Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:

Adventstidens vigtigste indhold

Andagt til 1. søndag i advent 2023.

Hvad er der særligt ved advent? Hvorfor kan vi ikke bare hoppe direkte til julefejringen? Det er vel ikke et problem?”

Det spørgsmål fik jeg af en elev, og det fik mig til at tænke på adventstiden som en nødvendig forberedelsestid til sand juleglæde og julefejring. Men hvad er det egentlig, vi forbereder os til? Hvad er det, der fylder for dig i de fire første adventssøndage i kirkeåret?

Selve ordet ‘advent’ betyder ‘komme’. Vi venter på ham, Kristus Jesus, der engang skal komme i magt og herlighed. Det anskuer vi i lyset af Jesu første komme, julenat, hvor han i al ydmyghed blev født ind i vores faldne verden.

Hvad har Kristus udrettet?

Rosenius siger det så rammende: “Vidste du virkelig, hvad Kristus har udrettet for os, skulle du året rundt fejre jul og fortsætte livet igennem dermed – ligesom vi også i evighed skal prise vor Gud for det nådens under, at han gav os sin enbårne søn” (Samlede Skrifter, XIV).

Den svenske vækkelsesforkynder og sjælesørger stiller et afgørende spørgsmål her i adventstiden: Hvad har Kristus udrettet for os? Hvis du oprigtigt var klar over det, så ville du bruge den første tid i kirkeåret til at lovprise Gud.

Men for hvad, kan du spørge? Ja, for det nådens under, at han sendte sin søn, så en hærskare af engle måtte forkynde i den mørke nat: “Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde” (Luk 2,10a).

Men måske tænker du, dig der har fejret advent i adskillige år, hvad er adventstidens hovedbudskab?

At Gud sendte sin søn til verden for at fuldkomme, hvad loven ikke var i stand til! Det er adventstidens allervæsentligste indhold!

Tænk over dette et øjeblik. Måske er det blevet en selvfølgelighed for dig. Måske er det barnelærdom for dig – og det har det været hele dit liv. Tænk, at Gud selv – den hellige og almægtige Gud – er blevet menneske! For hvem? For dig! Det gjorde Gud – for dig! Salmisten skriver i Salme 24, som er blevet en af de tilbagevendende adventssalmer for mig: “Jorden med alt, hvad den rummer, verden og dens beboere, tilhører Herren” (v.1). Så stor er Herren. Så almægtig er Gud. Alt tilhører Ham! Alt er underlagt Ham! Det er Ham, der – midt i sin almagt – sendte sin elskede søn – for dig. Må det blive stort for dig i denne adventstid.

Hvem kan blive frelst?

Og da melder spørgsmålet sig, som salmisten skriver videre i vers 2: “Hvem kan drage op til Herrens bjerg, hvem kan stå på hans hellige sted?”

Hvilket ransagende ord! Hvem kan det? Hvem kan søge Herren og stå foran Ham i hellighed?

Eller som disciplene spurgte hinanden, da den unge, rige mand måtte gå bedrøvet bort fra Jesus: “Hvem kan så blive frelst?” (Matt 19,25). Ja, hvem kan i sandhed det? Det er det allervigtigste spørgsmål, du kan stille dig selv her i adventstiden.

Det ransagende spørgsmål, du må stille dig selv: Er jeg frelst? Hvis det stod til mig selv, så var jeg evig fortabt – uden håb. Men netop den syndserkendelse og -bekendelse baner vejen frem for den store og fuldkomne glæde, Kristus Jesus, der har løskøbt os, og som har forløst os fra vores synder – af nåde! Hvilken salig og fuldkommen glæde! Da vil en sand frydesang lyde: “Gør døren høj! Gør porten vid! Den ærens konge kommer hid!”

Og hvad er det, ærens konge kommer med og tilbyder dig denne advent?

Han os bebuder glædens år,
vor nød ved ham en ende får;
derfor af stemmer uden tal
en frydesang ham møde skal.

(DDS 81,v.3)

Heri består den sande advents- og juleglæde! At Kristus Jesus har købt os fri fra loven! Skriften understreger det tydeligt, at Jesus blev født under loven for at løskøbe dem, der var under loven! Det er selve formålet med Jesu stedfortrædende gerning – fra krybben julenat til korset langfredag. Det var nødvendigt for Gud at sende sin Søn, for alt, hvad der er i mennesket, står i modsætning til Guds hellige lov. Når vi burde elske Gud af hele vores hjerte og hele vores sind, så er hjertet optaget af vores eget ve og vel. Og af netop den grund sendte Gud sin søn: for at frelse det fortabte.

Dyp av nåde – gledesbud: Jesus står for meg hos Gud. Han har sonet i mitt sted, Gud er evig kjærlighet!” (Sangboken, 423).

Udgivet af

Stefan Brix Rasmussen

Stefan Brix Rasmussen, Vejle, efterskolelærer.

Stefan Brix Rasmussen

Stefan Brix Rasmussen, Vejle, efterskolelærer.