Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Filipperbrevet (3) – et Kristusbrev og et glædesbrev

Filipperbrevet (3) – et Kristusbrev og et glædesbrev

Modstand og lidelse for troens skyld er i virkeligheden en nåde i livet, der leves Kristi evangelium værdigt.

Paulus har i det forudgående berettet om sit fangenskab i Rom, som er kendetegnet af udfordringer, men også af glæde over evangeliets fremgang. Paulus ønsker at forkynde, at der hviler en stor velsignelse i kampen for Kristi evangelium! Også selvom du møder modgang, anfægtelse og ydmygelse, så forbliver Kristus selve livet (jf. 1,21).

Før vi går til teksten i Filipperbrevet, vil jeg endnu engang indlede med at opmuntre til fortsat bibellæsning. Det er afgørende for en kristen at læse og fordybe sig i Ordet.

Bibelkristen

Ja, måske kender du til de væsentligste bibelsteder – måske udenad – og har et godt kendskab til Skriften. Men ser du dig selv som en bibelkristen? En kristen, der lever i og med Ordet?

Jeg tror, at du – ligesom jeg – selv har erfaret følgende i din bibellæsning: Snart føles Skriften så åben – som om at hvert ord taler direkte til netop dig – til hjerte og sjæl. Men til andre tider kan den være så lukket, så du intet forstår. Det, den siger, angår ikke dig. Intet passer til det, du trænger til at høre.

Hvorfor bliver Bibelen en lukket bog?” spørger mange fortvivlet. En forkynder har engang udtalt, “at denne skiften bør vi ikke tage så tungt eller højtideligt. Spring alt det over, du ikke forstår, men bliv ved det, du forstår. Hvis du gør dette, så er jeg overbevist om, at der efterhånden vil være færre steder, du springer over, da forståelsen udvides. Det uklare forsvinder og Bibelen kaster et klart evangelisk lys over de steder, som virker uforståelige.”

Jeg tror, at dette kan være en stor hjælp i bibellæsningen. Dog skal du huske, at fra først til sidst handler Ordet om Jesus – og Han er virksom!

Fortrolige bibellæsere

For nylig læste jeg et debatindlæg i den norske, kristne avis, Dagen, der handlede om; hvorfor der er så få kristne i dag, der har deres Bibel med i kirken om søndagen eller i missionshuset. Én mente, at de kristne generelt ikke er fortrolige med deres Bibel. De bruger lang tid om at slå op og vil ikke fremstå som kristne, der “ikke har styr på deres Bibel”.

Samtidig er interessen ikke særlig stor, da de tænker, at det netop kun er de kaldede forkyndere, der må udlægge Bibelens budskab for os. Jeg har da ikke kundskab eller kvalificerede færdigheder til at forstå og læse Bibelen, siges det. Det kræver særlig (ud)dannelse i den rette teologi og troslære samt sproglig forståelse af både hebraisk og græsk. Og hvis jeg på trods af dette alligevel medbringer min Bibel til møde, så har forkyndelsen mere fokus på subjektive holdninger og synspunkter end en tekstnær tilgang til Bibelen, hvor lov og evangelium forkyndes klart!

Tema- eller Kristus-fokuseret

Jeg har selv oplevet, når forkyndelsen bliver mere temabaseret end Kristusbaseret. Jeg mener, at det er en stor fare! Bibelens Ord, som er Ordet fra Guds egen mund, som han har talt til os, bliver stadig udeladt i forkyndelsen. Vi skal som kristne ikke være jordisk-analyserende, men tværtimod Kristus-analyserende! Det er ikke os, der skal sætte dagsordenen. Det er tværtimod Ordet! Det er ikke vort budskab, men Guds! Eller som Paulus skriver i sit andet brev til menigheden i Korinth, der var meget optaget af nådegaver; at vi ikke prædiker os selv, men Kristus (se 2 Kor 4,5). Temaundervisning er godt, men Guds Ord skal ikke prioriteres fra på bekostning af det.

