Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed

Luther stærke sager

Af Asger Chr. Højlund m.fl. Udgivet på Lohse i 2017, 228 sider, 249,95 kr.

I forbindelse med reformationsjubilæet udkommer utallige bøger om, og af, Luther. En i rækken, som fortjener udbredelse, og som har potentiale til at blive læst bredt, er bogen ”Luther stærke sager”. Bogens koncept er, at en række teologer, præster, forfattere og deslige, kommenterer en tekst af Luther, hvorefter selve Lutherteksten følger. Nogle skriver om personlige årsager til glæde over Lutherteksten, mens andre angiver tekstens teologihistoriske betydning. Derefter følger selve teksten af Luther.

Alle teksterne er i læsbar længde, og sprogligt set meget let tilgængelige. I sin helhed fremstår bogen meget flot og vellykket!

Jeg vil først kommentere et par af indledningerne, hvorefter jeg kort vil kommentere selve Lutherteksterne i sin helhed.

Generelt er der tale om læseværdige indledninger. Man bliver klogere på Luther, og får en hjælp til at forstå den tekst, man skal til at læse. Det gør selve Lutherlæsningen endnu mere givende, at man har fået en habil tolkning og en historisk ramme at sætte teksten ind i. Alle kommentarerne er fagligt velfunderede, men flere giver også et åndeligt indspark!

Særligt vil jeg fremhæve forstander Jakob S. Højlunds indledning til Om et kristenmenneskes frihed. Han formår at skrive i et sprog, alle kan forstå, og formidler en tidløs hjælp til evangelisk afklaring. Han tager fat i vores tendens til at være ”gode kristne” og viser, hvordan Luther formidler evangeliet; som en frisættende dom, der løser mig fra lovens krav.

Sognepræst Henrik Højlund har også nogle vigtige refleksioner om efterfølgelse, helliggørelse og det nye liv i henholdsvis Luthers forkyndelse, og selvsamme (eller mangel på samme?) i det kirkelige Danmark, før han bringer to prædikener af Luther over tekster fra Matthæusevangeliet. I sine overvejelser, inddrager han et minde fra en KFS-påskelejr, hvor tidligere forstander på Luthersk Missions Højskole, Hans Erik Nissen, forkyndte formaning på en måde, som Højlund aldrig havde oplevet det før. Jeg fandt det yderst tankevækkende – er der noget vi forsømmer i dag? Nogle vigtige overvejelser og tekster som jeg tror, det er, vigtigt vi reflekterer over.

Peter Olsen har en indledning til et lille uddrag af Luthers store Galaterbrevskommentar, som er meget klargørende i forhold til lovens rolle i den kristnes liv, samt lov og evangelium i Luthers teologi.

Af særlig faglig interesse vil jeg fremhæve Martin Schwarz Laustens indledning, samt hans oversættelse af Luthers indledning til sine latinske værker fra 1545. Kommentaren er kirkehistorisk interessant, og med oversættelsen bringer Lausten en vigtig tekst, der aldrig tidligere har været trykt på dansk, ud til et bredere publikum! For den, der ikke er rent kirkehistorisk interesseret, er der dog mindre at hente i den indledning, da Lausten skriver primært historisk. En kritisk bemærkning også: Lausten står teologisk langt fra KFS i bibelsyn mm. I for eksempel Danmarks kirkehistorie (Gyldendal, 1987) afviser Lausten troen på sjælens udødelighed (s. 329), og i Kirkehistorie (Forlaget Anis, 1997) stiller Lausten spørgsmålstegn ved Det Nye Testamentes apostolske oprindelse, og mener Det Nye Testamente på mange områder er uhistorisk (s. 11-27). Dette kan heldigvis ikke mærkes i indlægget i denne bog. Men jeg vil alligevel tillade mig at spørge, om ikke det havde været gavnligt, at en anden havde skrevet sådan et forord?

Tidligere biskop over Lolland-Falster stift, Steen Skovsgaard, har et indlæg, der virker en smule malplaceret i forhold til bogens samlede fremtræden. Han bringer ikke en Luthertekst, men skriver om biskop D.G. Monrads (1811-1887) læsning af Luther, hvorefter han bringer tekster af Luther, som Monrad har citeret. Det er vel Luther, det drejer sig om, og ikke Monrad? I hvert fald er det lidt skuffende, at man sidder med en fornemmelse af Monradlæsning, mere end Lutherlæsning, ved det sidste indlæg. Desuden synes læsningen at være temmelig lovisk, idet balancen tipper i retning af det, vi skal gøre som kristne. Selvom der er Luthercitater til at underbygge pointerne, virker det som om, at de udplukkede Lutherord kommer ud af balance i forhold til Luthers samlede budskab. Indlægget vil jeg i hvert fald anbefale at læse med varsomhed, selvom der også er stof til eftertanke at hente. Mit spørgsmål til Laustens tilstedeværelse i bogen synes også relevant i forhold til Skovsgaard.

