”

Fra det ærbødige hjerte, der er blevet forvandlet af Helligånden, lyder der en tilbedelse af Gud. En tilbedelse, der er fuld af ære, respekt og alvor. Fortrolighed med Gud, givet os ved Helligånden, vil overbevise os om, at vi har med en hellig Gud at gøre.

Ære være Gud i det højeste og på jorden!

Fred til mennesker med Guds velbehag!

Udgivet af

Thorkil Ambrosen

Thorkil Ambrosen, Hillerød, cand. agro.

Thorkil Ambrosen

Thorkil Ambrosen, Hillerød, cand. agro.