Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:
Nyt blad - april 2020

Nyt blad - april 2020

Det ene af to blade i 2020 er netop blevet sendt til abonnenterne. Bladet kan også læses her på hjemmesiden.

Læs hele bladet her

I en tid, hvor coronavirussen har gjort dette livs afslutning til en nærværende virkelighed for mange, er der nogle spørgsmål, som kan og gerne må være påtrængende: Står jeg i et oprigtigt forhold til Gud? Tror jeg på ham? Går jeg mod Paradis? Eller lever jeg med syndige forhold i mit liv, der gør, at jeg ikke kan påberåbe mig Guds nåde og tilgivelse? Hvad hvis jeg tvivler og har svært ved at tro på Gud?

Det seneste nummer bringer en række artikler, der skal hjælpe til at få klarhed over sådan nogle spørgsmål:

Niels Ove Vigilius giver i artiklen Ærlig tvivl eller uærlig tvivl? en klargørende skelnen mellem den kæmpende tro, som søger Jesus, og den tvivl, som i virkeligheden er en undskyldning for at kunne synde med god samvittighed og slippe for at have med Gud at gøre.

I kong Sauls eksempel møder vi et menneske, som står uden for Guds nåde, selvom han bilder sig selv det modsatte ind. Det skyldes, at han lever et liv i forsvar for synden.

Derimod er apostlen Paulus et eksempel på et menneske, som også synder igen og igen, og som har svært ved at tro på, at han kan være Guds barn – men trods den gentagne synd er han under Guds nåde og kan hvile i den.

Hvil i nåden! Det er netop det budskab, Torstein Lindhjem holder frem i en ny sang, som Torben Bitsch blev beriget af at støde på på youtube og gerne vil dele med os.

Når du hviler i nåden, er du ikke fri for anfægtelser og kampe i dagligdagen. Især ikke når du ser på de frugter af troen, der virker så svage i dit liv. Men evangeliet om, hvad Jesus har gjort for dig, er blevet den mad, som du lever af, og som du må høre igen og igen. Jesus er blevet Livets brød for dig – og ved dagligt at spise af Golgatas kors føres du hjem til Himlen i troens vished og frimodighed.

Er der ord, som du er frelst ved? Det spørgsmål må du først og fremmest prøve dig selv på. Hvad bygger du det på, om du er parat til at møde Gud?

Der er grund til at bede om, at situationen i vores tid må blive til besindelse for os på, at vi, som også Moses erkendte, kun er her en kort tid. Og i den korte tid må Gud undertiden føre os ad omveje for at få os hjem til Paradis. Fremgangsteologi er fremmed for Bibelen – tværtimod er det Gud, der styrer vores skridt, så vi må få lov til at sige de mærkelige ord med Paulus, som Knut Pedersen har fået lov til at erfare på egen krop: Vi er stolte af vore trængsler.

Trængsler er der rigeligt af i vidnesbyrdsartiklen Hvedekornet. Den handler om tyrkiske Necati, der voksede op som konservativ muslim, blev omvendt til Jesus i møde med en kristen kvindes vidnesbyrd – og senere led martyrdøden for sin tro. Men Gud brugte Necatis død i sin plan – til et stort vidnesbyrd, der gav genlyd over Tyrkiet, og som også har et stærkt ord til os i Danmark i dag – om den store kraft i budskabet om Jesu død og opstandelse for os, som vi tror på og kan klynge os til – i liv og død.

Historien om Necati er også en påmindelse for os om, at Gud indtrængende ønsker at føre muslimer fra islams lovreligion over til nådens rige i Jesus. Vi må som kristne se det som en stor mulighed og et kald at vise Guds kærlighed og vidne om evangeliet for vore muslimske naboer, der er kommet til os.

I bladet har Mikkel Vigilius desuden to klargørende artikler om kvindens rige muligheder for at tjene i Guds rige. Vi stirrer os let blinde på dén ene begrænsning, Bibelen giver, så vi glemmer at se på den kristne kvindes tjeneste i sin bredde og rigdom. Bibelen har også meget at sige om den kristne kvindes tjeneste med Guds ord. Vi skal ikke i frygt for at skabe splid og utryghed undlade at undervise om den bibelske lære i disse spørgsmål. Tværtimod vil en klarhed over, hvad Bibelen helt præcist lærer om kvindens tjeneste, gøre, at man som kvinde, der ønsker at være tro mod Bibelens ord, kan gå frimodigt ind i de mange rige tjenester, Guds ord taler om for begge køn.

Vi vil med dette nummer af bladet, der udsendes i den stille uge, ønske en velsignet påskehøjtid – og ønske, at den alvorlige tid i vores land må åbne døre for evangeliet om Frelseren på Golgata.

Den første kristne vækkelse skete pinsedag – og i artiklen Pinsen i lys af Det Gamle Testamente føres vi ind i pinsens indhold og i sammenhængen mellem de 3000 døde ved Sinajs bjerg og de 3000 frelste ved sydmuren i templet pinsedag:

Pinsedag kom Ånden og kastede lys over den fuldbragte frelse og vidnede for den enkelte: Denne frelse gælder for dig! Det er det store og nye i pinsen: Evangeliet forklares af Ånden for den enkelte til tro, åndeligt liv, et nyt hjerte og en ny vilje indefra. Det, som loven ikke kunne, det kunne evangeliet! (…) Lad os lytte til Åndens vidnesbyrd om Jesu frelse, takke for den og finde al vor trøst heri!