Til sidst en decideret kritik af et enkelt af indlæggene. Finn B. Andersen har oversat en tekst, som heller ikke har været oversat til dansk før – og før andet er sagt: Mange tak for det! Det drejer sig om en prædiken af Luther over Rom 11,33-36.

Men Andersens egen indledning har jeg en række spørgsmål til! Han vælger i sin indledning at fokusere på spørgsmålet om Guds almagt og det ondes problem. Noget, som blev diskuteret i Luthersk Mission og internt på Dansk Bibel Institut for nogle år siden. Kort sagt er spørgsmålet, om Gud i sidste ende er den, der styrer alt (det vi kan kalde en maksimalistisk forståelse), eller om mennesker, Satan osv. har et rum, hvori de handler helt frit (det vi kan kalde en minimalistisk forståelse). Repræsentanter for begge syn findes blandt lutherske i Danmark i dag, og jeg har stor respekt for spørgsmålets kompleksitet og det sjælesørgerisk svære, der gemmer sig i det. Alligevel vil jeg gerne kommentere Andersens behandling, da jeg mener, at hans indlæg netop af sjælesørgeriske og teologiske årsager bør kommenteres.

(For en sjælesørgerisk og god gennemgang af almagtsspørgsmålet, kan jeg anbefale Peter Olsens artikel i Nyt Livs blad nr. 3, 2014: Guds almagt og det onde.)

Andersen afviser i sin indledning totalt, at den maksimalistiske forståelse kan kaldes luthersk – endsige bibelsk! Ja faktisk mener han, at det er et helt andet gudsbillede, der ligger bag (s. 164). En sådan forståelse har været den traditionelle reformert-calvinistiske, så når Andersen også skriver, at reformatorerne ”afviste […] at anerkende de reformerte som kristne brødre”, uden at kommentere det yderligere, får man det indtryk, at Andersen heller ikke mener, at vi skal anerkende dem som sådan. Hvis det er, hvad Andersen mener, rammes undertegnede (og mange andre lutherske) også. Det sjælesørgerisk kloge i det, vil jeg meget gerne stille kraftigt spørgsmålstegn ved.

Andersens tolkning af Luther stiller jeg alvorlige spørgsmålstegn ved, men vil ikke gå i detaljer med den her. Men jeg mener, at han ikke tager højde for Luthers egne udsagn om for eksempel skriftet Om den trælbundne vilje (1525), og i meget ringe grad forholder sig til den teologihistoriske, komplekse udvikling, der finder sted hos for eksempel Luthers medarbejder Phillip Melanchton. Trods det tager Andersen Melanchton til indtægt for sine egne synspunkter uden videre overvejelse.

Ved selve oversættelsen har jeg den kritik, at teksten flere steder er kursiveret. Disse kursiveringer virker til, at være foretaget de steder, hvor de særligt underbygger Andersens egen fortolkning af Luther (Se f.eks. s. 178 linje 20 og linje 24-26), mens steder, der kunne nuancere hans tolkning, ikke er kursiveret (s. 180 linje 7). Det kan være, at jeg tager fejl, men det virker sådan. Lutherteksten er i sig selv dog ganske god – jeg mener bare ikke, at den kan bruges til støtte for Andersens synspunkter.

Så meget om indledningerne. Når det drejer sig om teksterne fra Luther, er det befriende evangelisk læsning! Luther taler klart om frelse ved troen alene, om den retfærdighed, som vi tilregnes ved tro – samtidig med, at der tales ligeså klart om efterfølgelsen som kristen, og det hellige liv. En spænding og balance, som vi igen og igen må finde ind i som kristne mennesker. Det er den spænding, det er at leve i lov og evangelium – det er jeg endnu engang blevet mindet om, ved at læse Luthers ligefremme tekster.

Jeg har ikke så mange kommentarer til hver enkelt Luthertekst, andet end, at jeg synes man selv skal læse dem alle sammen!

Det er dejligt, at en række Luthertekster nu bliver nemt tilgængelige. Bogens Luthertekster kan fint fungere som teaser eller smagsprøve på mere Lutherlæsning!

Bogen anbefales derfor – på trods mine kritikpunkter af enkelte indledninger.

Forfatter: Asger Chr. Højlund

Troslære og teologi