Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Dyb krise i Egypten efter Israels udvandring?

Dyb krise i Egypten efter Israels udvandring?

Guds befrielse af sit folk fra trældommen i Egypten er Gammel Testamentes grundfortælling, som er lige så afgørende som Jesu død og opstandelse i Ny Testamente.

I mange år har man sagt, at der ikke findes noget som helst arkæologisk spor fra Israels udvandring fra Egypten. Noget kunne tyde på, at den opfattelse er helt hen i Nildeltaets sump.

Ifølge 2 Mos 1,11 sled israelitterne sig halvt ihjel på at opføre byen Ramses i Egypten. Men denne by blev først flere hundrede år senere til en egentlig storby med paladser og kasernefaciliteter, har arkæologerne sagt. Den bibelske fortælling stemmer ikke med fundene.

Noget peger imidlertid på, at denne forståelse kan være forkert. Byen Ramses (tell el-Dab‘a) har været genstand for omfattende udgravninger siden 1966. De nyeste fund viser noget meget mærkeligt.

Det ligger helt fast, at Ramses var en meget stor by med flere store paladser ned til Nilen, i perioden fra ca. 1550 til 1450 f.Kr. Der var en intens aktivitet i byen, hundredvis af  fremmede skibe anløb hvert år den travle flodhavn, og overalt sled slaver med at opføre store militære kaserner og templer. I mange værksteder summede det af travle krigsforberedelser. Farao opholdt sig i byen i lange perioder, og år efter år ledte han hæren på store militære felttog ud fra byen Ramses.

Byen opgives

Men noget mærkeligt sker: Byen forlades pludseligt ca. 1440 f.Kr., og al aktivitet går med ét i stå. Den næste farao flytter sit hof fra byen. Det kostbart udstyrede palads med de mest udsøgte freskomalerier fra Kreta får lov at forfalde og bliver snart brugt som begravelsesplads for får.

En stor militær, national og religiøs krise indtraf i Egypten. Farao indstiller fuldstændig sine krigstogter til Kana’ans land i resten af sin lange regeringstid. Værkstederne efterlades med deres nyligt tilvirkede våben. Den store flådehavn opgives, og den egyptiske flåde forfalder. Der kommer ingen besøg af fremmede gesandter længere til landet i en lang periode.

Det mest mærkelige er, at farao beordrer, at alle gudestatuer af hovedguden Amon-Re skal smadres. Amon-Re var faraos særlige gud, der havde sikret ham de store militære sejre. En voldsom krise i den egyptiske national-ideologi synes at være opstået i landet.

Hvad er der sket?

De egyptiske kilder er helt tavse om årsagerne til denne store krise. Arkæologerne kan imidlertid se, at hovedbyen for faraos aktiviteter, Ramses, pludseligt bliver opgivet ca. 1440 f.Kr. Epidemi kan ikke forklare krisen. Først 125 år senere kommer der igen liv i byen, og farao Ramses II udbygger den voldsomt.

Denne dybe religiøse og militære krise synes at være indtruffet få år inde i farao Amenhotep den IIs regeringstid. Han satte sig på tronen ca. 1450 f.Kr.

Israels udvandring

Bibelen fortæller imidlertid om, at det egyptiske samfund blev genstand for voldsomme omvæltninger netop på dette tidspunkt. En meget stor gruppe af faraos slaver forlod Egypten, og selv led farao et stort uforklarligt nederlag ved Sivhavet, hvor han mistede hundredvis af sine stridsvogne med besætninger i havet.

Ifølge Bibelen forlod Israel Egypten ca. 1450 f.Kr. Om der er en direkte sammenhæng her, kan ikke siges med bestemthed. Måske arkæologerne uventet har fundet noget i Nildeltaets bløde jord, som kan forklares med Israels udvandring. Sammenhængen er i al fald tankevækkende.

Carsten Vang

Carsten Vang, Aarhus, lektor i Det Gamle Testamente på Menighedsfakultetet.