Jeg ønsker og beder inderligt om, at vi som kristne må leve Ordet nær, så det igennem vort liv forbliver en uransagelig kilde til evangelisk glæde, forløsning og evig frelse. Må du blive knyttet til Ordet, knyttet til nåden, knyttet til løfterne, knyttet til Himlen, ja, knyttet til Jesus alene!

Gud, lad dit ord i nåde lykkes
og vokse både dag og nat,
men kvæles og med rod oprykkes
hver plantning, du ej selv har sat!

(DDS 390)

At vandre evangeliet værdigt

Lad os nu gå til selve kilden, Guds Ord.

I slutningen af Filipperbrevets første kapitel indleder Paulus nu et formanende afsnit (1,27-2,18). Vi skal gennemgå de sidste vers af kapitel 1 og starter med det første vers:

Blot skal I føre et liv, som svarer til Kristi evangelium, så at jeg, hvad enten jeg kommer og besøger jer eller er fraværende, kan høre om jer, at I står fast i én ånd, og at I med én sjæl kæmper sammen for troen på evangeliet” (Fil 1,27).

Formaning

Den fængslede apostel har en særlig formaning til sine venner i Filippi: De skal sammen leve et liv, der er Kristi evangelium værdigt (som det mest direkte kan oversættes).

Hvad betyder det at leve Kristi evangelium værdigt? Prøv at læse ordene igen. At leve Kristi evangelium – og det skal være værdigt. Det betyder, at du adlyder – at du adlyder kaldet i glæde og frimodighed. Jesus skal være alt for dig! Intet skal kunne komme ved siden af ham! Det er som et eksklusivt forhold, som en brud og brudgom. Intet må sidestilles med Kristus. Hvis du skal kunne vandre evangeliet værdigt – for Jesu skyld – så må du som Paulus proklamere i selv samme brev: ”For mig er livet Kristus” (Fil 1,21).

Jeg glemmer aldrig Øivind Andersens kommentar til Matthæusevangeliet kapitel 6, vers 33, som er Jesu egne ord til sine disciple om at søge Guds rige først: “Ja, søg først Guds rige. Hvis du ikke søger det først, så søger du det slet ikke.”

Kristus skal være først – ellers søger du ham ikke. Er han det i dit liv?

Evangelium eller loven?

Et sandt gudsbarn skal leve et liv, der svarer til Kristi evangelium. Men hvorfor netop ordet “evangelium”? Det er da Jesus alene, der virker forsoningen, forløsningen og frelsen ved sin død på korset. Det sker jo ved nåden alene! Jeg kan og skal da ikke bidrage med noget? Ville det ikke være mere nærliggende, hvis vi skulle leve et liv, der svarede til Guds lov? Det ville vi og vor menneskelig natur nok bedre kunne forstå og forholde os til.

Vi ved, at vi skal stræbe efter at indrette vort kristenliv efter loven, men hvorfor skriver Paulus så evangelium? Loven viser vejen, men der er ikke kraft i den. Det forholder sig anderledes med evangeliet.

Gamle Adam vil ikke leve evangeliet værdigt. Det anser det for anstød, dårskab – tåbelighed. Sammen med alt det gode, der var at sige om menigheden i Filippi, så var der alligevel behov for formaning til at stå fast i troen på evangeliet – som er tillid til Jesu nåde.

Opdragelse ved Guds nåde

Hvordan kan vi leve evangeliet værdigt? Paulus siger noget om det i sit brev til sin medarbejder Titus: ”For Guds nåde er blevet åbenbaret til frelse for alle mennesker og opdrager os til at sige nej til ugudelighed og verdslige lyster og leve besindigt og retskaffent og gudfrygtigt i denne verden” (Tit 2,11-12).

Guds nåde – det er nåden, der er blevet åbenbaret for os. Det er nåden, der opdrager. Vi skal leve et liv, der er Kristi evangelium værdigt. Kraften til et helligt liv ligger i evangeliet – ikke i loven. I troen fødes et nyt liv – nåden opdrager til et helligt liv. Det er på grund af nåden alene, at vi kan tale om at leve et liv, der er Kristus værdigt. Helliggørelsen er en frugt af nåden – nådesfrugt. Tænk blot på Paulus’ ord til sin kære Timotheus: ”… vær stærk ved nåden i Kristus Jesus!” (2 Tim 2,1).

