Så er dette års bibellejr slut, og jeg sidder tilbage med så mange berigende indtryk. Det er fjerde gang, jeg er af sted, og det er min oplevelse, at jeg hver gang lærer nye søstre og brødre i Herren at kende – det er en stor velsignelse. Hvor er det blevet til mange gode snakke med folk i alle aldre.
Jeg har været kristen i snart 16 år. Dog har jeg med bønnen Fadervor alligevel til stadighed haft en oplevelse af, at der er så meget, jeg ikke forstår, når jeg beder den. Derfor var det rigtigt lærerigt for mig at få en grundig gennemgang af denne bøn til de syv aftenmøder. Det er på flere punkter blevet en ny oplevelse for mig at bede Fadervor.
På mandagens seminar så vi på temaet ”En blandet Gudsfrygt” ud fra 2. Kongebog kapitel 17. Israelitternes velstand steg, og dermed glemte de Gud – hvilken fare! Jeg mærker det dybt i mig selv, hvor let jeg kan tro mig uafhængig af Gud. Jeg har sådan brug for at blive mindet om velsignelsernes tomhed og midlertidighed set i lyset af evigheden og blive bevaret midt i dem.
Onsdag blev der holdt et seminar om ”De stærke jyder”. En vækkelsesbevægelse af brødre og søstre var fra 1800-tallet frem til starten af 1900-tallet villige til at gå langt for deres børns oplæring. De ønskede, at lærebogen i kristendom skulle ”afdække fordærvelsens hemmelighed”. At børnene skulle se sig selv som syndere, hvis eneste håb er Jesus. Denne længsel efter at fastholde Jesus som eneste håb for syndere kom også tydeligt til udtryk gennem Peder Laursens personlige vidnesbyrd i hans sange fra bogen ”Et ufuldkomment sangoffer”.
”Jesus som frelser” var emnet for fredagens seminar. Det Gamle Testamente forholder sig til Det Nye Testamente, som løftet forholder sig til opfyldelsen. Den store forsoningsdag i Det Gamle Testamente (3. Mosebog, kapitel 16) måtte jøderne gentage år efter år (løftet). Den endegyldige forsoningsdag skete på langfredag, hvor hele menneskelighedens synd blev lagt på Jesus (opfyldelsen). Hvor var det skønt at blive mindet om det allervigtigste!
Når sådan en uge er slut, kan jeg godt blive lidt trist. Jeg ved, at jeg skal hjem til en hverdag, hvor Guds ord ikke vil fylde så meget, som det kan på en bibellejr. Derfor var det så godt at blive mindet om den sidste morgen, hvad jeg med Kong David i Salme 103 vers 2-3 må sige til min sjæl, når jeg er kommet hjem, og hverdagen begynder.
”Min sjæl, pris Herren, glem ikke hans velgerninger! Han tilgiver al din skyld, helbreder alle dine sygdomme.”
