Du kan læse hele bladet her.
Det er titlen på en artikel af Hans Erik Nissen, som vi bringer i det nye blad.
Kan man forestille sig en mere absurd overskrift? Den er i hvert fald ikke i tråd med tidsånden. Men sandheden er jo, at grundsynden i ethvert menneskes liv er oprøret mod Gud – uviljen mod at underlægge sig hans lov og hans dom. Som Eva blev lokket til at gøre sig fri af Guds ord, så er det uendeligt tillokkende for også vores egen natur at vride os fri af Ordet. Især når det taler imod den tid, vi lever i.
Mikael Wandt Laursen har gjort sig til talsmand for et nyt syn på homoseksualitet blandt erklæret bibeltro kristne i Danmark: Det er muligt at leve i et homoseksuelt parforhold og samtidig være en sand kristen og tjene som kristen i bibeltro menigheder. I artiklerne Forførelsens ja og Sandhedens og kærlighedens nej gør Mikkel Vigilius op med det nye syn, som kan lyde besnærende, sandt og kærligt, men som vil have ødelæggende konsekvenser for både de homoseksuelle og for hele den kristne menighed. Artiklerne tager udgangspunkt i spørgsmålet om homoseksuelt parforhold, men der gives også bibelsk vejledning, formaning og evangelisk trøst til enhver, der kæmper med synden og står i fare for at slutte fred med den.
Henrik Petersen fortæller i vidnesbyrd Min skyld om, hvordan han efter mange års kriminalitet og stofmisbrug fandt nåden i Jesus. Men den nåde fandt han ikke, uden at han også fik blik for sin skyld. Men det var godt for ham at se sin skyld i øjnene. Gennem hele behandlingssystemet havde han fået at vide, at han var et offer for de hårde omstændigheder, han var vokset op i. Men hos Jesus var der et andet budskab – et velsignet budskab:
Da jeg fandt ud af, at Gud tog min synd alvorligt, blev det klart for mig, at han tog mig alvorligt. Så var jeg alligevel ikke et nul, men et menneske. Det var utroligt stort for mig at opdage. Vi kan kun få virkelig hjælp med vores synd, hvis vi erkender, at vi har syndet mod Gud, og vi kan kun blive løst fra vores synd mod Gud gennem Jesus.
Også børn og juniorer kæmper med spørgsmål om synd og samvittighed. Syv nye andagter sætter fokus på, hvordan samvittigheden virker, og hvorfor det er vigtigt at passe på den – men også at vi har fået en “god samvittigheds pagt” gennem dåben.
Vi har et evigt ord i en foranderlig verden. Det ord må vi tage vare på – eller rettere: Det ord må tage vare på os. Frank Jacobsen skriver med udgangspunkt i Johannes’ Åbenbaring, da vi her i høj grad møder den foranderlige verden i form af krige, oprør, inflation, epidemier og livsangst; men vi møder også den menighed – bruden – som holder fast i det evige ord. Den sande menighed møder vi i skrøbelighed og liden kraft. Tidsåndens menighed møder vi i den sejrende og fremgangsrige kirke.
Hvad er det, som får Jesus til at se rigdom og sejr, hvor vi ser fattigdom og liden kraft? Mens han omvendt ser trængsel og evigt nederlag true forude, hvor vi ser sejr og strålende fremgang? Det skyldes, at den evige sejr er knyttet til et evigt ord, nemlig evangeliet om Jesus. Det var evangeliet, de med ”liden kraft” i Filadelfia holdt sig til. Det var deres sejrshemmelighed.
I sangbogen Lovsangstoner har vi et langt afsnit med sange under overskriften Guds ord. Det er sange, der ikke blot fortæller os, at det er vigtigt at læse i Bibelen og høre Guds ord forkyndt – nej, de vidner om Ordets kraft, også til den, der kan føle det hele så tørt og dødt. Sangene vil hjælpe os til at blive holdt fast – hjælpe os til at se livets kilde, så bønnen fødes i os:
Guds ord det er vort arvegods,
det skal vort afkoms være;
Gud, giv os i vor grav den ros,
vi holdt det højt i ære!
Det er vor hjælp i nød,
vor trøst i liv og død,
o Gud, ihvor det går,
lad dog, mens verden står,
det i vor æt nedarves!
