Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed

Venskab

Venskab med Gud er ikke kun for særligt gode kristne. Det er en mulighed for alle troende.

Abraham troede Gud (…) og han blev kaldt Guds ven (Jak 2,23).

Der er kun få, der har fået lov til at være i nært, fortroligt forhold til Gud, et venneforhold. Enok vandrede med Gud; Moses talte med Gud ansigt til ansigt; og Abraham, Guds ven, blev på samme tid troens far og det udvalgte folks far. Han fik en enestående stilling i forholdet til Gud og ikke mindst i den frelsesplan, som er tilegnet alle Adams børn.

Min mor efterlod sig et stykke gulnet, maskinskrevet papir, hvor hendes navn står øverst med hendes fars håndskrift i blæk. Titlen er ”En kristens dagsorden”, og ordene ligner noget af Rosenius. Der er otte punkter, hvor jeg har hæftet mig ved punkt 1:

Daglig, ja, for hver dag hold godt venskab med Gud.

Der er så meget, der er vigtigt i et menneskeliv. Ud over det med arbejde og økonomi er der forholdet til mennesker, dem i nærmeste familie og dernæst i omgangskredsen og i det kristne fællesskab. Og så er der daglige aktiviteter, mange nødvendige, nogle mere hobbyprægede. Det fylder sindet og tager opmærksomheden. Og resultatet er en stadig uro – bekymringer, planlægning, omsorg for det ene og trang til det andet. Sindet skal hele tiden sortere information, påvirkninger og indfald. Men som vi ved, er der kun ét, der er helt nødvendigt. Det er at lytte til det, Jesus siger.

Gør man det, kommer der en ny dagsorden i ens liv. Så er det vigtigt, hvad Jesus synes, hvad Jesus mener, har værdi, og det han vil, vi skal forholde os til. Så er det hverken karriere, ejendom, familie eller hensyn til mennesker, der kommer i fokus, så er det Den, Der Giver Fred Med Gud, der kommer til at tage pladsen. Det bliver et venskab. Det må holdes vedlige, som første punkt i en kristens dagsorden.

I er mine venner, hvis I gør, hvad jeg byder jer”, siger Jesus. Hvis man er i tvivl om det, kan man begynde med kapitlerne 5-7 i Matthæusevangeliet. Jesus er en leder for sine efterfølgere, så her hænger venskab sammen med følgeskab. Det har den store velsignelse, at når jeg kommer til min leder, så kommer jeg til en ven. Han hører mig. Han ser på mig med forstående øjne. Han forstår mine behov. Han glæder sig ved, at det går mig godt, og har medlidenhed, når alt er vanskeligt.

Han må have plads. Mød ham i bønnen. Læs i Ordet og overvej det. Læs eventuelt et opbyggeligt stykke. Giv så plads til din ven – hvad han minder dig om, hvad der optager ham. Lad hans interesser og hans person blive det, der afgør alt.

Det gælder, når lidelser og modgang tillades af ham, og det gælder, når der er ting, man må give afkald på. Det gælder, når Gud sætter mig på standby, uvirksom, når det synes helt uforståeligt. Han arbejder med mig som et barn. Et Guds barns vækst består i, at han skubber min gamle natur til side, for at Jesus kan få plads.

En samlende afrunding er angivet i dagsordenens punkt 5):

Glem aldrig i den glade stund at frygte vor så gode Gud, og i den mørke det rensende blod og Guds nærværelse.

For vi glemmer nemt den gode Gud i de gode tider. Og ligesådan, når det er svært, glemmer vi grundlaget for vor frelse og Guds omsorg. Jesus er en ven, som er til stede, også hvor jeg er.

Peter Vestergaard Olsen

Peter Vestergaard Olsen, Aalborg, efterlønner.