Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed

Skeptikerens guide til Jesus bd. 1+2

Af Stefan Gustavsson. Udgivet på Credo i 2016&2017, 224&272 sider, 249,95 kr. pr. stk.

Stefan Gustavsson har skrevet to bøger om hhv. evangeliernes troværdighed og Jesu identitet og opstandelse. Bøgerne er skrevet til skeptikeren ud fra en historisk kildekritisk metode. Forfatteren forsøger at trække samtidige tekster ind til at belyse, hvad vi ved om de nytestamentlige tekster (bog 1) og Jesus (bog 2).

Jeg skal begynde med at indrømme, at jeg personligt ikke er særligt glad for denne slags litteratur. Det styrker ikke min tro på Bibelens ufejlbarlighed og som den eneste troværdige sandhed. Jeg oplever selv, at når man begynder at forklare Bibelen ud fra andre kilder, begynder jeg at åbne op for sandheden andre steder … Og pludselig er alle muligheder åbne. Alt er i spil, og alt (andet end Bibelen) skal derfor undersøges og forkastes.

Det gør ikke noget godt for min tro at gå ind på de tankegange, der ligger bag bøger som dem, Stefan Gustavsson her har skrevet. I stedet skal fokus være på Ordet og dets frelseskraft. Det giver for mig en livgivende og blomstrende tro.

Jeg tror dog, at bog 2 kan være ganske anvendelig med tanke på samtaler med ikke-kristne venner. Et trosforsvar som det, vi møder her, kan være med til at lede til evangelisering på den måde, at det kan bane vej for et vidnesbyrd om Jesus. Blot må vi være meget bevidste om, at de apologetiske argumenter i sig selv ikke leder nogen til tro.

Første bog omhandler spørgsmålet: ”Kan vi historisk set komme i kontakt med Jesus fra Nazaret?” Udgangspunktet er, at hvis Bibelen er troværdig, så kan vi. Gustavsson konkluderer dernæst Bibelens troværdighed ud fra 7 forskellige tilgange:

– Evangelierne er kilder, som stammer fra det første århundrede.

– Evangeliernes forhistorie har en ubrudt kontinuitet tilbage til Jesus selv.

– Evangelierne er øjenvidneberetninger.

– Evangeliernes øjenvidner er navngivne og offentligt kendte repræsentanter for budskabet.

– Evangeliernes miljø er Judæa, Samaria og Galilæa i 30’erne e.Kr.

– Evangeliernes forfattere er pålidelige og taler med apostolisk autoritet. For eksempel henter Markus sine informationer fra Peter.

– Evangelierne er ærlige, når det gælder det mindre glorværdige og det, der er svært at forstå.

Anden bog omhandler spørgsmålet, hvem Jesus er, og vidnernes troværdighed. Konklusionen, kort fortalt, er, at øjenvidneberetningerne ikke tegner et billede af Jesus som et produkt af hans samtid. Argumentet er, at hvis budskabet ikke kommer fra Gud, så ville det ikke have overlevet denne verdens forståelsesgrundlag. Ordet er for menneskeheden uden Guds ånd en dårskab: ”Men vi prædiker Kristus som korsfæstet, en forargelse for jøder og en dårskab for hedninger” (1 Kor 1,23).

Evangeliets dårskab og dets upassenhed i samtiden ses tydeligt, da Paulus var i Athen, hvor nogle af de epikuræiske og stoiske filosoffer kaldte ham et “sludrehoved“, fordi han talte “fremmedartet“ (se ApG 17,18-32).

Dernæst sætter Gustavsson fokus på, hvad der sker efter Jesu henrettelse. Det fokus har stor betydning for de første troende. Det er det, som Gustavsson kalder for traditionens fire at-sætninger ud fra 1 Kor 15,3-8:

– at han døde

– at han blev begravet

– at han opstod

– at han blev set

Han beskriver i disse afsnit kildematerialet fra evangelierne og hvordan handlingerne, især de tvetydige eller i dag mærkelige handlinger, kan forklares ved hjælp af hans historiske viden. Som afslutning på bogen nævnes en agnostikers konklusion på hele spørgsmålet om Jesu opstandelse og dermed guddommelighed:

”Efter at Geza Vermes i sin bog om opstandelsen har været omkring de alternative hypoteser til, at Gud opvakte Jesus, konstaterer han: ‘Ingen af de (…) foreslåede teorier holder for en nærmere granskning.’ Han afviser samtlige ikke-kristne hypoteser, men han fremlægger ikke nogen egen løsning og forbliver selv agnostiker” (s.240).