Besøg eller fravær

”… hvad enten jeg kommer og besøger jer eller er fraværende”. Paulus ønsker inderligt at besøge menigheden, men hvis Gud har en anden vilje, så vil han være lydig. Paulus er en Herrens tjener, der ønsker at gøre Guds vilje. Han har ikke selv kunnet afgøre, om han kan besøge menigheden rent fysisk, men han har lagt det i Guds hånd – det rette sted. Hans forvisning forbliver i Kristus, da han stiller sig selv til rådighed for Herren. Det er et stærkt vidnesbyrd om, at Guds udvalgte apostel lever Kristi evangelium værdigt. Men et andet kendetegn for Kristi evangelium er modstand, modgang og lidelse. Det hører med til at vandre for evangeliet.

Én ånd og én sjæl

”… at I står fast i én ånd, og at I med én sjæl kæmper sammen for troen på evangeliet”. Paulus ønsker, at filipperne sammen skal have samme hjerteforhold til Ordet. Alt i dit liv skal tjene evangeliet. Det gælder også livsførelsen. Alle andre forhold må vige for dette! Det skaber en fasthed, som kun Ånden kan skabe.

Den sande kristne menighed består af fortabte syndere, der har brug for Jesu nåde! Det er frelsesgrunden og selve fundamentet, som hviler i Jesu frelsende og forløsende blod. Det kan ikke rokkes – for det står skrevet i Guds ord. Det forkyndes så klart, men alligevel forstår vi det ikke.

Det ord, der forkynder, at jeg frelses i kraft af en andens offer – det er det frigørende evangelium! Derved bliver jeg erklæret forløst, fri og frelst fra synden. Det er det evangelium, som vi skal stå fast i – i én ånd og én sjæl – sammen.

Modstandere af evangeliet

”… og ikke på nogen måde skræmmes af modstanderne” (1,28a).

Lad jer ikke skræmme af modstandere på nogen måde, skriver Paulus. Det er vigtigt at forstå, at der findes modstandere af evangeliet.

En kristen oplever påvirkning fra mange sider i livet. Mange ønsker, at vi skal væk fra Gud. Hvor centrum flyttes fra Jesus til mig selv. Det er en alvorlig fare. Da skal du leve i evangeliet. Tidsåndens holdninger og meninger får rodfæstet sig i mange! Pas på, at du ikke svigter troens holdeplads. Gør som Jeremias, der profeterer Herrens ord: ”Stil jer ved vejene, og se jer om; spørg efter de gamle stier; følg vejen til det gode, så skal I finde hvile for jeres sjæle!” (Jer 6,16).

Ja, kæmp for evangeliet. Kæmp for at leve Kristi evangelium værdigt – ikke i kraft af dig selv, men ved at leve Ham nær i bøn og søge Ham i Ordet – dét er den gamle sti.

Uanset hvad modstanderne af evangeliet kan finde på af listige og snedige kneb, så skal I ikke frygte.

Det er forunderligt, at korset giver fred og glæde i en tid, hvor der stadig bliver flere og flere, der foragter det, der skete på Golgata. Da er der trøst at hente i Paulus’ ord: ”… det er et tegn for dem på deres fortabelse, men på jeres frelse, og det tilmed fra Gud” (1,28b).

Først skal vi lægge mærke til, at det er Gud-givet. Gud vil dette. Han vil med lidelsen knytte dig til Ham – det er udtryk for nåde. Det er trøsterigt, at Gud er med i lidelsen. For det andet skal vi anse det som et tegn på vor frelse – at du vandrer evangeliet værdigt. For de troende er lidelsen et varsel om frelse, fordi lidelsen for Kristi skyld er nåde. De fik ikke bare den nåde at tro på Kristus, men den endnu større nåde at lide for hans skyld – det skal vi se på i næste vers.

