Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Glæde

Glæde

Et kristenliv med glæde er et normalt kristenliv.

Glæd jer altid i Herren. Jeg siger atter: Glæd jer! (Fil 4,4).

En forkynder har sagt, at et liv uden glæde ikke er noget liv. Det er et sandt ord. Det har gennem tiden været sagt om visse pietistiske kristne, ”de missionske”, at de var glædesløse, mørke, og at deres talsmænd var fordømmende.

Det er en uretfærdig generalisering, men sandt er det dog, at vi troende nemt falder i den loviske grøft. Vi ved jo, hvad der er godt og rigtigt, og derfor er det fristende at pege på det, der er dårligt og forkert, især hos andre. Fejlen er, at man glemmer at holde et spejl op for sig. Og så glemmer man at glæde sig over den nåde, der er blevet én til del. Man glemmer, at alt det, jeg ser i mit spejl, det er kastet i havet dyb, det er naglet til et kors for to årtusinder siden. Man glemmer den talsmand i det høje, som er ens retfærdighed for Guds ansigt. Man glemmer, at Gud er ens far, og at Jesus i sit fravær gør boliger klar til dem, der sætter deres lid til ham.

Hvis vi huskede det, ville vi lettere kunne glædes i hverdagen. Vi ville lettere kunne se medmennesket bag dets synd – og ville snarere bedrøves over dets tilstand og dets tabte muligheder end pege på dets fejl og snavs.

Glæden i Herren er jeres styrke” (Neh 8,10). For når vi glæder os i Herren og over Herren, så sætter vi vores lid til ham og det er troens mål. Det er at støtte sig til noget uden for sig selv, og det kan bære én gennem modgangen. Tror man, må man glædes, for så er der håb, selv når mismodet sniger sig ind. Ja, man kan glædes, selv om der er ting, der gør ondt, og vanskelighederne fylder hverdagen.

Der er andre slags glæder, almindelige, naturlige, menneskelige glæder. De er lyspunkter i menneskelivet, men de giver ingen styrke. Når modgang og lidelse kommer, forsvinder lyset. Dog kan jeg stadig glæde mig i Herren. Jeg, der kender Herren, jeg kan vælge at glæde mig i ham ved at holde fast i det, han har lovet.

Sl 105,3: ”De, der søger Herren, skal glæde sig.” Ja, det kan de, for de ved, at de, der søger ham ikke skal blive til skamme, går der end lang tid.

Mod sin vilje levede Daniel det meste af sit liv i Babylon, underkastet en hedensk konges styre. På trods af kongens forbud og under trussel om at blive kastet for løverne, gik han op for at bede i tagværelset. Der var der åbne vinduer vendt mod Jerusalem.

Hans Erik Nissen skriver et sted, at der også er åbne vinduer i dit og mit liv. De åbne vinduer mod det ny Jerusalem bestemmer også vores liv. Lyset fra dem gennemtrænger og bestemmer vores bøn. Jerusalems herlighed er ikke først og fremmest guld, ædelsten og perler, men først og fremmest et møde med Jesus.

Hvordan kunne Daniel vide, at Guds folk engang skulle udfries fra Babylon og vende hjem til løftets land? Jo, Herren havde talt til profeterne, og de løfter greb Daniel i tro. De åbne vinduer er Guds løfter. Gennem dem løftes vores blik, og vi ser det, Jesus har beredt for os. Det skaber en sang, en lovsang i vores indre.

Ved Guds Ånd bliver troen på løfterne vores glæde og vores styrke.

Der er især en glæde ved det, som vi ser, at Gud har opfyldt. Sådan ser vi det i Marias lovsang (Luk 1,46ff.). Gud havde opfyldt løfterne til de gamle om den forløser, der skulle komme, og Maria jubler over, at det nu vil ske, og at hun selv oven i købet får lov til at være mor for denne forløser. Sådan må vi også glæde os over opfyldelserne og de åbenbare tegn på Guds trofasthed. Det er for mig ofte de små bønhørelser, jeg får i mødet med hverdagens spørgsmål og problemer, der styrker min tro. Så kan alverden sige, at Gud ikke er til eller er ligeglad med mig. Jeg erfarer noget andet, og det hjælper mig med at komme videre med det, jeg ikke får svar på.

Der er en hellig glæde og en uhellig glæde. Den første kommer til os, når Gud når sit mål med os, når vi ser den herlighed, der stråler fra Jesu kors, og når vi ser den virkelighed, der er lovet os på den nye jord. Den anden er den glæde, som vi får, når vi misbruger de midler og de gaver, som Skaberen har givet os. Det er glæden uden Gud, og tomheden er dens følgesvend.

C.H. Spurgeon konkluderer: ”Hellighed med glæde er den stærkeste af alle prædikener, men Herren må give den til dig. Søg den om morgenen, før du går ud i verden. Når det er Herrens værk, vi glæder os over, behøver vi ikke at være bange for at være for glade”.

Peter Vestergaard Olsen

Peter Vestergaard Olsen, Aalborg, efterlønner.