Derfor konkluderer forfatteren også som den amerikanske apologet Michael Liconas: ”Opstandelsen er den bedste forklaring på den tomme grav, disciplenes oplevelser og den kristne kirkes tilblivelse og fremvækst. Den har både forklaringsomfang og forklaringskraft“ (s.244).

Har Stefan Gustavsson så med sin bog bevist opstandelsen?

“Svaret er nej. Det lader sig ikke gøre at bevise historiske begivenheder. Derfor kan den, der vil, nok komme om ved opstandelsen, men man kan ikke gøre det uden videre” (s.247).

Nej bogens sande formål er at bane vej for, at skeptikeren kan møde Guds ords personlige tiltale og kald til omvendelse. For viden om Jesu opstandelse skaber ikke tro.

Og glædeligvis er det også udgangspunktet for forfatteren. Han vidner sidst i bogen om sin egen omvendelse:

”Et er at ‘tro, at’ Jesus opstod fra de døde, og at han er den, som han påstod, at han var, mens noget andet er at ‘tro på’ ham som frelser. Enhver af os udfordres til på et eller andet tidspunkt i vores undersøgelse af den kristne tros påstande at bevæge os fra ‘tro at’ til ‘tro på’ (…) For at tage skridtet fra ‘tro at’, til ‘tro på’ måtte jeg bevæge mig fra en undersøgelse af Jesus til en undersøgelse af mig selv. Da jeg læste evangelierne om Jesus anden og tredje gang og udforskede alle Det Nye Testamentes tekster, begyndte jeg at fokusere mere på, hvad de sagde om mig, end hvad de sagde om Jesus. Jeg brød mig ikke om, hvad jeg så. Igen og igen måtte jeg indse sandheden om min egen karakter, min levemåde og mit behov for tilgivelse. Jeg begyndte at forstå, at jeg måtte omvende mig. Fakta om Jesus bekræftede, at han er frelseren, mens fakta om mig selv bekræftede mit behov for ham og hans tilgivelse. Jeg var nu klar til at gå fra ‘tro at’ til ‘tro på’” (s.256).

Det sande trosforsvar er, at man i sin tale er venlig og har krydret den med salt (1 Pet 3,15-16 og Kol 4,6). At man giver skeptikeren muligheden for at lade sig dømme af ordet i Bibelen. For det er Ordet alene, der skaber troen (Rom 10,17).

Det ”saltede” trosforsvar mener jeg desværre, er fraværende i bog 1, som udelukkende kredser om det rent historiske. Men i bog 2, hvor der tales om, hvem Jesus er, begynder vi at nærme os saltet. For her bliver læseren tvunget til at skulle forholde sig til en Jesus, der kan vågne op fra de døde og kan give andre liv i ham.

Forfatteren slutter af med at så salt i hovedårsagen til at være ateist/agnostiker: ”Som ateist nød jeg at være min egen gud. Jeg nød at være den eneste dommer og jury, jeg nogensinde behøvede at møde. Jeg ville ikke overlade retten til at træffe beslutninger om mit liv til nogen anden eller til noget større end mig selv. Når du gransker argumenterne for kristen tro, så stil dig selv det spørgsmål, som jeg til slut så mig nødsaget til at stille: ‘Forkaster jeg dette, fordi der ikke findes tilstrækkeligt med beviser, eller forkaster jeg det, fordi jeg ikke vil, at der skal være beviser nok?’ Fornægter du opstandelsen af empiriske grunde eller ganske enkelt på grund af en stædig modstand mod alt overnaturligt, eller fordi din stolthed forhindrer dig i at underordne dig en højere autoritet? Hvis du svarer ærligt på det, vil du komme til at tage et vigtigt skridt på rejsen fra ‘tro at’ til ‘tro på’” (s.257).

Bogen er altså til skeptikeren med fokus på at lede skeptikeren til Jesus. Så giv denne bog til skeptikeren, som du kender, og få bagefter en venlig saltet samtale om, hvad Jesus siger om dem.

Forfatter: Stefan Gustavsson

Trosforsvar / 224&272 sider / 249,95 kr. pr. stk.