Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
For mange solskinstimer

For mange solskinstimer

Som det er med haverne og markerne, sådan er det også i det åndelige liv.

Det er noget underligt noget med det solskin.

Isoleret set er det godt. Men ved for lange uafbrudte perioder er det katastrofalt.

Og er det ikke også sådan i mit åndelige liv?

Alting kan se så godt ud. Solskin og skyfri himmel. Fred i landet. Gode kår. Ytringsfrihed. Alt hvad hjertet begærer. Har du penge, kan du få. Velstand.

Men når solen har skoldet min mark i 8 uger, hvad da? Er alting da stadig fryd og gammen?

Jeg så en overskrift på tv2.dk lige før: “Flere steder kan du nu melde naboen til politiet for at vande haven.” Og: “Danmark mangler 4.077.780.000.000 liter vand.”

Lad mig prøve at komme til sagen:

For megen sol og for lidt regn medfører tørke og uoverskuelige problemer og udfordringer for et land.

For megen medgang, fremgang og velstand kan medføre uoverskuelige problemer for et Guds barn – ja, det kan medføre et frafald, som kan medføre en evig fortabelse.

“Gud har mistet flere børn i medgang end i modgang.”

Hvorfor rejser missionærer fra Østen til Vesteuropa for at prædike evangeliet? Hvorfor gør de det?

Det gør de, fordi solen og velstanden har forårsaget en tørke og udbrændthed over vestens såkaldte “rige”. Vi ligner storbyboerne, der ubekymret hopper i bølgen blå i spontan glæde over det dejlige vejr uden at skænke bondens tårer og bøjede knæ over den manglende nedbør en eneste tanke.

Vi lever på den løgn, der hedder: Medgang og velstand er ubetinget godt.

Min ven, hvor meget vokser der på en mark, hvor der aldrig falder regn?

Jeg tror, vi er inde på noget her, der er af afgørende betydning, hvis du og jeg skal bevares i troen i den sidste tid, hvor “det store frafald”, som Bibelen taler så rystende og umisforståeligt om, skal sætte ind – og som vi, så langt jeg kan se, er inde i nu.

Du dit værk oplive
Regn og sol du give
Gør som du det vil
Blot du så mig fører
At til sidst mig hører
Himmeriget til.

Regn og sol.

Tugt og velsignelse.

Tårer og smil.

Fattigdom og velstand.

Hvornår har du sidst bedt denne bøn til Gud: “Kære Gud, tag ikke din tugt fra mig, før den har gjort den gerning i mit liv, som du vil, at den skal gøre”?

“Lad først min mark få sol, når den har fået regn nok!”

Ingen mark og intet troens hjerte kan overleve uden både sol og regn – uden både tugt og velsignelse.

Skal jeg nå målet, må Gud derfor lade tunge tordenskyer, gigantiske regnbyger, enorme mængder hagl, sne, orkaner – og sol, varme og vækst – falde på min mark.

Tugt mig, far.

Velsign mig, far.

Gør med mig som du vil.

Bare jeg når målet!

Du dit værk oplive
Regn og sol du give
Gør som du det vil
Blot du så mig fører
At til sidst mig hører
Himmeriget til!

Filip Kofod

Filip Kofod, København, taxachauffør.