Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:
Nyt Livs blad nr. 2-2018

Nyt Livs blad nr. 2-2018

Et nyt nummer på 96 sider er blevet sendt ud i midten af november. (Der kommer kun to blade i år).

Læs hele bladet her.

Hvorfor læser vi i Bibelen?

Carl Richard Hansen giver et klart og enkelt svar på det i sin prædiken om Simon og synderinden:

Det er for at få Jesus at se som det eneste, der holder, når alt andet går i stykker.

Novembernummeret af Nyt Livs blad handler om dette helt centrale: hvad Gud vil os med sit ord, og hvorfor vi har brug for at høre evangeliet og Guds kald til synderen igen og igen for at blive bevaret i en sand og levende tro.

Vores natur er nemlig sådan, at evangeliet helt automatisk fortoner sig for os. Hvis vi ikke til stadighed lader os præge af Guds ord og hører evangeliet forkyndt, glider vi væk og ind i loviskhed. Så bliver vi metaltrætte kristne, der er ved at gå ned over alle kristenlivets idealer.

Mikkel Vigilius beskriver denne proces, når han i dette blad genoptager sin gennemgang af Første Petersbrev:

Alle kristne vil i større eller mindre grad kunne genkende sig i dette. Vi har erfaret kraften, friheden og livet i evangeliet. Men vi har også erfaret noget andet. Vi har erfaret, at evangeliet ikke bliver ved at have den samme rige og stærke virkning i vore liv.

Hvad har vi brug for, når vi er havnet i denne situation?

Vi har brug for, at der bliver gjort netop det, som Peter gør i sit første brev. Peters første brev er et formaningsbrev om det kristne liv. Men netop derfor begynder Peter med at forkynde evangeliet stærkt og klart. For den gamle Peter har erfaret, at den eneste sande kilde til at leve som kristen er selv at modtage evangeliet om Guds nåde igen og igen (jf. også Carl Richard-Hansens gennemgang af Peters udvikling i følgeskabet med Jesus på jorden).

At leve i en stadig modtagelse af evangeliet er ikke kilden til søvn og passivitet. Det er netop kilden til et sandt kristenliv – og til et liv i den hellige uro, der til alle tider har født den kristne menigheds mission for mennesker, som endnu ikke har mødt evangeliet.

Mikkel Vigilius skriver i lederartiklen om, hvad Bibelen så rystende lærer os om dem, som ikke har hørt evangeliet. Og Hans Bergane, som er daglig leder af Misjon Sarepta, skriver i sit indlæg mod søvn og selvoptagethed:

Når Jesus Kristus åbenbares – det, der er skrevet om Ham – fødes der en brand i hjerterne. Der fødes en tillid til Ham, som er Ordet. Der fødes en trang til at høre Hans røst og følge Ham. Der fødes et offersind og en hellig uro. Når Han bliver åbenbaret, falder man ned i tilbedelse og bøn. Da er man villig til at dø for Jesus. Sandheden om Ham må nemlig ud til mennesker, for at de kan blive frelst. Og denne tjeneste koster.

Læs også i det nyeste nummer bl.a. Klaus Vibes opbyggelige vidnesbyrd om, hvorfor han stadig er luthersk, selvom han egentlig har en vis modstand mod at kalde sig det; læs Johannes Kleppas kommentarer til Jens Bruun Kofoeds nye bog Før Darwin; læs om, hvad Thomas Beck skriver om de gamle vækkelsessange og specifikt om kaldet fra sangen Lina Sandells sang Se, tiden er kort, læs det trosstyrkende og opmuntrende vidnesbyrd om, hvordan Kirsten Skak kom til tro, og læs i kapitlet At ånde frit en skønlitterær fremstilling af farerne ved at være i et konservativt fællesskab.

Karina Lise Knudsen kalder os med sit indledende vidnesbyrd til at spise af den mad, der består til evigt liv, og en andagt af Martinius Svaabeck sætter klare ord på den formaning til at holde fast ved evangeliet og Guds ord, som vi med dette blad så gerne vil opmuntre til.

For som Svaabeck skrev for 100 år siden:

Fristelsen til at falde fra og drives bort fra evangeliet foreligger til alle tider. Satan ved, at den eneste mulighed for fortabte synderes frelse er at modtage og fastholde evangeliets budskab. Derfor er det ham alt om at gøre at få mennesker drevet bort fra det budskab.

Lad os da taget imod denne opfordring og holde fast ved evangeliet om frelsen ved Jesu Kristi kors. For om himmel og jord forgår, så står det ord fast og taber aldrig sin gyldighed.