Sprængfarlig kristendom

Bogen Sprængfarlig kristendom kan koges ned til ét spørgsmål: Hvordan kan en kristen leve i verden uden at blive opslugt af verden? Det giver Andreas Kammersgaard Ipsen sit svar på i denne nødvendige bog på 166 sider, der er inddelt i tre hovedafsnit: ’Intro’, ’I verden’ og ’Ikke af verden’. Hvert af de tre afsnit afsluttes med studiegruppeoplæg til samtale.

Bogens tema med udgangspunkt i Jesu ord i Joh. 17 er altid aktuelt, fordi kristne til alle tider er kaldet til i deres samtid at leve i verden uden at smelte sammen med den. Da Bibelen ikke er nogen opslagsbog med detailregulering af alle livssituationer, er det til enhver tid kirkens, menighedernes og den enkelte kristnes opgave at søge visdom hos Gud og i hans Ord til at kunne se, hvor vejen mellem afvejene går.

Forfatteren indleder bogen med at sammenstille forfølgelse og vækkelse, og han viser, at de to ting går hånd i hånd, fordi evangeliet om Jesus i sig selv vækker anstød i verden. Der beskrives to grøfter, som kristne har tendens til at falde i: Enten isolerer man sig helt fra verden for ikke at blive smittet af den, eller også ender man med at smelte sammen med verden og overtage verdens tankegang og værdier. Om grøfterne står der: ”En af årsagerne til, at vi så let falder i en af disse grøfter, er vores trang til at minimere risikoen for forfølgelse.” Er man kun sammen med kristne, møder man i mindre grad direkte modstand fra verden, mens der ikke er samme risiko for hån og modstand i mødet med ikke-kristne, hvis man tilpasser sig verdens værdier.

Bogens andet hovedafsnit om at være i verden indeholder mange gode overvejelser, men for mig at se er der også nogle problematiske passager. Forfatteren vil gerne understrege, at vi som kristne er sat til at være i verden, som Jesus var i verden. Der tales om at møde og vinde mennesker ved at “opsøge de farlige steder” forstået som steder, der for en kristen oplagt indebærer en risiko for at blive fristet og draget af verden (f.eks. værtshus, diskotek eller et sjofelt kollegafællesskab i kantinen). Som argument fremføres det, at “Jesus opsøgte virkelig de farlige steder. Derfor må vi også gøre det”. Spørgsmålet er imidlertid, om vi, der fristes og falder, i et og alt skal gøre tingene på samme måde som Jesus, der ikke faldt. Ser man på Bibelens øvrige advarsler, er svaret nej. Historien indeholder alt for mange eksempler på kristne, der blåøjede kastede sig ud i velmente missionsindsatser og endte med selv at blive ofre for Djævelens net. Det nævnes ganske vist efterfølgende i bogen, at vi som kristne skal erkende vores svagheder og handle på dem, så vi ikke bukker under for fristelserne på de farlige steder. Alligevel synes denne advarsel at stå for svagt sammenholdt med den store fare, som evangelisering i trosmæssigt farlige miljøer udgør for mange kristne – ikke mindst unge.

Det tredje hovedafsnit ”Ikke af verden” indeholder mange gode pointer om, hvor radikalt anderledes Jesus og hans budskab er sammenlignet med verden. Overskrifter som ”Evighedens værdier”, ”Sandheden tro” og ”Mod hårene” giver en smagsprøve på dette afsnits budskab om, at det at leve sammen med Jesus indebærer et sammenstød med verden på mange punkter.

Samlet set er det en bog med et budskab, som vi ikke må blive for hurtigt færdige med. Har vi forskanset os i trygge missionske miljøer, hvor vi ikke møder modstand for vores tro, og hvor menneskefrygt og åndelig ladhed gør, at vi ikke går ud og prædiker evangeliet for al skabningen

Opbyggelse / 168 sider / 149,95 kr.