Muslimer møder Jesus

Bogen handler om muslimer fra Iran og Afghanistan, som er konverteret til kristendommen og er blevet døbt i Danmark, og den indeholder interviews med forskellige muslimske flygtninge, der beretter om deres flugt og de trængsler, som de har måttet gennemleve, inden de fik et åndeligt gennembrud og kom til tro på Jesus Kristus som deres frelser.

Endvidere indeholder bogen beretninger fra forskellige personer, der alle på forskellig vis har ydet bidrag og hjælp til flygtningene. Disse beretninger vidner om et stort engagement i og kærlighed til arbejdet med flygtningene.

Gud elsker den fremmede og giver ham føde og klæder. Derfor skal I elske den fremmede, I var jo selv fremmede i Egypten (5 Mos 10,18-19). Dette fremgår på forbilledlig vis af de nævnte personers engagement.

Asylsøgerne bliver ofte udsat for mange flytninger, og det indebærer afbrudte forløb med dåbsoplæring. Derfor er det meget vigtigt, at de hurtigst muligt kommer i kontakt med kristne fællesskaber det nye sted, som de flytter hen til.

Bedre bliver det heller ikke, når de konverterede er blevet mistænkeliggjort af myndighederne, som mener, at dåben kun er proforma for lettere at få asyl. Derfor skal det gøres helt klart for asylsøgere, at de ikke får asyl, bare fordi de er døbt.

De ti forskellige interviews giver, samlet set, et alsidigt billede af asylsøgernes situation, men jeg nøjes med at referere til én af dem, der er omtalt i bogen. Han kommer med en kulturmuslimsk baggrund. Forældrene var ikke overbeviste muslimer, og de og deres børn kom meget sjældent i moskeen og deltog i fredagsbønnen:

Jeg har set min familie med halsen skåret over. Jeg har mistet min søn, som jeg ikke fik lov at se. Jeg har mistet min kone og mit fædreland. Da jeg bekendte mig som en kristen, sagde hun til mig: Gå ad Helvede til! – Min kones familie tog et billede af mine forældres gravsted, som de sendte med teksten: Dine forbandede forældre har født en forræder, som også er vantro.

På asylcentret blev han overfaldet af afghanere. Hans mad blev smidt ud af køkkenet. Folk snakkede ikke med ham. Sådan var hans liv, men for hver dag der gik, voksede han mere og mere i troen.

En nat kort efter sin dåb blev han banket endnu engang af fire afghanere. De slog ham så meget, at han troede, han skulle dø. Han meldt dem ikke til politiet, men tilgav dem og sagde til Gud: Du ved jo, at de er uvidende.

Efter et stykke tid kom de til ham og sagde, at det, de havde gjort var forkert. Gid I må søge og få Guds tilgivelse, som han har tilgivet mig, sagde han til dem. Han blev siden døbt, og den bofælle, som havde kaldt ham vantro, havde set den forvandling, der skete med ham, så han blev også døbt.

Nedenstående kommer nogle citater, som fortæller lidt om, hvordan Gud kan forvandle hårdhjertede muslimske hjerter:

– I Islam handler det hele tiden om straf og aldrig tilgivelse. Jeg kalder Gud min far, og det handler om kærlighed, tilgivelse og tryghed. En muslim er som en slave for Gud.

– Jeg havde været blind. Min gamle religion var kun gråd, gråd og bedrøvelse. I kristendommen mødte jeg glæde og kærlighed. Jeg ved, at Jesus hørte min bøn.

– Jeg har opholdstilladelse fra Himlen. Jeg har fået den som svar på bøn. Den dag, jeg blev døbt, døde jeg med Jesus og opstod med ham.

– De kristne i Danmark er blevet min familie. De er mine søstre og brødre. De beder for mig. De har lært mig alt fra Bibelen.

– I to år havde hun vist mig kærlighed uden at forkynde. Den kærlighed trak mig hen til kristendommen.

– Vi skal bekende troen, selvom verden ikke vil høre sandheden. Jesus har sendt os som lys i denne verden. Vi må ikke nøjes med at lade vores kristendom komme frem ved søndagens gudstjeneste. Den enkelte er vigtig for ham, og han ønsker, at hvert eneste menneske skal frelses.

Bogen er letlæselig, og tegner et realistisk billede af asylsøgernes situation. Man bliver udfordret til nøje eftertanke, hvordan man selv burde handle i mødet med asylsøgere. Man sidder tilbage med det indtryk, at disse traumatiserede asylsøgere, der kommer til tro og bliver døbt, er et eksemplarisk forbillede for os velbjærgede kristne.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på den barmhjertige samaritaner. Han gik ikke lige forbi de fremmede, som præsten og levitten gjorde. Han tog sig af den sårede – det må vi tænke på, når vi møder en fremmed, der kommer på vor vej gennem livet, for: Jeg er fremmed, jeg er pilgrim, kun en aften, kun en aften bor jeg her.

Bogen kan varmt anbefales!

Biografier / 221 sider / 199,95 kr.