Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed

Når sygdommen rammer

Bibelstudiehæfte med flere forfattere. Udgivet på Lohse i 2017, 48 sider, 49,95 kr.

Syv studieoplæg til samtale i grupper om fysisk og psykisk sygdom. To oplæg drejer sig om helbredelse ved bøn, et oplæg er viet spørgsmålet om, hvordan man skal forholde sig, hvis ens ikke-kristne ven er blevet syg. Det sidste oplæg drejer sig om vanskeligheder og anfægtelser ved at være syg.

Samlet set kommer man vidt omkring i det store område, som sygdom er. Og oplæggene lægger meget op til selvstændige overvejelser og samtaler, alt sammen på baggrund af velvalgte bibelord og bibelafsnit.

Sidste samtaleoplæg rummer dog et kontroversielt spørgsmål, nemlig om det er rigtigt eller forkert af en kristen at skælde ud på Gud. Der gør sig desværre i den forbindelse en sproglig uklarhed gældende. Der tales således om at klage til Gud, som om det var det samme som at skælde ud på Gud, bebrejde Gud og beskylde ham for at have svigtet.

Det må siges at være helt på sin plads at klage til Gud – det sker som bekendt i en række af Bibelens klagesalmer. Det er det samme som at udøse sit hjerte for Herren. Anderledes forholder det sig for mig at se med at skælde ud på Gud. Jeg ved af egen erfaring, at vi kristne kan komme så langt ud i tovene, at vi anklager Gud og beskylder ham for at have svigtet. Men spørgsmålet er, hvordan vi skal se på det. Er det forkert af os, eller er det helt i orden? – Jeg mener, at det er forkert og dermed altså noget, som må bekendes som synd, når vi er kommet til besindelse. Tre eksempler til illustration:

Job anklagede Gud – ja (f.eks. Job 27,1ff). Men hvordan så han selv på det efter at være kommet til besindelse? Jo: ”Jeg havde hørt rygter om dig, men nu har jeg set dig med egne øjne; derfor kalder jeg alt tilbage og angrer i støv og aske” (Job 42,5-6). NB: Han kalder alt tilbage og fortryder det, han har sagt!

Tempelsangeren Asaf harmedes over de ugudelige og gav plads for negative tanker om Gud. Men fastholdt han, at det var rigtigt af ham at gøre sådan? Nej. Han skriver: ”Dengang mit hjerte var bittert, og det nagede mig i mit indre, var jeg et uforstandigt fæ, en stud var jeg over for dig” (Sl 73,21-22). Ikke just nogen særlig smigrende karakteristik af ham selv og hans egen forstandighed!

I Ordsprogenes Bog 19,3 konstateres en almengyldig ”regel”, som gør sig gældende, når tingene går os imod: ”Et menneskes dumhed bringer ham til fald, men hans hjerte raser mod Herren.” Ja, så tåbeligt bærer vi mennesker os altså ad, konstaterer vismanden. Vi roder os ud i noget skidt, men giver bagefter Gud skylden. Det kan næppe kaldes særlig klogt og rigtigt. Tværtimod.

Altså, vi mennesker kan godt finde på at anklage Gud; men dermed er ikke sagt, at det er rigtigt af os at gøre det. Det er snarere forkasteligt og et udtryk for vores oprør mod Gud. Og det er ikke noget, vi skal opmuntre hinanden til (jf. Rom 9,20; 11,33-36)

Med denne reservation anbefales studiehæftet.

Forfatter: Dan K. Månsson m.fl.

Bibellæsning