For det tredje er det et tegn på modstandernes fortabelse. Det er foragten for Jesus, foragten for evangeliet og foragten for sakramenterne. Derfor gør de modstand. De vil ikke overbevises om synd og nåde. Evangeliet er tåbeligt og vækker anstød – det har det altid gjort. Men tænk, at Gud kan bruge det til at skabe udholdenhed hos dem, der vandrer evangeliet værdigt. Og ja, forbønstjenesten må ikke forglemmes under denne vandring for evangeliet. Det gælder især for dem, der foragter Jesus og dem, der forfølger. I evangelieteksten 4. søndag efter trinitatis taler Jesus om fjendekærlighed: ”Elsk jeres fjender og bed for dem, der forfølger jer, for at I må være jeres himmelske faders børn” (Matt 43,48).

Elsk og bed for jeres fjender”, siger mesteren under Bjergprædiken til sine disciple. Det er et ord til os i dag, der vandrer evangeliet værdigt. Bed for dem, der ikke lever og hviler i evangeliet. Bed for dem, som nedgør og ydmyger dig og din tro på Jesus.

Kirken!? Der er ingen positiv energi”

I min studiegruppe på seminariet havde vi en samtale om, hvorvidt vi deltog til gudstjeneste i højtiderne. En af dem udtalte: ”Jeg kommer ikke i kirke hverken juleaften, til andre højtider eller på normale søndage resten af året. Jeg oplever ikke nogen positiv energi. Hvorfor skulle jeg så være der?”

Det skal helst være behageligt og godt, når du kommer i kirke. Alle skal jo være velkommen og inkluderes i det kristne fællesskab. Selvfølgelig er der ingen, som skal provokeres, når de er i kirke.

Denne tankegang er så gennemstrømmende i vort samfund i dag! Hvilken snare i vor tid! Jeg er overbevist om, at der her ligger en af de altafgørende grunde til, at der er så få, som kender til ordet om korset. Ja, det er derimod en dårskab for dem. Korset anses som noget tåbeligt. Tænk, at evangeliet kan opleves så forskelligt, alt efter om du er en, der foragter Jesus, eller er kristen, der har erfaret den uendelige rigdom i nåden alene, syndernes forladelse og forløsningen i Jesu Kristi blod. Dette er frelsesgrunden! Dette er sand og bibeltro kristendom! Stop med at lytte til samfundets og tidsåndens definition og tankegang! Også selvom langt størstedelen af befolkningen tilhører denne retning – ja, ligefrem priser denne foragt for at være værdig!

Bibeltroskab – et mindretal

I år påbegyndte jeg et nyt undervisningsfag på læreruddannelsen, nemlig kristendomskundskab, som det dog stadigvæk hedder på seminariet. Min underviser ønskede, at vi skulle fortælle, hvorfor vi netop havde valgt faget. De fleste fortalte, at de fandt filosofi og tænkning meget interessant. Store tænkere, såsom Sokrates og Platon fra antikkens Grækenland, fandt stor opbakning på holdet – det var de store forbilleder.

Da det så blev min tur, og jeg havde fortalt om min bibeltro overbevisning, var underviseren forundret. Hun sagde: ”Ja, du tilhører et mindretal i dag. Du får det også svært, når vi skal læse Bibelen med den historisk-kritiske metode.”

Jeg gav hende ikke noget svar, men jeg tænkte i mig selv: ”Jeg ved på hvem jeg tror” (jf. 2 Tim 1,12b).

Jesu liv kommer til syne

Ja, der er mange modstandere af evangeliet, men det må ikke gøre os trætte eller modløse. Stå fast i denne vandring mod målet også selvom det til tider kan føles, at hele verden er imod dig. Find trøst i Paulus’ ord til Korintherne: ”Vi forfølges, men lades ikke i stikken. Vi slås til jorden, men går ikke til grunde. Altid bærer vi den død, Jesus led, med i legemet, for at også Jesu liv kan komme til syne i vort legeme” (2 Kor 4,9-10).

