Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:

December-bladet er udsendt

Det nye blad blev udsendt d. 1. december og kan findes her på hjemmesiden under ”Bladet” → ”Læs i bladet”.

Brudgommen flyttede nervøst på sit ur og stirrede på den store viser. De var allerede tre kvarter forsinket. Stemmerne i kirkerummet blev med jævne mellemrum afbrudt af stilhed. Folk begyndte at blive utålmodige. Han kiggede på sin forlover for at få hjælp til, hvad han skulle gøre. Der gik et par minutter mere. Nu var brudgommens stirrende øjne rettet mod hans sko.

Ud af øjenkrogen så han præsten komme gående hen imod ham. Præsten spurgte sagte, om der var en, man kunne ringe til for at høre, om der var opstået problemer. Forloveren tændte sin mobil og ringede til bruden. Han fik en søvnig stemme i røret: ”Nå, er det allerede nu? Jeg må have sovet over mig.”

Sådan indledes bladets hovedartikel med titlen Våg derfor. Det bliver klart for enhver, hvor grotesk situationen er. Men det rejser samtidig et alvorligt spørgsmål. For er det ikke netop sådan, det er fat med den kristne menighed i dag? Hvordan står det til med de første kristnes brændende forventning til, at Jesus snart vil komme igen og hente sin brud?

Artiklen er en klargørende og vækkende fremstilling af, hvordan Bibelen kalder Guds menighed til at våge og altid være parat til pludselig afrejse.

Med artiklen Efter Keller – hvordan forkynde for ikke-kristne i dag? svarer Mikkel Vigilius på et meget centralt spørgsmål, der er blevet rejst i forlængelse af artiklen Timothy Keller og evangeliet, nemlig spørgsmålet til evangelisationens praksis: ”Er det tilladt at gå langsomt frem, så vi begynder med de emner, der vækker en erfaringsmæssig genklang i mennesket?”

Sidst i bladet møder vi Miss Perfect, som kan vidne om den store betydning, det fik for hende, at der var mennesker, der var villige til at rive hende ud af hendes egne forestillinger om Gud.

”Jeg er nok også en slags kristen”, sagde hun. ”Jeg er jo døbt og konfirmeret. Men jeg er ikke kristen – som David.”

David så ikke engang på hende, men sagde stille: ”De mennesker, som det er sværest at overbevise, er dem, der påstår at være kristne uden at være det.”

Trine forstod budskabet, og det rystede hende. David sagde, at hun ikke var kristen. Kunne det være sandt? Hvorfor oplevede hun pludselig, at det var kolossalt vigtigt, om det var sandt?

Flere mindre artikler knytter til ved temaet:

Er du rede?

Hvad er det, Gud ser efter, når han kommer igen for at dømme verden?

Hvor finder du trøsten og glæden midt i den svære sygdom, og når du oplever det som Brorson: Trange tider langsomt skrider?

Johann Arndt skriver med stor erfaringsdybde og visdom fra Skriften om, hvorfor Gud må sende os så megen modgang. ”Han må ligesom bryde os ned, gøre os til intet, ydmyge os, tømme os helt og tage os selv fra os, sådan at han i stedet kan give os sig selv” – og knytte os til Håbet, som ikke bliver til skamme.

Midt i bladet er der 10 sider med boganmeldelser.