Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
At bære nag

At bære nag

Jeg er stødt på et udtryk, som forekommer fire gange i vores bibel. Det er ordet "nag", der i Bibelen står som modsætningen til kærlighed.

I Første Korintherbrev 13,4-5 står der:
”Kærligheden er tålmodig, kærligheden er mild, den misunder ikke, kærligheden praler ikke, bilder sig ikke noget ind. Den gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, hidser sig ikke op, bærer ikke nag.” I Amos 1,11 og Jeremias 3,5 bruges det som et andet ord for at ”vredes for evigt” (på den måde, som Det Gamle Testamentes bibelord ofte gentager samme indhold med andre ord). Tilsvarende i Tredje Mosebog 19, 17-18, hvor det står som udtryk for broderhad – parallelt med at hævne sig.

Nudansk Ordbog forklarer ordet som ”skjult, vedvarende had, bitterhed el. uvilje mod nogen fordi vedkommende har begået en uretfærdighed imod én”.

Det handler om gengældelse på en skjult, hemmelig måde. Det handler om, at jeg vil tage hævn – og lade min vrede komme ud. Samtidig ved jeg, at jeg kristeligt set ikke bør være vred – at jeg burde kunne tilgive. Men jeg mener, at jeg er berettiget stødt på en utilgivelig måde.

Et eksempel kunne være: ”Han gjorde det og det – og det VIL jeg ikke tilgive, så jeg sørger for at undgå ham og hans familie. Jeg sørger for, at vi færdes i forskellige (missions)kredse, at vi undgår at støde ind i hinanden, at mine børn ikke kommer på samme efterskole som hans – og helst heller ikke samme bibelskole (hvis de skal på bibelskole). Jeg undgår hans venners venner – og skulle vi komme i en fælles debat, vil jeg altid være imod det, han står for, fordi …”

Det er både mænd og kvinder, der kan bære nag. Men måske er det alligevel oftere kvinder, der bærer nag end mænd? Når Bibelen skal skildre den vedvarende kærlighed, bruger den billedet af moderen, der ikke kan glemme sit diende barn. Hvis dette vedvarende, som ikke kan glemme, vendes på hovedet, bliver det til nag.

Det betyder ikke, at mænd ikke kan bære nag, ligesom mænd også kan elske vedvarende, men noget tyder på, at det lettere rammer kvinder.

Evnen til at blive hængende i en frustration (skuffede drømme) bliver let til nag – den vedvarende smerte over skuffelsen rettet mod et andet menneske. Derfor er nag måske sjældent en synd blandt unge, men i langt højere grad en hengemt tilstand af synd i voksen- eller ældrelivet.

Bibelen omtaler det bare som en vrede, Gud som den eneste har ret til. Hans vrede er vedvarende – imens vor vrede må slukkes før solen går ned. Hævnen hører alene Gud til, og ellers tilraner jeg mig at have Guds rolle som hævner og dommer (Rom 12,19). Hævn – eller det længerevarende nag – må jeg overlade til Gud, der fører sin og min sag igennem (se også en række af salmerne i Det Gamle Testamente).
Nag fører også let med sig, at jeg tilføjer andet til det, jeg kan bebrejde et andet menneske, så jeg overtræder det ottende bud om ikke at tale falsk om min næste.

Hvad er vejen ud af nag?

Vi kan let fristes til at ville sige til den med nag, at ”så må du lære at elske”. Men ofte er nag ikke erkendt, men blot en ubevidst binding – et indgroet tankesæt, der næsten kan være gået i arv fra generation til generation. Derfor må nag mødes med Guds ords tale om, at det er synd. Nag er, når jeg kun kan se splinten i min fjendes øje, men ikke se bjælken i mit eget. Det er, når jeg kun mener, at Guds lov gælder for de andre – men at jeg selv er blevet døv for den.

Nag er at gøre sig selv til Gud – uanset hvor ubevidst det foregår. Det er løgn om min næste – uanset hvor langt roden går tilbage. Synd kan ikke læres væk – og syndens konsekvenser bliver blot værre på lang sigt, hvis de indbildt pakkes ned under opdragelseskristendommens facade. Nej, nag må italesættes, og nag må erkendes og bekendes som synd (også om vi er nået op i alder).

Nag er en synd, der (som andre synder) kan holde dig væk fra livet med Jesus. Det er faktisk derfor, Jesus i afsnittet om vrede (Matt 5, 21-26) omtaler det at måtte ind i et opgør med sin bror, før man kan komme til Gud. Den indgroede vrede og dit hårde hjerte viser, at du ikke ser din synds rækkevidde, og ikke ser, hvor dybt dit behov er for en hel og fuld frelser.

Kom ind i opgør med synden“, siger Gud. Når du har talt med ham, så tal med det menneske, du har nag imod. Rip op i fortiden, for at fortiden ikke skal ødelægge din fremtid. Tilgiv, så det bliver sandt, hvad vi beder om i Fadervor: at Gud må forlade os vor skyld, ligesom vi forlader vore skyldnere.

Nag – det hænger sammen med at nagle noget fast. Det var det, Jesus gjorde, som vi finder i Kolossenserbrevet 2,14: Han slettede vort gældsbevis med alle dets bestemmelser imod os; han fjernede det ved at nagle det til korset. I opgøret med synden lyder det også til os, at den er vedblivende sat fast på korset. I Jesus er der tilgivelse for rigtige syndere, der kommer til ham med synden – der ikke fornægter sin syndighed. Lad os mødes der, ved korsets fod, med vores nag, der naglede Jesus fast – og som han lod blive på korset.

Knud W. Skov

Knud W. Skov, Herning, projektkoordinator hos Dansk Balkan Mission.