Tænk, at Jesus kommer til syne midt i denne vandring. Husk på det. Det er forunderligt, at Gud kan bruge dig og mig på denne måde.

Nåde og lidelse

I har for Kristi skyld fået skænket den nåde ikke blot at tro på ham, men også at lide for hans skyld” (1,29).

Det er stærke ord, der forbinder lidelse med nåde. Lidelse for Jesu skyld. Hvad indebærer det? Det at dele kår med Jesus er nåde. Også selvom det betyder modgang og lidelse. For hvad bevirker det i dit liv? Lidelsen binder dig til din frelser. Der er nåde i lidelsen. Den må ikke skille os fra Jesus, men tværtimod skal den føre os til Ham. Vi skal – midt i lidelsen – tro Ham og bekende hans navn!

Det er i dag ikke noget almindeligt syn på lidelsen – heller ikke blandt kristne – at den er en gave og udtryk for Guds yndest, men det gælder heller ikke lidelsen i al almindelighed, men for Jesu skyld. Paulus skriver til menigheden i Rom: ”… vi er også stolte af vore trængsler” (Rom 5,3a). Hvor mange kristne kan sige dette?

Paulus siger et andet sted, at vi skal være rede til at lide for Jesu skyld: ”Vær med til at lide ondt som Kristi Jesu gode soldat” (2 Tim 2,3). Jeg tror særligt, at dette budskab har brug for at blive forkyndt i dag. Mange har forladt evangeliet og er endt i frafald, da de oplevede modstand. Jeg har selv fundet trøst i Lina Sandells salme: ”Om han tager, om han giver, samme Fader han dog bliver …” (DDS 49).

Det er afgørende at forstå, at det altså ikke er trængslen i sig selv, der er gaven, men det, Gud virker igennem den.

Kæmp for evangeliet

Nu skal vi se på sidste vers i kapitel 1: ”… i den samme kamp, som I har set mig i, og som I nu hører, at jeg stadig står i” (v.30).

Ordene ”i den samme kamp” kan betyde, at Paulus vil forberede menigheden på nogle af de samme udfordringer og lidelser, som han selv har oplevet. Er du kristen, så er dit forhold til lidelse, modgang, modstand og anfægtelse afgørende. Du skal se ret på det – ligesom Paulus, der sidder fængslet. Du kan sige: Jamen, lever Paulus evangeliet værdigt, når han nu er fængslet? Ja, han vidner jo netop om fremgang for evangeliet (jf. Fil 1,12). Herre, giv os at modtage din nåde og at bøje os for den.

De sidste ord: ”stadig står i”, har jeg særligt lagt mærke til. Kampen for evangeliet, kampen for at vandre evangeliet værdigt betyder, at denne kamp aldrig slutter i denne verden. En bibelskolelærer har engang sagt: ”Det handler ikke om, hvordan du begynder som kristen, men hvordan du slutter som kristen.”

Paulus ønsker, at menigheden i Filippi skal være frimodig og stå sammen i den gode vandring for evangeliet – ikke ved egen kraft, for da ville de aldrig nå målet og den uvisnelige sejrskrans – men ved at leve et liv, som er nært knyttet til Ordet. Nåden opdrager til et helligt liv i troen på Ham, der har sejret for dig! Kun ved Ham kan du leve Kristi evangelium værdigt.

Jeg vil igen inddrage et ord til korintherne – som også kunne være et ord til både filipperne og til os i dag – hvor Paulus skriver: ”Derfor, mine kære brødre, stå urokkeligt fast, og giv jer helt hen i arbejdet for Herren. I ved jo, at jeres slid ikke er spildt i Herren” (1 Kor 15,58).

Tænk, når engang jeg uden synd skal leve,
hver tanke ren, hver gerning uden brøst,
når aldrig jeg behøver mer at bæve
for muligheden af en syndig lyst.”

(DDS 564)

Stefan Brix Rasmussen

Stefan Brix Rasmussen, Vejle, lærerstuderende.