Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Forrige indlæg:
Bibellejr 2020 er aflyst

Bibellejr 2020 er aflyst

Vi har trukket afgørelsen længst muligt i håb om at kunne holde en samling i Fjellerup i en eller anden form. Nu har regeringen klart meldt ud, at man i den periode, hvor bibellejren skulle afholdes, højst må samles 30-50 mennesker. Vi har kontaktet myndighederne og har fået bekræftet, at forsamlingsforbudet også gælder for vores situation.
Alle, der har tilmeldt sig bibellejren og har angivet kontaktoplysninger, vil få besked om, at lejren er aflyst. Derudover er hjemmesiden vores eneste kilde til aktuelle informationer fra Nyt Liv, så kender du nogen, der kunne tænkes at have planlagt at besøge bibellejren i år, må beskeden meget gerne spredes.
Tilmeldinger til bibellejr 2020 overflyttes ikke til bibellejr 2021 – dvs. ønsker man at deltage på næste års bibellejr, skal man tilmelde sig igen. Der åbnes for tilmelding til bibellejr 2021 mandag d. 13/7 2020. Tilmelding kan ske til Bente Christensen på mail: tilmelding@nytliv.dk eller telefon: 2339 1830.
Næste års hovedtaler bliver Oddvar Dahl fra Norge.

Vi er mange, der havde glædet os til årets bibellejr som en uge, hvor vi kunne få “fyldt på” af bibelundervisning og fællesskab med kristne brødre og søstre. Det var ikke Guds plan, at det skulle blive sådan i år; men det er altid en del af Guds plan for os, at vi skal blive stille for hans ord og styrke hinanden i fællesskabet om evangeliet. Vi vil gerne opmuntre alle, der havde tænkt at skulle af sted på lejren, til stadig at tænke på uge 29 som en uge, der særligt er sat af til fordybelse i Guds ord og, om muligt, til fællesskab med brødre og søstre i troen. På Nyt Livs hjemmeside vil der derfor hver dag i uge 29 være et “dagens program” med bl.a. forkyndelse, der tidligere er blevet holdt. På den måde vil vi, der havde set frem til at kunne samles i Fjellerup, kunne være sammen om den samme forkyndelse og måske også samles lokalt for at lytte og bede sammen, hvis det er muligt.